Kategorier
Familie Mindfulness Oplevelser

Indlagt med ambulance i nat, troede jeg skulle dø…

Kære søde læsere,

Lige nu ligger jeg alene på Nykøbing Falster Sygehus. Thomas er taget hjem i sommerhuset i Marielyst med pigerne, de har været vågne det meste af natten, hvor jeg blev indlagt. Så jeg har bedt dem tage hjem og sove nogle timer.

Men sikke en forskrækkelse, jeg lider af astma, noget jeg har gjort siden jeg var 18 år. For et år siden prøvede jeg at få et astma anfald under et hosteanfald, og det føltes som om, jeg blev kvalt. Jeg nåede dog min natbords skuffe, hvor min astma medicin ligger, så dengang endte jeg ikke på sygehuset.

Men i går aftes fik jeg mere og mere astma og kl. 24, var den helt gal. Thomas ville vække pigerne så vi kunne køre til Nykøbing Falster bys Apotek efter en astma spray, da jeg opdager den røde streg på begge mine astma sprayer, den daglige brune og den blå ved akut astma anfald, dvs. de har været tomme den sidste uge, jeg har brugt dem! Jeg har hevet i dem, som jeg plejer, men jeg har ikke fået min astma medicin, da de faktisk var tomme.

Jeg panikker og siger til Thomas, at han ikke skal vække børnene de skal ikke se mig i denne paniske tilstand, hvor jeg hiver efter vejret. Thomas prøver at få fat i en vagtlæge, jeg ved ikk om det er fordi apoteket er lukket så sent.

Ihvertfald tager jeg min mobil og ringer selv 112, og panikker fuldstændigt og grædende siger til alarmcentralen, at de skal sende en ambulance hurtigst muligt, da jeg har et astma anfald og er ved at blive kvalt. Der er ca. 20 minutters kørsel fra sygehuset og til vores sommerhus, men ambulancen kom på ca. 10 min.

Alt imens render jeg rundt ude i regnvejret i haven og beder til de højere magter at mine lunger ikke måtte klappe sammen. En dame fra alarm centralen prøvede at berolige mig, imens jeg sagde skynd jer… skynd jer…Ja de skynder sig sagde den venlige dame, som også tog en snak med Thomas.

Stakkels Thomas han kunne slet ikke få mig til at falde til ro inden ambulancen kom, det eneste sted jeg følte, at jeg kunne få bare lidt luft var udenfor. Så jeg gik rundt i regnvejret midt om natten og prøvede ikke at panikke, for jeg vidste at så ville alt blive værre.

Da ambulance folkene kom, blev jeg straks lagt på en båre og jeg fik straks en maske på med astma medicin. Stakkels Thomas, de havde smækket ambulance døren i for næsen af ham, så han stod ude i regnen. Sikkert for at tage sig af mig inden vi kørte mod sygehuset. Jeg ved godt der ikke er meget plads i en ambulance, men jeg bad om at få min mand.

Men først ville de berolige mig og få nogle data kun fra mig, måske for at prøve at få mig til at slappe af. Alt imens jeg hev efter vejret i en maske. Jeg bad endnu en gang om at få min mand ind til mig og fortalte dem også at min mand var læge. Til sidst åbnede de ambulance døren og derude midt i regnen, midt om natten, stod min elskede mand med vådt hår og ventede på at måtte sige farvel til mig.

Vi aftale at Thomas ville køre til sygehuset når han havde fået vækket pigerne.

I ambulancen besvimede jeg et par gange undervejs, jeg var rædselsslagen for at dø, så jeg aldrig skulle se min elskede familie igen. Så jeg hyperventilerede, selvom den rare ambulancemand beroligede mig med at jeg ikke døde, de havde styr på det.

Jeg blev indlagt med det samme, jeg fik flere masker med medicin i løbet af natten, også lagt et drop i hånden hvor de gav mig binyrebarkhormon. Først tidligt på morgenen efter et hav af blodprøver, flere masker med medicin, hjalp det først helt rigtigt med at trække vejret selv, da de gav mig binyrebarkhormon.

Thomas havde siddet på en stol hele natten ved min side, han ville ikke forlade mig i den tilstand. Sofia sov i min sygeseng, og Malle i en lænestol.

Til morgen gik det bedre, jeg fik taget flere blodprøver og røntgenbilleder af mit hjerte og lunger. Hen af formiddagen kom lægen og sagde at nu havde de det under kontrol, og jeg måtte tage hjem.

Men sikke en omgang, Thomas og pigerne har lige hentet mig og vi er hjemme i sommerhuset igen. Jeg har fået ekstra medicin med hjem ved anfald og nye astma sprayer. Alle har været så søde, hjælpsomme og forstående, det betyder meget, efter sådan en omgang.

God dag,

Knus Sanne

63 kommentarer til “Indlagt med ambulance i nat, troede jeg skulle dø…”

Ej, sikke et chok i fik jer der!😮 Håber du har det bedre!☺️ Hvordan tog pigerne det?
Knus Stine

Tak Stine,
Det går meget bedre og jeg er hjemme i sommerhuset igen ❤️
Amalie græd på sygehuset, hun syntes det var lidt svært at se mig med maske osv.
Knus Sanne ❤️

Svar

Det er jeg glad for at høre!❤️
Det må også være hårdt for dem at se deres mor på den måde😢 Hils dem mange gange fra mig!
Knus Stine❤️

Håber i alle er okay
Det må have været en rigtig hård nat for pigerne og dig og Tomas

Tak Lærke,
Ja vi havde en rigtig hård nat, så lige nu hviler vi ❤️
Knus Sanne ❤️

Svar

Det var godt at i hviler jer i er sikkert meget trætte efter den nat men håber i ellers har jer en god sommerferie
Knus lærke❤️❤️

Ej for pokker sikkr et chok puha det har ikke vært sjovt ej for den jamen hva så nu hvordan går det nu knus silvia til jer❤️😉

Tak Silvia ❤️
Det går meget bedre, men jeg skal lige komme mig over forskrækkelsen❤️
Knus Sanne

Svar

Tak, jeg er ok igen ❤️
Jo vi er meget trætte,
Knus Sanne ❤️

Svar

Kære Sanne…
Min datter følger Jer trofast, så da jeg så dit oplæg måtte jeg læse hvad der var sket… og føj for en forskrækkelse 😱
God bedring til dig…
Knus

Øv sikke en forskrækkelse for jer alle. Håber ikke jeres ferie til London bliver ødelagt og du snart er overpå igen. God bedring og fortsat god ferie. Vi skal forresten til Marielyst fra tirsdag og vores piger på 9 og 7 glæder sig mega meget.
Hilsen Ellen på 9, Johanne på 7, Waldemar på 4, Jens og Stine

Ej hvor hyggeligt Stine ❤️
Hvis ikk jeg får feber i Weekenden så må jeg godt flyve til London på mandag 🌏🛫
Knus Sanne ❤️

Svar

Ej hvor synd, jeg gik i chok da jeg så overskriften, jeg var nød til at læse det selvom jeg faktisk begyndte at græde lidt da jeg læste))(jeg er en meget følsom person når det andgå alvorlige ti g eller når jeg ser film.) jeg er så glad for at du er på benene igen, mit liv vil blive ændret, hvis du ikke klarede det. Elsker jer vildt meget, håber ikke det sker igen.

God bedring Sanne håber i kommer Til at nyde resten af jere ferie alligevel oven på sådan en forskrækkelse

Tak Anne Katrine,
Vi er ved at pakke bilen, vi kører hjem til Jyllinge 🏡
Vi skulle alligevel tidligt op i morgen og hjem.
Knus Sanne ❤️

Svar

Hej Sanne
Pyha det er noget af en omgang. Kan godt forstå du blev bange rigtog god bedring og pas på dig selv

Som jeg har skrevet det er virkelig synd for dig. Jeg er KLMPE fan af dig og din familie i er de bedste yt i verden jeg håber jeg en dag møder jer❤️❤️😘😘

Sikke et chok jeg fik sanne håber du okay og hva sage pigerne da du lå på sygehuset knus til dig sanne elsker jers videoer❤️❤️😉 god bedring sanne og god ferie

Tak❤️
Malle begyndte at græde, men nu jeg er hjemme igen er hun glad igen ❤️

Svar

Mig og min lillesøster fik verdens største shok da vi så billedet men blev glad 😊 for at høre at du har det bedre

Jeg er glad for at høre det går godt igen. Den smukke Stine havde savnet jer hvis i blev nødt til at aflyse…

Sikke et chok jeg fik Sanne. Jeg håber du okay og hvad sagde pigerne da du lå på sygehuset? Knus til dig Sanne. Jeg elsker jeres videoer❤️❤️😉 god bedring Sanne og god ferie

Tak Isabell ❤️Pigerne blev kede af det især Malle ❤️ Men nu er jeg hjemme igen ❤️

Svar

Det forstår jeg godt sanne sikke en forskrækkelse i fik din familie og dig håber du okay idag og hva sage malle og fia❤️😉 mange krammer og knus til jer hils endelig din dejlig familie😉❤️

Er ked af at læse dette men godt du Har det gode igen og i er så seje alle og rigtig god bedring til dig Sanne du er så sej og holder hovdet højt selv om det brænder på så syndes virkelig i er en super sej familie alle sammen knus jeanet❤️❤️❤️❤️❤️❤️🌹🌹🌹🐾🐾🐾🎼🎼🦋🦋🦋🦋

Jeg blev så ked af det da jeg læste din besked du rørte mig med alle dine ord. Og jeg er ked af det på dine vegne❤️😭har selv haft astma som helt lille. Og du er super sej. Og selvom det var hårdt for dig kom du igennem det. Du er bare sej. Knus mange venlige hilsner Emilie❤️

Tusind tak Emilie ❤️
Jeg har netop lavet en video om det.
God dag 🌸
Knus Sanne ❤️

Svar

Tusind tak Johanna, jeg har det meget bedre ❤️ Har lige lavet en video på vores YouTube SanneVilleFamily ❤️
Hvor jeg fortæller om det som skete ❤️God dag 🌸
Knus Sanne ❤️

Svar

Skriv et svar til Stine Bæk Dybsø Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *