Kategorier
Familie Hverdag Oplevelser

En ide til sidste dag på ferien..

Kære søde læsere,

Her til morgen foreslog jeg, at vi skulle køre til Knuthenborg Safaripark, det er nemlig sidste dag i vores sommerhus i Marielyst, og i morgen går turen hjem, så jeg syntes, at vi skulle ud og se lidt.

Familien var med på den. Der var lidt længere end vi lige havde regnet med, ca. 45 min i bil. Men pyt vi havde jo bilen med, så afsted det gik, til vores børns store fornøjelse.

Det var sjovt ved kamelerne, vi kom meget tæt på dem, indtil en dyrepasser kom og sagde, at vi skulle holde afstand, for når kamelerne går i en bestemt retning, så stopper de ikke.

Vi kørte også ind til tigerne og pigerne var helt oppe at køre. Bilen skulle være låst og vinduerne rullet op, og en port lukkede i efter vores bil kørte ind i det område tigerne var i. Den eneste ulempe var, at vores ventilations system i bilen var itu, og der var 33 graders varme udenfor, og nok 45 grader inden i bilen, sådan føltes det ihvertfald.

Men vi fik set en doven tiger som bevægede sig langsomt afsted, og jeg var helt svedig, da vi var ude af tigernes område igen og endelig kunne køre alle vinduerne ned og få luft ind.

Thomas ville ind til aberne med pigerne, men da jeg opdagede, at man skulle sidde med en masse mennesker samlet, i en lukket vogn, som langsomt blev trukket rundt af en traktor, måtte jeg melde pas, så jeg sad på et bænkebord i skyggen udenfor pladsen, hvor de kørte rundt, og jeg vinkede til dem. Jeg ville få hedeslag, hvis jeg blev lukket inde i sådan en vogn.

Til sidst var vi i Dinosaur skoven, det var sjovt! Man følte nærmest man var med i filmen “Jurassic Park” – det blev til to sjove videoer som kan ses på Vores Youtube sannevillefamily.

På vej hjem fra Knuthenborg Safaripark, tog vi MC. Donalds mad med hjem til sommerhuset til aftensmad, det er dejligt nemt. Så må vi lige få gang i den sunde livsstil igen i morgen, hvor turen går hjem igen, og fra på onsdag starter begge vores døtre i SFO, så bliver det hverdag igen.

God aften,

Knus Sanne