Kategorier
Familie Hverdag Oplevelser

Et skaldet juletræ med pynt..

Kære søde læsere,

Vi købte juletræ i går med vores døtre, det var søndag og 2 advent, det var super hyggeligt. Vi lod træet stå i flere timer så det lige kunne folde sig lidt ud, inden jeg pyntede det.

Jeg opdagede da jeg pyntede træet, at vi ikke havde nok pynt til træet, for i år har vores datter Sofia fået et kunstigt juletræ til hendes værelse, og det meste af juletræs pynten var gået til det.

Så jeg måtte en tur i byen i dag, og få købt noget mere juletræs pynt, og på billedet kan i se resultatet. Jeg syntes det er blevet fint, men jeg undrer mig over at grenene hænger så meget nedad. Hver gang jeg hænger pynt på er det svært for grenene er så bløde, at de bøjer nedad, det har jeg ikke prøve før.

Vi køber altid det dyreste gran, jeg ved ikke om det hedder nordgran, for så håber vi på at træet kan stå pænt i mindst 14 dage.

Vi har også puttet vand i juletræs foden. Men stadig undre jeg mig lidt over grenene hænger nedad, i må meget gerne skrive i kommentar, hvis i oplever det samme. Men heldigvis har træet mange grannåle.

Hvilket minder mig om et grantræ jeg købte som ung, det er over 20 år siden. Dengang havde vi ikke så mange penge så vi købte den billigste type gran, 14 dage før jul. Der var ikke gået et døgn så begyndte grannålene at falde af.

Men jeg ville ikke være ved det. Hver gang min veninde kom på besøg, skreg hun af grin, og pegede på vores juletræ, og sagde at, vores grantræ måtte være syg, for der var ikke mange grannåle på det.

Jeg ville som sagt ikke være ved det, og for hver gang min veninde nævnte det, jo mere julepynt puttede jeg på træet. 🙂

Som jeg husker det stod træet til juleaften, men jeg husker mere et skaldet træ med pynt. 🙂

God dag,

Knus Sanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *