Reklame for Legoland. Verdenspremiere på Legofilmen 2

Kære søde læsere,

Vi har været så heldige at få sponsoreret et ophold i weekenden på hotel Legoland i Billund, hvor vi er inviteret med til verdenspremiere på Legofilmen 2.

Det bliver rigtig sjovt, det glæder vi os meget til, især vores døtre Amalie og Sofia på seks og otte år. Vi var i Legoland sidste år, men dér boede vi på et hotel lidt væk fra Legoland.

Denne gang skal vi bo på Hotel Legoland dvs. inde i selve Legoland, det bliver sjovt at prøve. Vi glæder os også meget til at se Legofilmen 2 – Legofilmen 1 var ihvertfald rigtig god og sjov. 🙂

Vi kommer også på den røde løber, hvor der vil være mulighed for at få taget billeder med nogle af heltende fra filmen. 🙂

Vi vil også få mulighed for at komme med på en guidet tur til det nye Castle Hotel i Legoland. Jeg forestiller mig et slot, hvor man fremover kan booke overnatning, hvis man ønsker et ophold i Legoland, og hvem vil ikke gerne bo på et slot. 🙂

Det var lidt om det, som kommer til at ske for os i weekenden. Vi kører allerede hjemmefra i morgen kl. 12, og vi krydser fingre for, at der ikke kommer for meget sne, da vi skal køre i bil derhen.

God torsdag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Mere af de her tre ting..

Kære søde læsere,

Jeg har haft en rigtig hygge dag i dag med min datter Nadia. Vi mødtes til brunch på Vivaldi på Rostorv. Det var så lækkert, du mangler ikke noget, når du går derfra, jeg blev ihvertfald mæt. Så mere af det med at hygge ude på en cafe til brunch, det er en hyggelig måde at starte dagen på. 🙂

Vi var også i Føtex og jeg blev noget overrasket over hvor mange produkter de har fra bodylab. Jeg har lige modtaget en kasse til morgen, hvor jeg netop har købt produkter fra bodylab på nettet. For jeg vidste ikke de lige fandtes andre steder, men Føtex havde rigtig mange gode tilbud på det. Især på proteinbar.

Så jeg købte lidt ekstra som flydende karamel og mørkt chokolade til protein pandekager. Der er ikke sukker i deres produkter, så dem må vi købe et lager af og have stående. Så flere af dem. 🙂

Vi gik rundt i flere timer og kiggede på de forskellige forretninger, det var super hyggeligt. Jeg fik også købt fastelavnstøj til pigerne. Det er ikke hvert år de får nyt, men i år synes jeg at det var på tide, de kan ikke passe deres gamle fastelavnstøj længere.

Amalie fandt jeg et havfrue kostume til, hun er jo vild med Disney Ariel, og til Sofia et politi kostume med tilbehør, fordi Sofia i forvejen har håndjern og det synes hun er sjovt. Men hun ville ikke have fastelavnstøjet da jeg glad viste dem hvad jeg havde købt til dem.

Amalie blev super glad, men Sofia kunne ikke overtales til at være politimand til fastelavn, og fair nok. Jeg kan godt lide vores børn har en mening og siger hvad de føler for. Sofia vil være prinsesse, så vi bytter det bare til prinsesse tøj. 🙂

Men fantastisk hyggelig dag. Og her til aften var Thomas på pilot skole, så jeg er alene med pigerne to gange om ugen om aftenen, og det har jeg det fint med. Her til aften spillede vi Ludo, imens vi spiste lækre madder til. Så mere af det. 🙂

God aften, nu er Thomas kommet hjem og vi skal se en film sammen i soveværelset, pigerne sover, de skal jo også tidligt op og i skole i morgen.

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Vi nåede det…

Kære søde læsere,

Jeg ligger her i min seng og skriver til jer kl. 9 på denne søndag morgen og resten af huset sover endnu. Jeg har lige været henne og smug kigge ud af vinduet for at se hvor meget sne der lå, og meget af det er væk.

Jeg synes det var godt vi nåede at have en dag i sneen i går hvor der var masser af sne, med vores to døtre. For sidste år og forrige år, der husker jeg ikke vi havde noget sne af betydning.

Forrige år fik vores døtre de sødeste Minnie Mouse ski, de har ligget på værelset lige siden og ventet på at det skulle blive sne. Det var nu ikke så meget skiene vi fik prøvet i går, det var mere de nye smarte bobslæder med rat og bremse, dem fik de i julegave, og de var en stor succes i går vi var på kælkebakken. 🙂

Thomas og jeg trak et barn hver på slæden, på vej mod kælkebakken, det var ren idyl. Da vi gik på engen dalende sneen lige så fint ned imens. Jeg er vild med snevejr, ihvertfald så længe jeg ikke skal ud og flyve eller køre bil i det.

Vi var på Kælkebakken i flere timer, det var faktisk vores datter Sofia på seks år som fik ideen med at vi kunne gå ned på kælkebakken som lå i hendes gamle børnehave. Det gjorde vi, og vi var de eneste som var der.

Det var sjovt, man bliver som barn igen med sne, og når man selv har børn. Jeg elsker når voksne kan lege og ikke glemmer barnet i sig, det skal ikke være så kedeligt at være voksen.

Thomas byggede snemand med pigerne og han havde en sjov snebolds kamp med pigerne, jeg vil sige Sofia gik meget amok med at kaste sne på sin far, så han lignede mest af alt en snemand da de var færdige. Der er ingen som skal sige at læger er kedelige, så er det ihvertfald ikke min mand de snakker om. 🙂

Da vi kom hjem hyggede vi og bestilte pizza til aften, jeg tog en med chilli i, det skulle øge forbrændingen. 🙂

I dag søndag skal Sofia til fødselsdag og vi skal lave lidt praktiske ting, men ellers skal vi bare slappe af og nyde vi har Weekend med vores to døtre. Vi så et par video klip i går fra Amalie og Sofia var små. Det er vildt som tiden flyver, om lidt fylder de 7 og 9 år så vi husker at nyde dem fuldt ud. Nyder at de stadig vil være sammen med os og lege med os i sneen, for om 5 år kan det jo godt være de ikke gider det. 🙂

Med fire voksne døtre ved jeg også hvor hurtigt tiden går, jeg synes jo stadig at de er mine små piger, selvom den ældste snart nærmer sig 30 år.

Jeg tror også med to kuld børn har jeg lært at man ikke får den tid igen, hvor de er små og hvor mor og far er det vigtigste i verden for dem, så det er med at nyde det og bruge tid sammen. Amalie og Sofia er rigtig efternølere og bliver elsket og forgudet op til månen og ned igen. 🙂

God søndag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Dagens udfordring..

Kære søde læsere,

I dag går det meget bedre med forkølelsen, og det passer mig fint for jeg har slet ikke tid til at være syg. Dagens udfordring i dag, var at komme ud at gå tur med hundene i det kolde vejr.

For når man ikke har været helt på toppen kan man have en tendens til at sidde inden i varmen med plaiden og se tv. Men jeg gjorde det og det var skønt at komme ud i den friske luft, og vores hunde elsker det, selvom jeg godt kunne mærke på dem i dag, at det var lidt koldt. Små hunde fryser jo hurtigere end man regner med, så det blev en lille gåtur ud på engen.

Jeg har haft meget mere energi i dag trods forkølelsen, så det er skønt. Thomas skal på pilot skolen i aften, så jeg håber vores døtre Nadia, Michelle og børnebørnene kommer og spiser pizza med mig og pigerne, de ville lige svare senere i dag.

Jeg har købt den sødeste forårsjakke til vores barnebarn Mason, den var på tilbud, jeg købte den online hos Ellos.

Jeg er totalt forelsket i vores barnebarn, tænk at han er 10 uger nu, tiden flyver. Mason kan smile nu og det er så sødt, især når man leger klappe klappe kage leg med ham. 🙂

Nu vil jeg slutte, vi har lovet pigerne at de ikke skal på sfo i dag, men hentes tidligt lige efter skole, også fordi at Amalie skal have lavet pas, for lige om snart flyver vi til London, jeg tæller dage. ..

God dag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Så blev jeg ramt..

Kære søde læsere,

Sofia har været små sløj de sidste par dage med forkølelse og ondt i halsen, men det har dog ikke været så slemt at hun måtte blive hjemme fra skole.

Jeg er blevet smittet. Jeg kunne godt mærke de sidste par dage at der var noget på vej, men først sent i går aftes kunne jeg mærke at jeg var blevet smittet med forkølelse, ondt i halsen og bihulerne.

Det er jo heldigvis ikke noget alvorligt. Men det ender som regel med at når jeg bliver forkølet at jeg får bihulebetændelse, men vi ser lige tiden an til i morgen, og ellers må vi på apoteket og købe penicillin.

Jeg vågnede kl. 5 i morges, jeg havde drømt at jeg var røget ned i et stort hul og jeg kunne ikke trække vejret, så jeg vågnede brat og satte mig op i sengen, i virkeligheden havde jeg svært ved at trække vejret med forkølelsen, og jeg var helt tør i halsen.

Det lykkedes mig dog at tage tre ipren og falde i søvn igen, ved syv tiden i morges. Jeg vågnede igen ved elleve tiden her til formiddag, hvor det var tid til ipren igen og en kop the.

Jeg havde ellers drømt, at når jeg  vågnede, ville jeg vågne op til næsespray, Panodiler, blade, is, kage, cola zero og forårsbebudere nu jeg var syg. 🙂

For det plejer min mand Thomas at gøre. Men han havde haft travlt hele morgenen med at følge vores døtre i skole og skrive på sine læge artikler.

Men da jeg fortalte ham hvad jeg havde drømt om, forsvandt han stille ud af døren og kom tilbage med alt hvad jeg drømte om, det er simpelthen Så sødt. 🙂

Jeg elsker når min mand forkæler mig når jeg er syg. Så skønt han arbejder hjemmefra, så vi er sammen også når vi er syge. Det er der kommet en lidt sjov video ud af, som i kan se her 🙂

 

God dag, jeg håber på at jeg frisker op i løbet af dagen, så jeg kan gå en tur med hundene i det flotte solskinsvejr.

Knus Sanne 

Klik her for at følge min blog 🙂