Nytårsbord og Nytårsforsæt..

Kære søde læsere,

Så fik vi handlet ind til Nytår i går, vi fik købt så meget, så helt Marielyst skal være velkommen. Det er sikkert typisk for de fleste at gå amok med shopperiet til nytårsaften, for man vil jo heller ikke have at der mangler noget.

Men vi mangler stadig nogle raketter og lidt mere børne fyrværkeri så Thomas tager ud med pigerne om lidt og køber noget.

Imens tager jeg imod vores datter og barnebarn som bliver vores Nytårs gæster, det bliver så hyggeligt. Og jeg forbereder lidt af maden i løbet af dagen.

Som i kan se på billedet er der lagt en lille lykkekage på hver tallerken på nytårsbordet. Sofia smagte en og hun var helt vildt med dem, de smager af vanilje og så er der en lille seddel i med en besked, det er rigtig sjovt med de lykkekager.

Mit nytårsforsæt i år er at jeg skal være bedre til at sætte grænser med god samvittighed. Jeg kan godt sætte grænser men ofte får jeg dårlig samvittighed bagefter, fordi jeg har det med at tænke på andre før mig selv. Når man siger nej til andre, siger man ja til sig selv. 🙂

Nu vil jeg slutte årets blog indlæg af med at takke jer for at læse min blog. Tak fordi i skriver så mange søde kommentarer, det betyder rigtig meget. Jeg er meget taknemmelig, jeg læser alle kommentarer på min blog.

Jeg ønsker jer et rigtig Godt og lykkebringende Nytår <3

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Om året som snart er gået..

Kære søde læsere,

Jeg sidder her i sommerhuset i Marielyst og skriver til jer. Klokken er over 10, Thomas, pigerne og hundene sover endnu, det er lidt vildt, at de kan sove så længe, de må have trængt til det. 🙂

Vi kom godt herned, men det var mørkt da vi kom frem, så vi kunne ikke rigtig se haven, før her til morgen, det er blevet lyst.

Det er en skøn stor have og med en masse træer og natur rundt om os, og tæt på vandet, det er lige mig. Sommerhuset er dog mindre end jeg husker det, da jeg bestilte det, og desværre er der ikke spa, jeg havde ellers drømt om spa.

For vi plejer at bestille med spa, men der var ikke så mange sommerhuse at vælge imellem da jeg bestilte det for kort tid siden. Jeg har nok også lagt mere vægt på en lukket have, så vores hunde kunne løbe frit i haven, uden at kunne stikke af, det er også det vigtigste. 🙂

Det kan godt være sommerhuset er lille, men stort nok til os fire, men så kommer der ikke så mange overnattende gæster mens vi er her, som der plejer, kun nytårsaften.

Sommerhuset er meget moderne, lyst og Så hyggeligt, så vi er godt tilfredse. Der er også store vinduer så vi kan stå i stuen og se ud på en fest af farver af fyrværkeri nytårsaften. 🙂

Vi skal ud og shoppe ind i dag til nytår, men jeg må lige høre syvsoverne når de er stået op, om vi skal køre til Guldborgsund centret og handle ind, eller bare køre et smut op til Marielyst by og handle.

Men nu nytårsaften nærmer sig, tænker man jo altid tilbage på det gamle år som gik. For os har det været et godt år, både familie mæssigt og arbejdsmæssigt.

Vi har fået endnu et barnebarn, en lille dreng, en kæmpe gave at få børnebørn, vi er meget taknemmelige.

Arbejdsmæssigt lever Thomas og jeg vores drømmeliv, hvor vi begge arbejder hjemmefra. Thomas arbejder som læge og ser på scanninger hjemmefra. Jeg arbejder som YouTuber og blogger.

Vi har virkelig nydt året som er gået. Det blev også til tre ferier i Marielyst i forskellige sommerhuse, ferie på Bornholm, ferie i Lalandia, overnatning i Jylland med tur til Legoland og rejse til London.

Så vi ser frem til et nyt år med en masse gode oplevelser, rejser, familie stunder og min mand som også tager uddannelsen som pilot i det nye år, kan så flyve os til Billund næste gang vi skal i Legoland. 🙂

Rigtig godt nytår <3

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Nytårs ønsker for det nye år..

Kære søde læsere,

Så er vi kommet hjem efter en skøn julefrokost hos min svigerinde. Min mave er så mættet af al det julemad, så jeg glæder mig faktisk til vi får ændret vores livsstil igen, og får sund kost og motion ind i programmet, for så har min krop det bedst.

Jeg elsker julen og alt som hører sig til. Men jeg elsker også at gave ræset er overstået, julepynten skal væk igen, og vi snart går Nytåret i møde.

Vi har snakket om ønsker for 2019. Thomas’ ønske går i opfyldelse, for han går igang med sin pilot uddannelse allerede i januar 2019, og bliver også  færdig uddannet pilot i 2019. Det tager kun ca. 10 mdr. Så må han flyve de mindre privat fly med op til seks pers. Så i slutningen af 2019, er jeg gift med en mand, som både er uddannet læge og pilot, ikk så dårligt 🙂

Mit ønske er at vi flytter til Roskilde, vi har snart boet i Osted i fire år, og jeg har været glad for at bo i vores stråtækte hus midt i et lille lokal samfund. Men savner Roskilde, det er min fødeby. Vi bor kun ca. 12 min. fra Roskilde i bil, så det er ikke noget problem, vi er tit i Roskilde.

Men drømmen er et stort hus i Roskilde på en stille villa vej. Men det er vigtigt at det bliver det rigtige hus i Roskilde, vi flytter ikke til Roskilde for enhver pris. Det er meget vigtigt med den rigtige beliggenheden, størrelse på huset, afstand til skole osv.

Så hvis vi må vente et par år endnu, før det rigtige hus dukker op i Roskilde, er også ok. Vi trives hvor vi er, men det er jo ok at drømme og arbejde mod noget, vi synes er endnu bedre for os.

Lige nu glæder vi os allermest til at komme ned til sommerhuset i Marielyst her i juleferien, og nyde roen, naturen og vandet. Når man har været social mange dage i træk i julen, er det skønt at komme lidt væk og lade op.

Jeg glæder mig til ild i pejsen, ture ned til vandet, have gode bøger med og sidde i spa om aftenen. Vi har selvfølgelig vores to døtre med, på seks og otte år, og vores to små hunde Karla & Milla.

Vi får også besøg nytårsaften i sommerhuset, det bliver også super hyggeligt. Og der er massere af tid til at lade op, både før og efter nytåret i sommerhuset, jeg tæller dage:-)

Hvad er jeres ønsker for det nye år?

God aften

Knus Sanne

 

 

 

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Juleaften, fik vi vores ønsker opfyldt..

Kære søde læsere,

Glædelig jul, så blev det juleaften. 🙂

Jeg sidder her i sengen og skriver til jer og pigerne sover, men klokken er også 1 om natten. Thomas er fan af risalamande, og er gået i køkkenet for at lave en skål til os hver. Vi er vist blevet natte mennesker, det må vi snart have lavet om på igen, inden det bliver hverdag.

Vi har haft en skøn juleaften hos mine svigerforældre, vi var først hjemme næsten kl. 24, og det var med glade, men trætte børn.

Vi fik alle vores ønsker opfyldt juleaften. Mit største ønske var at vores to døtre nåede at blive raske, efter de har haft brække syge i to dage. De nåede at blive raske, så det var dejligt. Mit andet ønske var en guld halskæde fra Thomas og pigerne, det fik jeg, plus en guld ankelkæde. 🙂

Vores datter Amalies største ønske var en mobil, og det fik hun. Amalie var så glad for den, at hun sad juleaften, og skrev med sine bedsteforældre, selvom de sad i sofaen overfor hende. 🙂

Vores datter Sofia på seks år, hendes største ønske var et make up sæt, så det fik hun flere af juleaften.

Thomas havde jo selv købt sin julegave fra mig og pigerne, en harddisk, så han var glad.

Vi fik også andre fine julegaver, men nu nævner jeg bare de største ønsker vi havde.

Vi fik så lækkert julemad, vi fik And og flæskesteg og alt hvad der hører med. Vi ventede til sent aften med risalamande, for efter aftensmaden, blev børnene utålmodige og vi var mætte efter maden, så vi fik vi lyst til at danse om juletræet og åbne gaverne.

Da alle julegaverne var åbnet, og der var lidt ro på. Var det tid til risalamande, der var tre mandelgaver, det blev Thomas og pigerne som fik mandlen. De fik alle tre en flot æske chokolade.

Så en skøn juleaften, men nu vil jeg spise risalamande med min mand i sengen, imens vi ser en god film, og så skal vi snart sove, det er jo midt om natten og kl. 14 har vi julefest igen. Der kommer vores voksne døtre og barnebarn og spiser julemad, og vi skal have julegaver igen.

Julen er skøn, det er med at nyde den.

Rigtig glædelig jul <3

Knus Sanne

 

 

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Jeg har ikke købt julegave til min mand..

Kære søde læsere,

Glædelig 4 advent<3

Vi har haft en meget hård nat med sygdom. Amalie på otte år, har kastet op stort set hver time hele natten, så vi er alle lidt trætte i dag. Men til gengæld har Sofia fået det bedre, men jeg krydser fingre for vi alle er friske i morgen.

Det er begyndt at små sne lidt hos os i Osted nær Roskilde, men ingenting i forhold hos dem som bor i Nordsjælland, de kan kælke med deres børn. Her krydser jeg også fingre for mere sne. Tænk hvis vi får en hvid jul, det ville da være fantastisk, det har vi ikke haft siden Amalie blev født i  år 2010.

Vi har styr på alle vores julegaver som jeg tidligere har skrevet. Men jeg har ikke købt julegave til min mand Thomas, det har han selv gjort fra mig af. 🙂

Vi har aftalt et beløb, og så har Thomas købt den harddisk han drømte om, fra mig og pigerne. Jeg har så pakket den ind og gemt den til juleaften, selvom han godt ved hvad han får.

Jeg synes nemlig det er svært at købe gave til min mand, når han kun ønsker sig elektronik, og det har jeg altså ikke så meget forstand på. Så i år var det nemmest han selv fandt hvad han ønskede sig. 🙂

Min mand har købt julegave til mig, fra ham og pigerne, jeg aner ikke hvad det er. Jeg har ønsket mig en guld halskæde, og som i også kan se på billedet, er det en lille fin pakke, jeg krydser fingre igen. 🙂

God dag, nu vil jeg køre ud og finde en værtinde gave til mine svigerforældre, som vi holder juleaften hos i morgen, og imens passer Thomas syge børn.

Knus

Sanne 

Klik her for at følge min blog 🙂