Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Jeg vil flytte tilbage til min fødeby..

Kære søde læsere,

I dag gik jeg tur med hundene i det fine sensommer vejr. Hestene stod ude på marken, og kastanje træerne havde allerede tabt en del kastanjer.

Jeg stod der midt i landskabet og samlede et par kastanjer op og lagde i min lomme, så jeg snart kunne gemme min dekorationen med muslingeskaller væk og erstatte den med efterårs pynt.

Jeg burde føle mig som verdens lykkeligste kvinde med en dejlig mand, seks døtre, arbejde hjemmefra sammen med min mand, kunne rejse når vi har lyst og selv styre, hvornår vi vil arbejde. Et rigtig drømmeliv for os for jeg elsker at have tid til min mand, vores seks døtre og vores to små hunde.

Men jeg har længe haft en længsel efter at komme tilbage og bo i min fødeby Roskilde, og den længsel er blevet stærkere. Jeg endte med at tage mig selv i at tudbrøle ude på marken, for hvordan skulle jeg kunne forklare Thomas, at jeg vil tilbage til Roskilde og bo. Jeg ønsker, at vi skal blive gamle dér ligesom mine forfædre. Amalie og Sofia skal også nå at have barndoms minder derfra.

Men svært at sige til sin mand når vi er faldet så godt til i vores stråtækte hus i Osted, hvor vi snart har boet i fire år.

Pigerne er glade for deres skole og sfo, og man flytter jo ikke bare når ens børn er så store og går i skole. De har etableret sig der og fået venner osv. Vores børns ve og vel betyder alt for mig. Jeg tror også det er derfor, jeg i det sidste års tid har prøvet at skyde den længsel efter Roskilde væk.

Jeg kan blive sur på mig selv over at have følelser for en bestemt by og især for sådan en dyr by som Roskilde. Men sådan er det nu engang, jeg kan kun give udtryk for det, jeg føler dybt i mit hjerte.

Jeg gik min tur færdig, og da jeg kom hjem til Thomas og pigerne, fortalte jeg grædende Thomas oppe i vores soveværelse, hvad jeg følte, og hvordan jeg havde grædt ude på marken i dag, fordi jeg ville tilbage til mine rødder til min fødeby Roskilde.

Thomas blev bestemt ikke overrasket. Han ved, at jeg elsker Roskilde, og han er den eneste person, som nogensinde har kunnet få mig til at flytte væk fra Roskilde.

Grunden til vi egentlig flyttede væk fra Roskilde i sin tid var fordi, vi betalte af på en hus gæld, da vi i sin tid ejede to huse og fik et økonomisk tab i forbindelse med salg.

Så vi følte, at vi kunne spare nogle penge og afdrage mere på vores hus gæld, hvis vi flyttede lidt ud på landet. Det er grunden, det koster kassen at bo i Roskilde.

Jeg har været ret træt af folks dumme kommentarer på de sociale medier og fra andre mennesker, fordi vi i en periode flyttede en del gange. Mest af alt fordi de ikke har kendt grunden til det. Det er så nemt at dømme andre mennesker. Det er nok også derfor, jeg omgiver mig mest med ikke dømmende mennesker.

Men nu er vores økonomi også et helt andet sted, end den var for fire år siden, så vi kan sagtens få råd til at bo i Roskilde, hvis det rigtige hus kommer, og pigerne kan stadig gå i skole på Osted skole og sfo, hvis de har lyst til det. Jeg kører dem gerne frem og tilbage – det tager ca. 15. minutter i bil hver vej.

Thomas krammede mig og sagde, at han er lykkelig, hvis jeg er lykkelig. Så på et tidspunkt flytter vi tilbage til Roskilde igen, jeg håber det bliver indenfor et år. Det eneste krav Thomas har, er at det bliver et hus, som er mindst ligeså stort, som det vi bor i nu. Det vi bor i nu er 175 kvm. Så vi håber at finde et hus på ca. 175-200 kvm i Roskilde.

Det hjalp meget at snakke med min mand om det. Dejligt han elsker mig så højt og bare vil være sammen med mig. Han har ikke følelser for et bestemt sted. Han vil bare være sammen med mig, og hvis jeg er glad og trives, så er han glad.

God søndag,

Knus Sanne

En kommentar til “Jeg vil flytte tilbage til min fødeby..”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.