Tegne Hygge med Familien

En gave på stranden..

Kære søde læsere,

Vi er stadig på ferie i det skønne Marielyst, i dag har det været en af de varmeste dage, 33 graders varme, så det er skønt med aircondition i sommerhuset.

Vi tog bilen til Nykøbing Falster i dag for at shoppe skoletasker til vores døtre. Amalie skal op i anden klasse og Sofia starter i børnehave klasse.

Det blev til to fine skoletasker og penalhus som passer til, som pigerne selv valgte, så de var meget stolte, da de gik videre igennem byen med de nye skoletasker på ryggen. En sjov video kan ses på vores Youtube sannevillefamily derfra:

Efter en skøn frokost i skyggen på selve torvet i byen, hvor jeg fik en lækker lakse grovbolle med pesto, Thomas en burger og pigerne natchos. Endte vi i slik butikken “slik paradiset” hvor pigerne fik lov at blande slik, jeg skal love for at der var meget at vælge imellem, til pigernes store fornøjelse. Der slutter vi som regel af de gange vi har besøgt byen.

Da vi kom hjem var var det sen eftermiddag, så vi tog en slapper allesammen med kaffe, ipads og en god bog. Man bliver hurtig træt når man har gået rundt i byen i 33 graders varme.

Efter at have slappet af et par timer, tog vi på stranden for at aften bade. Vi var ikke de eneste som havde fået den ide. Der var ret mange mennesker som var ude at bade, selvom klokken var 20.00 om aftenen.

Det var helt fantastisk, at sidde der og iagttage hvordan solen var på vej ned, det store skib i det fjerne og Thomas som boltrede sig i bølgerne med vores døtre. Jeg kunne ikke være mere lykkelig end i det øjeblik.

Lidt efter kom vores yngste datter Sofia med noget til mig, jeg har en gave til dig mor, sagde hun med sin smukke blå øjne. Da hun åbnede sin lille hånd, lå en fin sten som hun havde fundet på stranden. Det er en lykke sten, se der er hul igennem sagde hun, og viste mig stolt stenen. Jeg takkede hende og blev endnu mere varm om hjertet…

God aften,

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Tegne Hygge med Familien