Derfor er fredag den bedste dag på ugen..

Hvem er du…

Kære søde læsere,

Så blev det søndag, jeg elsker søndage for de er så dejlig afslappende. I eftermiddag skal vi ud til vores voksne datter Nadia, hun har inviteret os på aftensmad, det bliver så hyggeligt.

Jeg har tænkt på at skrive lidt om det at være sig selv, at turde vise hvem man er som person, og om at vise det. Vise sine egne værdier og ens egne synspunker uden at træde andre mennesker over tæerne. Jeg syntes det er vigtigt først og fremmest at man SELV ved hvem man er, og hvad man står for her i livet.

Jeg har snakket med min mand om det. Det at vide hvem man selv er. Vi er begge enige om at vi først fandt ud af, hvem vi var som person, og hvad vores værdier var/er i starten af 30’erne.

Det tager tid at lære sig selv at kende. Lære af sine erfaringer i ungdomsårene, og hvad man står for. Men når man har fundet sin rette plads i livet, er livet skønt på en helt anden måde. Livet bliver ikke længere en kamp, om overlevelse. Men en nydelse og en taknemmelighed hver morgen du vågner op, og slår øjnene op til en ny dag.

Jeg er glad for det sted jeg er i livet nu. Jeg er 46 år, jeg har seks skønne døtre med to mænd. Jeg har prøvet at blive skilt og haft hårde år alene med fire børn, og samtidig studere til tandplejer, og kun levet af forhøjet SU. Jeg har mistet min eneste søster som tog sit eget liv.

Men det er alt det vi lærer af, det er det som har gjort mig til den kvinde jeg er i dag. En livs stærk kvinde med et positivt syn på livet, en kvinde som ved hvem hun er, og kun ønsker kærlighed og fred på jorden, og ønsker at udstråle det og give det.

Men at lære sig selv at kende er en stor livs lang rejse. Jeg er glad for jeg er på denne rejse i livet med min mand og børn. Det spirituelle er også en vigtig del af vores liv. At tro på livet efter døden. At tro på al det magiske, gør at ens hverdag ikke bliver kedelig. I virkeligheden skaber vi jo alt selv, med vores tanker.

Vi tiltrækker de fleste ting ind i vores liv som vi har lige nu. Alt det du har i dit liv er startet med en tanke. Som så har manifesteret sig. Det kan jeg se på min mand og børn… Det hele startede med en tanke 🙂

Jeg er så glad for at min mand som er akademiker, uddannet læge, også tror på det spirituelle, ligesom jeg selv gør. Der er mange akademikere som ønsker beviser eller at se statistikker, før de tror på tingene. Men ikke min mand, han har et åbent lyst sind som jeg selv har. Og er åben for de fleste ting her i livet, og ser ikke tingene som sort/hvid.

Det var et lidt tankevækkende og dybt indlæg fra mig i dag. Til at tænke lidt over hvem du er.. Og hvad dine værdier er her i livet. Husk at med årene, lærer du dig selv bedre at kende, så alt bliver nemmere 🙂

God søndag,

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Derfor er fredag den bedste dag på ugen..