Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

I love it..

Kære søde læsere,

I dag blev en dag hjemme. Det var tid til at lade op. Indimellem kører jeg for hårdt på, især hvis der er sygdom i familien, for jeg vil så gerne hjælpe, men glemmer mig selv lidt i farten. Så i dag var det lade op dag.

Det er en fordel at være gift med en læge. Thomas er rigtig god til at sige, så nu tror jeg at det er tid til at du/vi tager en slapper. Det er tid til at lade op osv. Thomas er også rigtig sød til at tage en snak med vores voksne døtre, hvis der er noget de tror, at de fejler eller lign.

Det blev også til oprydning, lægge vasketøj på plads og andre praktiske ting, i dag. Jeg fik også gået en tur med hundene, men det er jo kun godt for sjælen, også en god måde at få ladet op på, og få mere energi. Vejret var helt fantastisk mildt, tænk vi er i november måned og der er 10 graders varme.

Da jeg kom hjem, var det tid til en kop the, og få åbnet de pakker som var kommet fra Ellos. Det var mere jule pynt, jeg køber en del julepynt over nettet for tiden, og snart begynder jeg at pynte op, et rum af gangen og udenfor huset. Det kan godt tage sin tid, når man bor i et stort hus og er lidt kræsen med, at det også skal se godt ud, udover det er hyggeligt. Det er ikke alt julepynt jeg er vild med, der må godt være lidt stil over det. 🙂

Men ingen tvivl om at vores hyggelige stråtækte hus fra 1800 tallet på 180 kvm, står fint pyntet i Osted d. 1 december. Men skal jo også nå at nyde pynten, når nu man gør så meget ud af det. 🙂

Jeg har købt et lækkert flot velour juletræs tæppe til Sofias værelse, for jeg har købt et hvidt kunstigt juletræ som skal stå på det. Vores døtre er helt vild glade for at de får et stort juletræ i år, på Sofias værelse. Amalies værelse er noget mindre, så hun får et lille kunstigt juletræ, som kan stå på hendes skrivebord.

Jeg har tænkt mig at pakke adventsgaverne flot ind. I det flotteste gavepapir og gavebånd, og lægge dem til pynt under træet på Sofias værelse snart. Hver søndag kan de så tage en pakke hver. Og imens kan de jo så nyde synet af dem så længe. 🙂

Som i sikkert kan mærke på mig så elsker jeg jo julen, og ser den som den bedste tid på året. Tid til nærvær og hygge med familien, og tid til at forkæle dem man elsker. I love it.. 🙂

Så jeg har lavet Link til velour juletræs tæppet, det flotte gavebånd og julegavemærker, hvis nogen skulle føle sig inspireret til at købe det samme. 🙂

God dag,

Knus Sanne

 

 

.