Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Lidt nyt til haven..

Kære søde læsere,

I dag fik min mand Thomas samlet nogle af de ting, som vi havde bestilt fra Jollyroom, med lidt nyt til haven til pigerne.

Det er nu man skal slå til, der er massere af gode tilbud på deres hjemmeside jollyroom dk, hvor du spare ca. 50 procent.

Vi har købt mange ting derfra bla. vores store badebassin og badedyr til bassinet. Vi har købt en vippe, luftmadras, pumpe. hvidt børne bænkebordsæt med parasol og en sandkasse, som Thomas hentede i går, med lidt sure miner over at jeg havde sat kryds det forkerte sted, da jeg bestilte det på nettet, så det blev desværre ikke bragt til døren.

Bare at samle vippen tog ca. en time for Thomas, men det er der kommet en sjov video ud af på vores YouTube “SanneVilleFamily”

God aften,

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Om at faste..

Kære søde læsere,

Det går rigtig godt med at holde den sunde livsstil. Jeg har jo som i ved, min inspiration fra Pernille Aalund, som er ved at skrive en bog om at tabe sig på ti uger.

Vi prøver så tit vi kan, ikke at spise noget efter kl. 15, for så bliver der rigtig taget af fedt depoterne, især mens du sover. Da jeg første gang blev bekendt med det via. Pernille Aalund, tænkte jeg at det måtte vi prøve. Endelig ikke noget med hård motion osv. for at tabe sig, blot en ændring af kosten.

Jeg var meget spændt på hvordan dette ville forløbe med at faste efter kl 15. Især for en mad glad kvinde som mig, der plejer at sende manden ned i køkkenet efter kl. 23 for at lave natmad.

Men det er gået over alt forventning, i går fik vi dog lyst til lidt skyr med frugt på, men det er også okay, så længe det er skyr eller et stk. frugt.

Jeg vejede mig forleden da vi kom hjem fra sommerhus, og jeg vejede 80 kg. Det er ikke så godt, når min normal vægt er 65 kg. Men jeg vil holde jer opdateret om hvad min vægt løbende er på, i dette 10 ugers program, med ændret livsstil jeg er ude på.

Jeg vil så lige tilføje at jeg går hver dag ca. 3 km. Så noget motion får jeg, men man kan så håbe på at det går endnu hurtigere med mig med at få smidt de overflødige kilo.

Min mand er læge og er helt med på ideen at så tit vi kan springer vi aftensmaden over (vi laver selvfølgelig til vores to børn). Han støtter mig i det og vil også gerne tabe sig, så det er skønt vi er to om det.

God dag,

Knus

Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Surprise..

Kære søde læsere,

Jeg har haft en fantastisk fødselsdag i dag. Det skulle være en stille og rolig fødselsdag kun med Thomas, Amalie, Sofia og mig, men jeg blev glædeligt overrasket, da vi kom frem på den kinesiske restaurant.

Jeg havde tidligere på dagen lavet en YouTube video der hedder “Surprise” for jeg håbede faktisk på at mine voksne børn og barnebarn ville overraske mig på den kinesiske. Restaurant.

Jeg skrev endda en sms til Nadia, om hun ville se den video jeg havde lagt på YouTube, i håbet om de ville komme og overraske mig, men Nadia svarede at det kunne de desværre ikke. Og da jeg jo også godt ved at vi har en aftale om at holde fødselsdags fest i næste weenkend så var det jo ikke planen i dag.

Så det var også helt fint, men kunne bare mærke at jeg savnede mine voksne døtre, jeg tror det er første gang vi fejre mig alene bare os fire.

Men pludselig fem minutter senere(efter vi var ankommet) trådte vores døtre, svigersønner og barnebarn ind af døren på den kinesiske restaurant og overraskende mig med en gave i form af en høne lavet af sten, fordi jeg er en høne mor sagde Nadia som altid passer på sine kyllinger.

Fantastisk aften, det kan ses på video på vores Youtube “SanneVilleFamily”

God aften

Knus

Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

46 somre..

Kære søde læsere,

Jeg fandt dette søde billede af min smukke mor og mig selv som lille. Jeg ser godt nok noget skræmt ud, men sødt det er det. Man tænker jo over mange ting i livet når man runder 46 år i morgen.

Hvis i vil høre min helt ærlige mening, så føler jeg mig stadig som en på 32 år, så det er lidt skræmmende hvor hurtigt tiden går, og nu er jeg 46 år om få timer.

Men i virkeligheden er det jo bare et tal, det vigtigste er jo at man er i balance og man trives og er glad. Og glad det er jeg. Jeg ved hvad jeg vil her i livet, og hvad der er det vigtigste i mit liv, nemlig min familie, men det har jeg altid vidst, og følt, og prioriteret højest.

Jeg tænker også tilbage hvad jeg har opnået på mine snart 46 år, og med seks døtre jeg selv har født, og 2 uddannelser som jeg kæmpede for at opnå på Københavns Universitet, da jeg var alenemor til mine fire ældste døtre, og som jeg så ikke alligevel bruger til noget i dag, da jeg endte med at blive fuldtids YouTuber og Blogger, som er det fedeste job på hele jorden og det at man selv kan bestemme det er skønt, det er virkelig et ønske som er gået i opfyldelse.

Men sjovt hvilken drejning livet kan tage indimellem. Mit motto er : Hvad du ønsker skal du få…

Jeg har også snart været gift med min mand Thomas i 10 år. Og vores to døtre er blevet 6 og 8 år, det er vildt som tiden går. Men jeg lever i nuet og nyder livet fuldt ud og er taknemmelig for vores familie og snart bliver vi bedsteforældre igen, så har vi to børnebørn. Men håber da også at vi bliver så gamle, at vi kan blive tip tip oldemor og oldefar.

God aften,

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

At holde motivationen..

Kære søde læsere,

Tænk at kunne gå ud i sin have hver dag for tiden med shorts og klipklappere, det er da fantastisk jeg nyder det i fulde drag. Måske ikke lige i går da jeg var ude og motionere 3 km, og det føltes som 40 graders varme.

Vi har jo som sagt gået tilbage til den sunde livsstil efter vi var i sommerhus en uge med familien, og det går fint med at holde motivationen..

Jeg var inde på Instagram i går og finde nogen personer som kunne inspirere mig til at tabe mig og holde motivationen og der fandt jeg Pernille Aalund som er ved at skrive en bog om at tabe sig på 10 uger. Så det hjælper på motivationen når man finder inspiration andre steder.

Nu kommer Thomas ud med skyr med frugt på til os, jeg nyder at vi støtter hinanden i den sunde livsstil.

God dag,

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Det bliver hårdt men godt..

Kære søde læsere,

Dejligt at komme hjem igen efter en uge i sommerhus med familien. Ude godt men hjemme bedst. Vi havde en skøn uge sammen og vejret var fantastisk med sol hver dag. Men uha med chips, cola og is som blev spist i den uge.

Jeg købte ellers skyr dernede som jeg kunne spise til morgenmad, mens resten af familien sad med lyst brød og tand smør til. Men om eftermiddagen gik det som regel galt for mig, så røg jeg med på vognen med is og slik.

Men nu er det slut, jeg skal lave en reklame for chiquelle.dk, hvor jeg skal vise tøj for dem i en video på vores YouTube SanneVilleFamily i næste uge og det nytter jo ikke noget at jeg ligner en flødebolle..

Så nu er der sund livsstil herhjemme og om lidt skal jeg ud at gå tre km. Det kunne ellers godt føltes somom der snart kommer et ordentligt torden brag, for det er varmt og lummert i dag, jeg tror vi har 28 grader.

God dag,

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Bræk i spabadet?

Kære søde læsere,

Vi har haft badedag i sommerhuset i dag og jeg har købt mig en solfaktor 15 med bronze så nu bliver jeg lækker brun.

Pludselig råber vores døtre og barnebarn at der er bræk i vores udendørs spa, og da vi kommer hen til spa bassinet skummer det brunt, og det ligner faktisk bræk. Men Thomas opdager at det er sol cremen som ligger på overfladen af spabadet.

Selvom man skyller sig under bruseren inden brug af spa, sidder der åbenbart stadig solcreme på kroppen, som ryger af i spabadet.

Vi har været i Nykøbing Falster by og hygge her til aften, da det er sidste aften. Vi fandt et hyggeligt sted at sidde udendørs og spise, mens en dygtig sanger sang overfor os i gågaden.

Vores barnebarn Hollie begyndte at sidde og holde sig for ørene, da hun syntes der var for meget larm, så vi skyndte os at spise og vandre videre gennem gå gaden i det fine vejr.

Jeg fik købt en lille gave til alle vores fire voksne døtre, da det næsten altid er børnene der får, et hjerte hvor der står “datter” i en nøglering💗💗💗💗

Nu er vi hjemme igen og hygger den sidste aften vi er her. For i morgen, kører vi hjem mod Osted igen. Efter en skøn uge i sommerhuset med familien.

God aften 🌛

Knus

Sanne

Kategorier
Casting Familie Hverdag Mindfulness

Hvordan holder man det ud..

Kære søde læsere,

Vi hygger os meget her i sommerhuset i Marielyst på Falster. Der er sikkert nogen af jer der har tænkt over hvordan holder i ud af være en hel familie samlet, dvs. 9 personer i alt og en ny svigersøn som også skal bo med jer i sommerhuset i en uge, under samme tag, uden at gå hinanden på nerverne?

Jeg vil sige at man skal vælge et stort sommerhus med massere af rum og badeværelser. Vi har fire værelser her i sommerhuset og to badeværelser. Dvs. Vi har en bruser til deling, da man ikke kan bruge den ene bruser på det andet badeværelse (men det er ved at blive fikset.)

Jeg tror det er vigtigt at man rummer hinanden og giver hinanden plads, og har man ikke lyst til de samme ting en af dagene er det ok at man deler sig lidt op, så nogen går til stranden og andre bliver hjemme hvis de har lyst.

Man behøver ikke hænge sammen konstant. Vi er meget sammen i vores familie og ønsker at spise måltiderne sammen og være meget sammen. Det kan være hjemme i sommerhuset vi laver mad sammen og andre dage går vi ud og spiser på restaurant.

Det med at fordele opgaverne er vi alle gode til, vi bliver ikke uvenner over det, vi har ikke faste aftaler, om hvem der gør dit og dat. Men vi hjælper hinanden alle sammen.

Jeg vil sige Thomas og jeg vi tager en times tids hvile om eftermiddagen hvor vi trækker os tilbage på vores værelse for lige at lade op og få lidt ro i hovedet og så er man klar igen til socialt samvær.

Rengøring af sommerhuset ved afrejse det plejer mændene i vores familie at tage sig af. Vi kvinder plejer at køre ned på en legeplads med børnene, eller også bliver vi og passer dem i haven, mens mændene får styr på rengøringen og det plejer at gå fint. (Det er som regel klaret på en times tid) .

Nu vil vi tage ud på en hyggelig restaurant og spise aftensmad.

God aften,

Knus

Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Jeg gemmer den til jeg kommer hjem..

Kære søde læsere,

I morges i sommerhuset, besluttede jeg mig for at spise sundt, og ikke spise rundstykker som resten af familien gjorde, så jeg spiste skyr med frugter til morgenmad.

Senere i dag kørte vi til Nykøbing Falster by og fik en frokost i gågaden, jeg valgte et stjerneskud, det er jo fisk, så det kunne ikke være helt usundt, tænkte jeg.

I går aftens var min voksne datter Nadia og jeg ude at løbe aftentur i sommerhus området i Marielyst. Min mand Thomas var vores træner, og det var ret hårdt, selvom det kun var Ca. 2 km. med et minuts gågang, et minuts løb, og sådan blev vi ved til vi var hjemme igen. (Se video derfra på vores Youtube SanneVilleFamily).

Men når man ikke er i god form kan to kilometer godt føltes hårdt. Men det skal der laves om på, jeg vil gerne i god form og spise sundt i hverdagene.

Alt det med at spise spise sundt gik også godt lige indtil vi endte på Larsens plads til aftensmad og igen til buffet. Det vil sige at du må spise alt det du vil, og lave lige så mange is vafler du kan spise. Så jeg endte med at have spist tre isvafler før jeg kunne sige stop.

Så min konklusion er at jeg gemmer min kur til vi kommer hjem igen. Det er svært at holde en kur når man er med familien på ferie en uge, og vi er mange sammen.

Og der er ingen grund til at jeg går og slår mig selv oveni hovedet, hver gang jeg har spist noget usundt, så er det bedre at vente med den kur til på lørdag hvor vi kommer hjem, og så mene det 100 procent.

God aften

Knus

Sanneimg_20180606_182128img_20180606_144532img_20180604_191727img_20180606_183838

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Det er slut med fars dag..

Kære søde læsere,

Vi er jo i sommerhus i Marielyst med familien. Vi fik fejret fars dag med gaver til alle fædre ved vores morgen bord og lovet dem at de skulle forkæles resten af dagen, og ikke røre en finger. MEN det kom vi hurtigt til at fortryde, os kvinder i sommerhuset…

Efter vi havde været i netto og handlet stort ind til frokost, var vi helt smadret bagefter, så mig og vores døtre blev hurtigt enige om, at det med fars dag, det var for hårdt… Og forbi.. Lige Nu!

NU SLUTTER FARS DAG, sagde vi til dem, da vi skulle til at spise frokost, en halv fars dags forkælelse, måtte være fint. Det er der kommet en sjov video ud af på vores Youtube “SanneVilleFamily” hvor svigersønnerne hænger vasketøj op og Thomas tømmer opvasker.

Vi kan så glæde os over at der er et helt år til, at det er fars dag igen.

God dag

Knus

Sanneimg_20180605_124936photo_20180603_19235220180525_175830