At holde motivationen..

46 somre..

Kære søde læsere,

Jeg fandt dette søde billede af min smukke mor og mig selv som lille. Jeg ser godt nok noget skræmt ud, men sødt det er det. Man tænker jo over mange ting i livet når man runder 46 år i morgen.

Hvis i vil høre min helt ærlige mening, så føler jeg mig stadig som en på 32 år, så det er lidt skræmmende hvor hurtigt tiden går, og nu er jeg 46 år om få timer.

Men i virkeligheden er det jo bare et tal, det vigtigste er jo at man er i balance og man trives og er glad. Og glad det er jeg. Jeg ved hvad jeg vil her i livet, og hvad der er det vigtigste i mit liv, nemlig min familie, men det har jeg altid vidst, og følt, og prioriteret højest.

Jeg tænker også tilbage hvad jeg har opnået på mine snart 46 år, og med seks døtre jeg selv har født, og 2 uddannelser som jeg kæmpede for at opnå på Københavns Universitet, da jeg var alenemor til mine fire ældste døtre, og som jeg så ikke alligevel bruger til noget i dag, da jeg endte med at blive fuldtids YouTuber og Blogger, som er det fedeste job på hele jorden og det at man selv kan bestemme det er skønt, det er virkelig et ønske som er gået i opfyldelse.

Men sjovt hvilken drejning livet kan tage indimellem. Mit motto er : Hvad du ønsker skal du få…

Jeg har også snart været gift med min mand Thomas i 10 år. Og vores to døtre er blevet 6 og 8 år, det er vildt som tiden går. Men jeg lever i nuet og nyder livet fuldt ud og er taknemmelig for vores familie og snart bliver vi bedsteforældre igen, så har vi to børnebørn. Men håber da også at vi bliver så gamle, at vi kan blive tip tip oldemor og oldefar.

God aften,

Knus

Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

At holde motivationen..