Det er overstået..

Kære søde læsere,

Det var meget hårdere end jeg havde regnet med at få vores lille chihuahua hund Karla steriliseret.

Da vi kom til dyrlægen gik vi ind i et rum hvor Karla blev bedøvet, og vi skulle så sidde med hende, indtil hun faldt i søvn. Problemet var bare at Karla ville ikke slippe os, hun kæmpede imod, for at holde sig vågen og være hos os.

Det endte med efter 30 min og Karla stadig åbnede øjnene hver gang dyrlægen kiggede ind, at hun måtte få mere sove middel. Efter endnu 30 min. Hvor hun kæmpede, blev hun til sidst så sløv at dyrlægen kunne tage hende uden at blive spist. For Karla kunne godt fornemme at der skulle ske noget og knurrede meget af dyrlægen under bedøvelsen.

Vi forlod så dyreklinikken, med tårer i øjnene, det er meget sværere end man regner med at forlade sin hund, som skal igennem en operation.

Vi handlede i Jyllinge centret imens, og bagefter besøgte vi vores voksne datter Nadia, som bor i Jyllinge og som havde anbefalet dyrlægen til os.

Da der var gået over tre timer ringede jeg til dyrlægen og alt var heldigvis gået fint. Operationen forløb fint, hun havde fjernet æggestokkene på vores hund.

Men de kunne ikke komme i nærheden af vores hund. De plejer ellers at lufte hunde og give dem lidt mad, efter en operation, men Karla knurrede af dem. Vi kommer med det samme sagde jeg i telefonen.

Det var så skønt at få vores hund i armene igen, og vide at alt er gået godt. Karla har fået en bodystocking på, som hun skal have på i 10 dage, så hun ikke bider i såret, og noget smerte stillende fik vi med hjem til hende.

Jeg har ellers købt den sødeste hunde taske på tilbud, hvis det var bedst at hun lå i den på vejen hjem, for man skulle nok passe på med at løfte hende med såret. Men dyrlægen sagde at det var bedst hun sad hos mig og fik varme, da hun godt kunne fryse lidt efter narkosen. Så hun sad hos mig på vej hjem i bilen.

Nu er vi hjemme, og Karla ligger på sofaen, hun vil ikke rigtig tisse, spise eller drikke endnu, men det kommer nok. Vores hvalp Milla på 7 mdr, var glad for at se Karla og var helt i hopla da vi kom hjem med Karla.

Men Karla knurre, hver gang Milla nærmede sig, så Milla ved godt at Karla vil have fred, så hun har nu lagt sig på gulvet med et hundeben. Hundene forstår meget mere end man tror.

God dag,

Knus Sanne