Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Ferie og nåede jeg at smide de overflødige kilo på fem uger..

Kære søde læsere,

Det er så skønt med ferie, vi nyder det rigtig meget her i sommerhuset i Marielyst. Vi har været i Marielyst mange gange. Hvert år og nogle gange flere gange om året, bor vi her i en ferie.

Vi har prøvet at leje sommerhuse andre steder i Danmark, men ender altid med at foretrække Marielyst, måske pga. den gode badestrand, naturen, Marielyst by og de minder vi har skabt hernede igennem de sidste ti år.

Vi har valgt et sommerhus med indendørs pool og det var et godt valg. Vores ni årige datter Amalie har nemlig lært at svømme. Vi bruger poolen hver dag. 🙂

Mit mål, se tidligere blog indlæg, var at smide ti kilo på fem uger. Men som min mand Thomas sagde, at det nok var lige optimistisk nok, uden motionscenter osv. Thomas fik ret, jeg har smidt fem kilo på fem uger.

Men jeg er godt tilfreds og glad for at jeg stod frem offentligt, og skrev om det mål, som jeg havde sat mig for, for så gøre man alt for at overholde det.

Vi har heller ikke været på kur, eller dyrket motion i et motionscenter, men vi har ændret vores livsstil, til en sundere livsstil med daglig motion.

Vi har nøjes med et stk. kage ved fødselsdage og lign. Vi har tænkt over hvad vi puttede i munden til hverdag og jeg elsker den rejse jeg har været på, med en sundere krop med meget mindre sukker og mine daglige gåture.:-)

Jeg tror også det er en god måde at smide de overflødige kilo på, hvis man ikke skal tage det hele på igen, nemlig en indsigt om at spise sundt i hverdagene og dyrke mere motion. For os er det gåture i naturen, men jeg er ikke kommet over de 10.000 skridt på de fem uger, højest nærmede mig de 10.000 skridt.

Men jeg er glad og stolt for de fem kilo som er smidt, og jeg kan mærke det på mit tøj, der skal bælte i bukserne nu, måske skal jeg bare købe nogle nye…

God dag,

Knus Sanne