Vægten siger..

En speciel dag i går..

Kære søde læsere,

Det var en speciel dag for mig i går, for i går havde min søster fødselsdag, hvis hun havde levet ville hun være fyldt 47 år. (Hun tog sit eget liv for snart fem år siden)

Så jeg prøver altid på ikke at planlægge noget den dag, også på hendes døds dato d. 20 august, for de to dage kan jeg godt være ekstra følsom, og bare har brug for at være mig selv, med mine følelser og tanker.

Men jeg havde fået planlagt noget med min voksne datter Nadia alligevel, og måske var det også meget godt tænkte jeg, for så skete der noget godt og andet den dag, der fik mig på andre tanker.

Vi mødtes på Ros torv i Roskilde og tog en frokost sammen på Vivaldi, jeg fik en tigerreje salat, for jeg vil gerne holde den sunde livsstil i hverdagene, og det var så lækkert.

Jeg havde også taget vores yngste datter Sofia på 6 år med, så vi endte i fætter BR, hvor Sofia fik lov at vælge en ting.

Efter Ros torv tog vi hjem i vores hus for at nyde haven og bassinet, og vi har jo lige fået hundehvalp lille Milla, så det var også dejligt at komme hjem til hende og Thomas. (Thomas arbejder hjemmefra som læge, han skriver læge artikler)

Senere kom vores svigersøn og barnebarn også, så børnene hyggede sig med at bade i det store bassin og Nadia og jeg gik i køkkenet for at lave en kinesisk ret til os alle, til aftensmad.

Senere på aftenen legede vi en sjov leg, dvs. mest Thomas og Nadia, de skød legetøjs raketter op i luften, og skulle se hvem der kunne skyde den højest op. (se video på vores Youtube (SanneVilleFamily) Det er så skønt med de lange lyse lune sommer aftener.

Dagen fløj afsted, og jeg fik ikke tænkt så meget på min søster, jeg tog en snak med hende i bilen om formiddagen, da Sofia og jeg var på vej til Ros Torv, for jeg ved jo godt at når man er død, er man ikke bare død, din sjæl fortsætter med at leve videre, bare på et andet plan, det hjælper meget på sorgen at jeg har den indsigt.

God dag,

Knus

Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Vægten siger..