Når man giver gaver ud før tid, skal der købes nye..

Jeg nyder det fuldt ud..

Kære søde læsere,

Jeg nyder det fuldt ud, de få gange om året vi har alene tid. Det skal ikke lyde forkert, jeg elsker vores børn over alt på jorden, men når man har seks døtre og har haft børn siden man var 19 år, så nyder man altså, når man har en alene aften med sin mand. 🙂

Nu er de fire af vores seks børn voksne, og bor ikke hjemme længere, men vi har stadig vores to efternølere Amalie og Sofia på seks og otte år, men de bliver også nydt fuldt ud, og godt forkælet af deres fire storesøstre. 🙂

Da vi havde kørt vores to døtre op til storesøster Simone til overnatning, kørte vi videre ned og parkerede ved Roskilde gågade. Det var længe siden vi havde gået en tur igennem Roskilde gågade hånd i hånd, vi plejer altid at køre til Ros Torv i Roskilde, når vi skal shoppe, fordi det er nemmest.

Men hold da op der var fint jule pyntet i Roskilde gågade, med juletræ og juleboder. Det mindede mig om, da jeg var barn, og min søster og jeg stod hernede med vores forældre og skulle se juletræet blive tændt, det var en stor dag når juletræet blev tændt på torvet i Roskilde. Både Thomas og jeg har mange minder, da vi begge er fra Roskilde.

Men der var også mange ting som havde forandret sig, den bank min far havde arbejdet i de sidste 30 år, inden han gik på pension, den eksisterer ikke mere. Flere små butikker var lukket, og nye var kommet til. På en måde var det lidt vemodigt, når de minder man har med tidligere butikker ikke længere eksisterer.

Men vi var begge enige om, at der var mange mennesker i byen, og du kunne næsten ikke finde en cafe som ikke var fyldt op med mennesker, så det var dejligt at se, at selvom Ros Torv er kommet til for en del år siden, så kører bylivet & butikkerne fint i midten af Roskilde.

Vi nødt det fine julepynt og blev enige om at gå forbi Roskilde Domkirke på vej tilbage til bilen. Wow, jeg er vild med den kirke, og har mange minder fra den, med en veninde som er blevet gift der, vores døtre blev konfirmeret der, og vores barnebarn døbt der.

Jeg har også altid drømt om at jeg engang skulle giftes i Roskilde Domkirke, men sådan skulle det ikke være. Jeg blev gift og fik det mest romantiske bryllup i kirke Syv, ved Viby SJ, for snart 9 år siden, og jeg er stadig lykkelig gift, så jeg er meget taknemmelig. 🙂

Vi kørte videre på Ros Torv, for der ligger en hyggelig sushi restaurant. Vi delte nudler med kylling og en stor bakke med sushi, det var så lækkert og jeg blev meget mæt. Vi skålede i en kold øl, imens vi så hinanden dybt i øjnene det var skønt med nærvær.

Da vi kom hjem var klokken ikke så mange, så vi tændte ild i bio pejsen og jeg satte de nye hvide roser i vand. Jeg havde også købt en fin julekrans, den fik vi hængt op over spejlet i stuen.

Senere tog vi ostebord, med rødvin og en god film til. Jeg tror hundene var glade for vi ikke havde valgt at tage i biffen som vi havde snakket om, men vi syntes ikke der gik noget vi gad se. Så var det hyggeligere at tage hjem og se julefilm og hygge foran pejsen. Og forkæle hundene med lidt ben vi havde købt med hjem til dem.

Nu vil jeg slutte, det er over midnat og Thomas skal til at læse højt for mig af en god bog med Michael J. FOX, den er rigtig god og vi hygger med at læse højt for hinanden, selvom det mest er Thomas som læser højt for mig, jeg bliver hurtig træt når jeg skal læse højt 🙂

Sov godt,

Knus Sanne

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Når man giver gaver ud før tid, skal der købes nye..