En anderledes påske..

Jeg er frustreret…

Kære søde læsere,

Så blev det hverdag, og det vil sige pigerne skulle op i skole i morges og hentes om eftermiddagen på sfoen. Det har været Thomas som har stået for det i en længere periode, da jeg har taget mig af andre praktiske ting.

Thomas nyder det også så længe han kan arbejde hjemmefra som læge, og deltage så meget som muligt i sine børns liv, så er han glad, ja det er vi alle, det er skønt. Den tid kommer aldrig tilbage.

Jeg er også rimelig hæmmet for tiden med mit knæ, som jeg har forvredet for en uge siden. Jeg var så glad da jeg vågnede til morgen og mærkede at det gik lidt bedre med knæet. Så jeg kastede mig ud i at lave morgenmaden til os.

Efter det fik jeg vejet mig på vores vægt og det skulle jeg aldrig have gjort for det var da lige til en depression.!!!

Hvordan kan man tage 5 kg på, på ingen tid, jeg forstår det simpelthen ikke, og slet ikke når jeg tænker på hvor hårdt det er at skulle smide 5 kg igen.

Jeg er godt klar over at knæet har hæmmet mig i at kunne motionere og vi har heller ikke holdt os tilbage med kage i påsken. Men nu får piben en anden lyd, jeg var overvægtig med 10 kg i forvejen og nu 5 kg mere, på ingen tid, det må stoppes lige nu. !!

Thomas er også rimelig rystet over sin vægt så vi var enige om at gå på den sunde livsstil igen, og da det jo gik bedre med mit knæ i dag foreslog jeg Thomas at vi begge kunne gå i Brugsen og handle sundt ind, og så skulle jeg nok stå for vores måltider i dag.

Men træerne vokser ikke ind i himlen(som man siger) ihvertfald fik jeg så ondt i mit knæ igen, at jeg måtte hjem og sidde med det højt, indtil jeg orkede at kæmpe mig ud i køkkenet for at lave en sund frokost til os. Nemlig Sannes special med ristet rugbrød med tun, avocado, æg, hytteost, chilli, rød peber, tomater, agurker, salt & peber.

Men efterfølgende måtte Thomas stå for aftensmaden, stadig sundt, det var laks med salat. Men jeg er stadig SÅ frustreret over hvor lang tid det kan tage at få et knæ i orden igen. Jeg er overhovedet ikke typen der synes det er sjovt at sidde hele dagen i lænestolen, og slet ikke når man står midt i en flytning og alt imens vægten stiger og stiger.

Jeg ved godt at det ikke er noget alvorligt, og det bare skal have tid og ro, og jeg må lære at affinde mig med situationen, men det er virkelig svært for mig. Jeg krydser fingre for det går meget bedre med knæet i morgen.

God aften,

Knus Sanne

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

En anderledes påske..