Jeg må indrømme jeg græd..

Jeg røber tre pinlige ting…

Godmorgen søde læsere,

I dag har jeg sovet længe og lige fået morgen kaffen serveret på sengen af min skønne mand som også har afleveret pigerne i skolen.

Vi har den aftale, at hvis han afleverer børn om morgenen, så smører jeg madpakkerne aftenen før og lægger tøj frem til dem. En super god ordning som vi skiftes til.

Jeg synes, det kunne være sjovt at dele tre pinlige øjeblikke fra mit liv. Det er tit noget, man går stille med dørene med eller kun deler med sin nærmeste veninde. Men i virkeligheden er det jo bare sjovt, hvis vi tør åbne os og fortælle om de ting, som man har syntes var pinlige. For andre har måske oplevet noget ligende, og så er det jo bare noget, man kan gå og grine af.

1. En gang i anden klasse gjorde jeg som andre børn. Jeg ville lige fjerne en bussemand. Alt imens kiggede jeg lige rundt i klassen for at sikre mig, at ingen børn kiggede. Lige netop som jeg var igang med at fjerne den, fik min matematik lærer øje på mig og udbrød, så hele klassen kunne høre det : “Susanne, vil du lade være med det!” ….. OG hele klassen kiggede på mig… Det var SÅ pinligt 🙂

2. En gang da jeg var på ferie alene med min veninde, som kun 17 årig, blev jeg så fuld. Det var under en ferie til Tenerife. Vi var blevet inviteret op til et fint selskab af en sød dame, som vi mødte på en bar og som også kendte vores guide på vores hotel.

Vi var meget smigret over at være blevet inviteret med op til festen, for vi kendte hende ikke. Vi vidste kun at det var et finere selskab, hvor der ville være en masse drinks. Da vi kom derop, var der udsigt over havet og klipperne.

Jeg ville gerne gøre et godt indtryk, så for at lette lidt op for min generthed tog jeg et par drinks. Og det blev til flere, for der blev hele tiden blev serveret. Og jeg endte med at blive plakat fuld. Hver gang jeg lige stod og snakkede med andre og lænede mig ud over kanten af balkonen, lød der et klir, og et glas lå smadret på det fine marmor gulv.

Alle kiggede, og jeg forstod slet ikke, at det var mig, som var så fuld og klodset, som havde fået skubbet vin glasset ned på gulvet. Folk var søde og lod som ingenting, og en mand kom og fejede det op.

Pludselig skete det igen… Endnu et vin glas røg på gulvet og smadrede. Min veninde sagde: “Hvad laver du? Vi må vist hellere sige tak for i aften og gå tilbage til vores eget hotel”. Men jeg syntes jo lige, vi var kommet, og nu ville jeg da også sidde oppe på balkon kanten og kigge ud over havet og klipperne. Så jeg kravlede op med min lille lår korte kjole. Jeg havde hele numsen i vejret, for at prøve at komme derop, og så skulle jeg også lige vende mig om og samtidig holde balancen, så jeg kunne sidde godt på kanten og nyde udsigten ud over vandet. Men folk kom farende over og holdt i mig, for at jeg ikke skulle ryge de 10 meter udover kanten og ned i havet.

Min veninde endte med at tage mig under armen og få mig hjem på vores hotel. Det var så pinligt..

3: Det allermest pinlige jeg har oplevet var en dag, jeg stod i min datters vuggestue og snakkede, og pludselig opdager jeg, at mine gamle trusser fra dagen før er på vej ud af mit ene bukseben…

Jeg har det med at køre bukserne af om aftenen, når jeg er træt, og efterlade dem på gulvet med de gamle trusser i. Og næste morgen havde jeg så bare taget et par nye trusser på, stukket benene igennem bukserne og glemt alt om de gamle trusser som sad inden i bukserne fra dagen før, og som endte med at ryge helt ud af mit bukseben i vuggestuen den dag.

Jeg måtte stå på dem midt inde i vuggestuen, for at ingen skulle se dem. Jeg rykkede trussen med ud under min fod, så jeg gik som en robot, nærmest baglæns ud af vuggestuen, og da jeg kom helt ud fra vuggestuen, fik jeg åndet lettet op, da jeg endelig fik samlet dem op… SÅ Pinligt! 🙂

Det er faktisk sket for mig to gange! En anden gang var midt i byen, det var også pinligt, at mine trusser pludselig hang ud af mit bukseben. Men nu er jeg blevet sådan et ordens menneske, så det er ikke sket siden, og det er ca. 7 år siden. 🙂

Det var nok om mine pinlige oplevelser, jeg håber i fik et lille smil på læben, for det gjorde jeg 🙂

God dag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Jeg må indrømme jeg græd..