Når man bliver moster som et årig...

Når man pludselig får alene tid..

Kære søde læsere,

Så blev det søndag morgen, jeg sidder her i stuen, nyder roen, solens stråler igennem vinduet og drikker min morgen kaffe. Dette blog indlæg er mit blog indlæg (antal) 400, så jeg har skrevet mange efterhånden. 🙂

Thomas sover endnu. Vi har ingen børn hjemme så her er helt stille. Vi tog til Jyllinge i går for vejret var så skønt, vi tænkte vi ville køre op til Pigernes nye skole/sfo, så de kunne lege på legepladsen og vi kunne sidde og nyde solen med et par dåser Cola Zero.

Vores døtre, svigersøn og børnebørn kom også over på legepladsen, så det var rigtig familie idyl, i det fine forårs vejr. Vi glæder os så meget til at flytte til Jyllinge, det bliver skønt at bo i gå afstand til alting familie/skole/indkøbscenter/vandet og ikke skulle bekymre sig om pigerne og trafikken.

Vores datter Nadia spurgte om vores døtre Amalie og Sofia måtte sove hos dem i nat, de havde også Michelle og Mason sovende. Nadia elsker selskab/familielivet, jo flere desto bedre, og Hollie ville også nyde det, for så havde hun nogen at lege med, sagde Nadia.:-)

Så det endte med at vi kørte videre ud mod vandet for at se vores nye hus, imens Nadia stod med hele flokken og skulle hjem og lave spagetti m. kødsovs til dem alle. Nadia har et stort hjerte. <3

Det var skønt lige at se vores hus udefra igen, om 19 dage, er det vores bil som holder i indkørslen og vores børn der spiller bold på den stille villa vej. Jeg blev rigtig glad for at se den gruppe af børn som legede på vejen, da vi kom trillede ned af vejen, det er fuldstændig som da jeg var barn, hvor vi spillede bold på villa vejen og selv løb over til vores veninder.

Hvor er jeg glad for at valget af hus blev i Jyllinge, denne lille perle omgivet af vand, natur, stisystemer til skole og legepladser flere steder og vores lille lystbådehavn, som vi kommer til at bo lige ved siden af, det bliver fantastisk.

God søndag,

Knus Sanne

 

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Når man bliver moster som et årig...