Kære søde læsere,

Det er længe siden, I har hørt fra mig. Jeg tror, det er flere måneder siden. Men jeg har været så fokuseret på mine to YouTube kanaler, at det har taget det meste af min tid.

Alt går godt herhjemme, der sker bare rigtig mange ting for tiden, så det er med at holde tungen lige i munden og følge med. Jeg elsker når der sker noget, men jeg nyder også alene stunder med ro, hvor jeg så kan lade op igen.

Så efter flere uger med en masse socialt, har jeg slapper dag i dag. Det er virkelig dejligt at sove længe og bare se ud i haven på de halv nøgne træer. Håber altså snart vi får sne.

I går var vi til vores barnebarn Hollies 6 års fødselsdag, det var så hyggeligt. Det blev holdt på den kinesiske restaurant i Roskilde.

Vi holder også snart fest for d. 5 december har Thomas og jeg 10 års bryllupsdag, og det skal fejres, dog kun for de nærmeste, men de nærmeste er også ca. 20 personer, da vi er en stor familie.

Vores datter Stine er rejst tilbage til London hvor hun bor, her til morgen. Det var så dejligt at hun var hjemme på weekend.

Det var også dejligt at se min bror i går, jeg har ikke set min bror en del år, da han har boet i udlandet.

Men dejligt Thomas og jeg stadig arbejder hjemmefra sammen, for nu vil vi spise morgenmad, og så skal jeg selvfølgelig huske at slappe lidt af og lade op, til vi skal hente vores døtre fra sfo. Men jeg skal også have ryddet op på pigernes værelser og have sorteret ud.

Pigernes værelser er ikke ret store, og lige om snart er det jul, og så skal der være plads til de nye julegaver. Der er også nogen som siger, hver gang noget nyt kommer ind, skal der noget ud, det er den eneste måde at holde orden på.:-)

God dag, dejligt at være tilbage hos jer her på bloggen <3

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂