Hvornår lærer jeg det..

En søndag uden mig…

Kære søde læsere ❤

Det var en af de søndage hvor solen skinnede fra en skyfri himmel og det var 20 grader i dag, så man burde jo bare være over happy, når man vågner op til sådan en smuk dag.

Men lige i dag har jeg følt at jeg har gået ved siden af mig selv hele dagen, at jeg ikke rigtig kunne mærke mig selv. Jeg ved ikke om det var fordi jeg havde sovet dårligt i nat. Men jeg tog alligevel i ToysRus i Taastrup, som jeg havde lovet pigerne dagen før, selvom jeg følte at overskuddet ikke var til det.

Men jeg havde smidt vores datter Amalies løbehjul ud( det var Så rustent) Og så måtte jeg jo hellere se at få købt et nyt til hende så hun kunne tilgive mig for det. (Amalie elsker sine ting og elsker at samle) Hun løber som regel på sit løbehjul som en dag i dag og hun tager det også med i skole, da de har en slags rampe til løbehjul.

Vi var længe i ToysRus, pigerne var vilde med at løbe og lege med legetøjet og jeg fik lavet en video til vores Youtube “SanneVilleFamily”

Det var meget glade børn da vi kom ud af ToysRus, Nu kunne det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme hjem så de kunne lege med deres nye legetøj.

Vi løb sammen over til bilen med en lækker daim vaffelis hver i munden, det var perfekt is vejr. Vi fik købt løbehjul, to barbie dukker, to sugerør med en kat & hund på som siger lyde når de drikker, to gummi bolde man kan puste op, som bliver kæmpe store så de kan lege med dem på trampolinen og en abe på et klatrestativer.( Se min instagram story, jeg hedder “Smilende Sanne” på instagram.

Da vi kom hjem til min mand Thomas, samlede han pigernes legetøj og puste den store gummi bold op med munden( selvom personalet i ToysRus sagde det krævede en cykel pumpe)

Da det blev aften og Thomas stadig så Formel 1 i tv, pigerne hoppede på trampolin i haven og jeg havde stadig den mærkelige følelse af ikke at kunne mærke mig selv.

Jeg gik en aftentur alene med vores hund Karla, jeg tænkte det var godt for mig med lidt motion og frisk luft. Måske kunne jeg så finde mig selv igen.

Hvorfor denne dumme følelse af ikke at føle man er tilstede på sådan smuk en søndag, jeg gik videre ud på engen, ud i naturen hvor alt var ved at springe ud, det var virkelig blevet forår🌱

Et savn kom pludselig efter mine fire voksne døtre ( hvor blev årene af) og mens jeg gik og tænkte på at jeg jo lige havde set Nadia to dage i træk indenfor tre dage, og de andre skrev jeg tit sammen med, kom jeg til at mærke en længsel efter min afdøde søster Linda.

Linda tog sit liv for fire år siden og indimellem når savnet er størst, kan jeg blive helt vred og ulykkelig over mit liv skal fortsætte uden hende. For at miste sin pseudo tvilling/søster ( der var kun 11 måneder imellem os) det er aldrig noget man kommer over, men noget man skal lære at leve med.

Jeg tænkte på at jeg jo bare kunne snakke med min søster, mens jeg gik her på engen med Karla, for de døde er jo omkring os, de passer på os og guider os fra den anden side,( det siger man ihvertfald) det var en stor trøst at vide, jeg er glad for at jeg har den indsigt.

Da jeg kom hjem havde Thomas lavet aftensmad til os alle fire, og mens vi spiste spagetti med kødsovs sammen, tænkte jeg på hvor heldig jeg var, at have SÅ skøn en familie, og så mange som elsker mig, og som jeg elsker og har i mit liv, nu begyndte jeg at kunne mærke mig selv igen.

God aften 🌛

Knus

Smilende Sanne ❤20180408_19072720180408_190612

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvornår lærer jeg det..