Kategorier
Familie

En svær dag….

Datter Simone har lavet brunch 🙂

kære søde læsere,

I dag er det min ex mands fødselsdag. Min ex. Boas lever desværre ikke længere. Han er far til mine 4 ældste døtre, så det er en svær dag for dem og hans andre børn. Han var et stort familiemenneske og var meget elsket af sin store familie.🖤

Det er svært med de mærke dage, så min højgravide datter Simone og jeg havde aftalt, vi skulle være sammen i dag. For så sad Simone heller ikke alene derhjemme på sådan en svær dag.

Simone havde lavet brunch, da jeg kom på besøg, så der duftede skønt af bacon i hele lejligheden. Så sødt af hende, at hun orkede alt det, når hun er højgravid og skal føde i næste måned.🖤

Men det første jeg så, da jeg kom, var deres ufødte datters børneværelse, åh hvor var det fint. Væggen var flot beige farvet, rosa farvet prinsesse stof rundt om den fine hvide tremmeseng med den fineste uro med små dyr/giraffer i en skøn farve.

I skufferne var der allerede Legetøj, samt den skønneste kanin og en tøjdyrsabe, som Simone havde fået af sin veninde, da hun selv havde en tøjdyrsabe som barn, som var uundværlig for hende.

Autostolen var også købt til det lille pus, som snart vil se dagens lys og blive SÅ elsket af os alle. Den sødeste pusleplads var klar med små mini bleer, og noget den lille kan ligge og kigge på, og der var allerede fyldt op i kommoden med det mest cute babytøj.

Alt er stort set klart, vi venter bare alle i spænding, til hun snart kommer ud til os. Jeg elsker, at jeg skal være mormor igen. Jeg ser det som et mirakel, som en stor gave. Det bedste der er sket i mit liv var at blive mor til mine seks skønne døtre. Så at opleve nu at Simone og vores svigersøn Martin bliver forældre er så fantastisk, og vi er meget taknemmelige.

Inde i stuen havde Simone lavet det fineste brunchbord, det var så overdådigt. Jeg synes, det var så fint og lækkert, ikke engang en café kunne måle sig med det, Simone havde lavet til os. 🙂

Jeg må indrømme, jeg ikke kunne spise det hele, men jeg nød meget at spise grapefrugt, det er længe siden, jeg har smagt grapefrugt. Jeg spiste også rundstykke med smør, ost og spegepølse med røræg og mini pølser, som var rullet ind i bacon, det var så lækkert med lidt ketchup på.

For enden af spisebordet hang et stort fint billede af pigerne far, Boas, det var nærmest som om, han var med ved bordet. Vi fik ikke snakket så meget om pigernes far, selvom det var hans fødselsdag. Vi snakkede mere om vores kommende barnebarn. Jeg er også sikker på, at pigernes far følger med fra den anden side🖤

En svær dag blev også til en god og hyggelig dag. Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal se min datter Simone🖤

Tak fordi du læste med 🖤

9 kommentarer til “En svær dag….”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.