En overraskelse på vores 9 års bryllups dag..

En magisk dag..

Kære søde læsere,

I går havde vi 9 års bryllups dag, det skulle fejres med vores to yngste døtre på seks og otte år, som havde fået fri fra skole i dagens anledning.

Vi hyggede om morgenen med morgenbrød og gaver. Jeg fik fine blå guld øreringe og en jule ryste kugle med musik, som jeg havde ønsket mig. Jeg gav Thomas en fin skjorte. Pigerne havde lavet fine tegninger til os med hjerter på.

Senere tog vi toget til Kbh”s hovedbanegård for det er nemmest, selvom vi har bil. Tivoli ligger lige overfor, og så skal man ikke lede efter en parkeringsplads, for det er ikke nemt i København.

Pigerne var helt vilde, da vi kom ind i Tivoli. De fik et turpas hver, så kunne de prøve hvad de havde lyst til. Thomas og jeg købte ti voksen billetter, for så kunne vi prøve nogle forlystelser med dem. Alt var så fint pyntet op til jul, med juleboder, kunstigt sne og store magiske juletræer.

Vejret var også helt perfekt, der var sol og det var mildt, ligesom for 9 år siden da vi blev gift.

Vi tog en frokost på brødrene Prices restaurant, det var et hyggeligt sted. Sjovt at spise et sted, hvor man ved hvem som ejer det, og står for kvaliteten.

Efter maden gik vi videre og prøvede en del forlystelser. Pigerne fik også en. Candyfloss hver. De tog fire bidder hver, og så kunne de ikke spise mere, så måtte Thomas og jeg overtage. Vi var alle total klistret på fingrene efter at have spist candyfloss, det smager godt, men sikke noget klistret sukkerstads.

Vi tog også en cafe latte på en hyggelig Cafe og pigerne fik en milkshake. Det var fine milkshakes, på Sofias var der karameliseret popcorn og flødeskum på. På Amalies var der frosset hindbær på flødeskummet, det smagte så godt.

Vi sluttede den magiske dag af med at pigerne måtte vælge en stor ballon og en bamse hver.

Da vi kom hjem og fik puttet børn var klokken ca. 20.30. Vi tog et glas rødvin og skålede på vores ni års bryllups dag, og skålede på de mange mange flere vi har i vente, og vi snakkede om al det vi skulle opleve sammen i fremtiden.

En helt perfekt og magisk dag.

God aften,

Knus Sanne

 

.

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

En overraskelse på vores 9 års bryllups dag..