Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Der er en bagside af medaljen..

Kære søde læsere,

Nu sidder jeg i sofaen og nyder morgen kaffen og roen. Roen varede ikke så længe, da vores to små hunde leger tagfat. Det gør de hver morgen efter en god lang nattesøvn, så skal de rigtig afreagere.

Vi har jo en YouTube Kanal SanneVilleFamily, som er vokset rigtig meget. Med snart 19.000 abonnenter og 3,5 million visninger om måneden er der meget aktivitet på vores kanal, hvilket vi er super glade og taknemlige for, og det motiverer os selvfølgelig også til at lave mere.

Men der er altid en bagside af medaljen, som de fleste mennesker ved, hvis de bruger de sociale medier meget. Der vil altid være haters,og da jeg er et positivt og meget følsomt menneske, bliver jeg ofte påvirket af de negative kommentarer, også selvom det måske kun er én dum kommentar ud af 100-200 søde. Derfor er jeg stoppet helt med at læse kommentarer på vores Youtube SanneVilleFamily.

Min mand, Thomas, læser dem alle, for han bliver ikke nær så påvirket, af negative kommentarer. Han fortæller mig næsten dagligt om alle de søde beskeder vi heldigvis også får, og hvor elsket vi er. Det gør mig glad og giver mig endnu mere lyst til at lave mere underholdning om vores familie. Det er jo autentisk underholdning, det er vlogs jeg laver hver dag som mor til seks døtre.

I starten på vores kanal sad jeg dagligt, og svarede alle tilbage og skrev tillykke, når de havde fødselsdag osv. Men som kanalen voksede, havde jeg ikke længere tiden til at svare alle tilbage, hvis der også skulle være tid til at lave videoer.

Jeg vil sige, at det heldigvis kun er meget få negative kommentarer, vi har fået, men nok til at påvirke mig. Så på et tidspunkt, da vi fik kommentarer om mord trusler, fik det mig nærmest til at lukke vores Youtube kanal. Men det skal andre ikke have lov at ødelægge, så jeg besindede mig, for det er vores passion, og det er det, vi elsker at lave som familie.

Min mand overtog kommentarerne på vores Youtube kanal, så jeg bare kunne koncentrere mig om, at lave det jeg elsker, nemlig videoer.

Det var lidt om dagens tanker til jer fra mig. 🙂

God dag,

Knus Sanne