Kategorier
Familie Hverdag

Stop tiden..

Kære søde læsere,

Her til morgen startede vores datter Sofia på 7 år med at male med farvelade, hun er en meget kreativ pige. Jeg havde mest lyst til at kysse og kramme hende, min kærlighed til det barn er ubeskriveligt, så højt elsker jeg hende.<3

Jeg elsker alle vores seks døtre, men jeg tror det er sværest at slippe den sidste. Og Sofia er vores yngste og sidste barn, med seks døtre så har vi også gjort det godt. 🙂

Der er sket meget siden hun startede i skole for snart et år siden. Sofia er blevet så selvstændig, hun elsker virkelig at være social og være sammen med sine veninder.

Man skal nærmest forhandle bare for at få et lille kys eller kram. Nogle gange ville jeg ønske at hun var to år igen, for i den alder får man så meget kærlighed af sit barn, der er barnet meget mere afhængig af en.

Men samtidig synes jeg også at det er en god alder hun har nu, hun kan klare de fleste ting selv og man får lidt modspil indimellem, når hun feks. plager om flere penge så hun kan blive V.I.P på Roblox.

Så alt i alt er det fint med den alder hun har nu, og den tid må gerne gå meget langsom for jeg er total forelsket i vores to efternølere Amalie & Sofia på 7 og snart 9 år. Jeg takker universet hver dag for jeg er så heldig at få lov at blive mor til seks skønne døtre. <3

Lige nu spørger Sofia om ikk jeg gider at hente et glas mælk….. Det gør jeg gerne, det kan jo være man kan få et lille kram som tak. 🙂

God dag,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Vi endte med at være fire i dobbeltsengen…

Kære søde læsere,

Tænk at jeg stod op kl. 9, her til morgen, når jeg stort set ikke har sovet hele natten. Og jeg havde muligheden for at sove længe. Men det er typisk mig, når jeg skal noget tidligt om morgenen, kan jeg godt sove længe, og har jeg mulighed for at sove længe, så vågner jeg tidligt, og kan ikke sove længere. . Kender i det?

I nat kom Sofia ind og græd over hun havde vokseværk i benene og ondt i hovedet, så vi gav hende lidt panodil mikstur, og puttede hende i vores dobbeltseng, så vi kunne prøve at nusse hende, til hun faldt i søvn.

Men efter en time, hvor hun stadigvæk ikke sov, og beklagede sig over uro i benene, spurgte jeg lægen ved siden af mig(min mand), om han var sikker på at hun havde fået den rette mængde panodil mikstur, og selvfølgelig havde hun det. Man bliver bare sådan lidt desperat for at få barnet til at sove igen, og få uroen i benene til at forsvinde.

Jeg kan ikke huske at jeg som barn har været meget plaget af vokseværk i benene, bevares jeg har prøvet det. Men det var ikke noget jeg led meget af, men det gjorde Thomas til gengæld som barn. Jeg ved faktisk ikke om sådan noget er arveligt, eller om hun bare vokser for hurtigt, og derfor er generet af det.

Anyway Sofia Sov ikke, og efter 2 timer sætter vi tegnefilm på til hende, men så skal hun pludselig kaste op, så min mand får travlt med at komme ned fra vores soveværelse som ligger på 1 salen, og ned i vores køkken for at hente en bræk skål.

Thomas nåede det, og da det var overstået, prøver vi igen at sove. Jeg ved ikke hvad klokken var, da vi endelig fandt i søvn. Men pludselig står Amalie for enden af sengen, og græder over at nogen, har banket på hendes vindue.

Vi forklarer Amalie halvt i søvne, at der ikke kan komme nogen og banke på hendes vindue, efter som vi alle sover på 1 salen i vores hus, det kræver ligesom en stige, og at det bare er et mareridt.

Hun får også lov til at komme op i sengen til os, selvom jeg syntes det er enormt svært at sove fire mennesker i en dobbeltseng. Men hvad gør man ikke for sine elskede børn, og det er jo heldigvis ikke hver nat det sker.

Sofia har det lidt bedre til morgen, hun har spist 2 stk. Knækbrød og drukket koldt vand til. Og hun har beholdt det i maven, så håber det går fremad.

Thomas er meget træt, han har fået lige så lidt søvn som mig, men var oppe kl. 7 for at følge vores datter Amalie i skole.

Så vi skal vist have en lille eftermiddags lur senere, sådan er det at være børnefamilie. 🙂

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Se vores juletræ..

Kære søde læsere,

Så blev det tid til at hygge med vores to døtre på seks og otte år, og få samlet deres nye kunstige juletræ, som skal stå på Sofias store børneværelse.

Det er nemt at samle, og der hører lys med til træet, så det er super nemt. Pigerne sidder lige nu på værelset og laver julepynt til træet, det er meget sødt.

Jeg sidder nu i stuen og nyder der kører julefilm i tv det meste af tiden, ihvertfald på en bestemt Kanal. Lige nu ser jeg “En magisk juleballet”, jeg er fan af romantiske julefilm.

Imens er min mand Thomas ved at lave frokost til os, det er rigtig indendørs hygge lørdag. Thomas har også tændt ild i vores bio pejs, det er så hyggeligt og den varmer hele stuen op, det er balsam for sjælen.

I mange år, har jeg drømt om en stor hvid pejs især ved juletid, hvor man kan have en gran guirlande hængede på pejsen med julestrømper på. Den gave gav jeg mig selv for et par mdr. siden, hvor jeg købte den på udsalg. Det har været et af mine bedste køb, jeg elsker den biopejs.

Jeg har også fået købt en radiator skjuler efter de sidste fire år, hvor jeg har set på den gamle radiator, som står midt i stuen. Men nu er den pænt dækket, og varmen kan stadig komme igennem den, øverst er der en hylde på, som man kan bruge til pynt.

Det er godt med lidt forbedringerne når man bor i et gammelt stråtækt hus fra 1800 tallet, men det kan også have sin charme. Forrige år, var der meget frost, og store istapper hang så flot og idyllisk, ned fra vores stråtag, så vildt at folk som gik forbi vores hus, stoppede op for at tage billeder af det. 🙂

God lørdag,

Knus Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag

De skal jo lære det..

Kære søde læsere,

Så blev det søndag aften, pigerne er puttet. I morgen er det hverdag igen, det bliver nu også dejligt. Jeg har lige smurt pigernes madpakker og tjekket deres penalhus for at se om der er spidsede blyanter. Og lagt tøj frem til dem på spise bordet til i morgen. Så vi er klar til at pigerne skal tidligt op, og i skole & sfo.

I dag søndag er jo sidste dag i efterårsferien. Vi sov længe til kl. 11, jeg fik lavet lækkert sundt morgenmad til os. Ristet grov toast med Avokado og spejlæg på. Det var en opskrift jeg fandt på nettet, det er sundt og lækkert. Pigerne fik blødkogt æg, det er de mest til.

Efter morgenmaden ville jeg ud og motionere, jeg tænkte det var en god ide at tage vores datter Amalie på 8 år med, så hun kunne cykle ved siden af. Det er kun ca. hver 3 måned, vi får fundet pigernes cykler frem, og de skal jo lære det, det er jo vigtigt at de lærer at kunne cykle og færdes trygt i trafikken på en cykel.

På et tidspunkt kommer der denne cykellist prøve i skolen, jeg ved ikke om det er i 5 klasse, men så er det jo vigtigt at Amalie kan holde balancen på sin cykel og kan færdsels reglerne på en cykel.

Jeg kan huske i folkeskolen, da jeg var den ene i vores klasse, som var vurderet til at have mindst fejl, ved at cykle rundt i et område i Roskilde, imens der stod lærere rundt omkring, og gav point hvor god man var til at huske færdsels reglerne, jeg var meget stolt. 🙂

Det gik forbløffende godt i dag, selv Amalie var overrasket over hvor godt hun klarede at cykle rundt. Jeg forklarede hende, at når først man har lært at cykel, så kan man det, og så glemmer man det ikke igen.

Men øvelse gør mester, ved sving og lign. skal hun lige øve sig noget mere, men det kommer. Jo mere man cykler og lærer sin cykel at kende, jo nemmere bliver det. Men jeg må indrømme jeg fik løbet en del i dag, det var faktisk lidt svært for mig at følge med. Men så fik jeg da gang i motionen. Mig og Malle hyggede os, og Malle blev endnu bedre til at cykle, vi slog 3 fluer med et smæk. 🙂

Vi fik også åbnet fan post, badet børn, og lavet en lækker lasagne til aften. Så alt i alt syntes jeg det har været en rigtig hyggelig søndag med pigerne og Thomas.

I morgen starter hverdagen jo igen for vores døtre. Thomas og jeg arbejder jo hjemmefra, så vi kan tage det i vores eget tempo. men det har været en super god efterårsferie i Marielyst og en hyggelig weekend. 🙂

Håber også i har nydt det<3

God aften,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

Tøse hygge på en torsdag..

Kære søde læsere,

I dag har jeg haft tøse hygge med vores to ældste døtre Stine og Nadia. Vi mødtes på Ros torv i Roskilde kl. 11, og startede med at hygge med morgenmad, på Joe and the Juice.

Det er næsten hver uge vi mødes til café hygge for tiden, det er så hyggeligt og bare med at nyde, så længe man har mulighed for det.

Jeg købte to par bukser til min mand Thomas, for han mangler altid bukser, han fik ikke ikke købt nogle, da vi var i London. Jeg fik også shoppet Halloween slik og lidt Halloween pynt til vores børn, som i kan se på vores video.

Vi tog også en pause med shopperiet og gik på café Vivaldi, hvor vores datter Nadia fik de gaver fra London, vi havde købt med hjem til hende, og vores barnebarn Hollie. Nadia er så sød, hun bliver som min lille pige igen, når hun får gaver, det minder mig om juleaften da hun var lille. 🙂

Stine havde fået sine gaver, dem fik hun allerede da vi kom hjem fra London forleden. For det var Stine som havde passet hus, hunde og børn imens.

Stine og Nadia, de var så sjove i dag. Stine skulle vise os bokse tricks, imens vi stod inde i en forretning, og Nadia var med på den. Så pludselig stod de der og øvede, med slag mod hinanden. Indtil jeg sagde, – kom så piger, nu vi skal videre .. Det var somom de var små igen.:-)

Men den tid kan man også savne. Lidt mærkeligt at jeg snart har en datter på 30 år, inden jeg får set mig om. Men de vil altid være mine små piger. Jeg er så glad og taknemmelig for at vi har seks af dem. 🙂

Nu er jeg hjemme igen, og drikker eftermiddags kaffe med Thomas. Han blev glad for bukserne, og sikke et held han kan passe dem, det er altid svært at købe bukser til sin mand.

Jeg glæder mig også til vores to yngste døtre på seks og otte år kommer hjem fra skole, så skal vi have pyntet vores hus op til Halloween. 🙂

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Så røg den motion..

Kære søde læsere,

Efter en skøn weekend med familien, og en masse mad, tænkte jeg, at det var lige vejr til motion i dag.

Bare mig og lidt mindset i ørene, jeg er vild med at lytte til den store filosof Wayne Dyer. Jeg elsker naturen og at få lidt alene tid, det er min måde at lade op på.

Jeg havde spurgt vores to døtre på seks og otte år om de ville med ud og samle kastanjer, men det gad de ikke. De ville slappe af med deres ipad, og senere i dag skal vi også have familie besøg, så de ville bare slappe af indtil da.

Så i eftermiddags, gjorde jeg mig klar til at dyrke motion, men så fortryder Sofia pludselig, og vil gerne med alligevel. Det vigtigste for mig i weekenden, er at være sammen med mine børn, så jeg ændrede planer, og vi gik på kastanje jagt.

Det var ikke svært at finde kastanjer, der lå et hav af dem lige i nærheden af hvor vi bor. Der er en stor grund, hvor vores kulturhus ligger, og der fandt vi en masse kastanjer.

Sofia var meget stolt da vi kom hjem med alle de kastanjer, og jeg nødt turen med Sofia. For vores børn bliver så hurtig store, så det er bare med at nyde dem og det at de vil være sammen med os.

For om ikke så mange år, er det nok veninder og fester som fylder. Så jeg nyder vores to efternølere Amalie og Sofia i fulde drag. Jeg har jo fire voksne døtre, så jeg ved hvor hurtigt det går, pludselig er de voksne. Så tiden sammen er vigtig.

Så pyt med den motion røg. I morgen og resten af ugen når vores døtre er i skole, har vi masser af tid til at dyrke motion. Vi skal i gang igen i morgen, Thomas og jeg sammen, men vi gear lidt ned, for jeg har været øm i benene, siden sidst vi løb sammen.

Så i morgen tager vi en gåtur på 20 min. i et rask tempo, og næste gang med løb i. Vi har printet en seddel ud for nybegyndere som vil i form. Den findes på nettet. Den følger vi tre gange om ugen.

Jeg tror også jeg bliver mere stolt og glad, hver gang det er overstået, og jeg kan strege på sedlen, og pludselig en dag er man i god form og kan begynde at nyde de ture 🙂

God søndag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Det regnede med agern ligesom i filmen Bedtime Stories.

Kære søde læsere,

Så blev det søndag, og det betyder hygge dag. Min ynglings ting om søndagen, er at ses med familien, eller gå en tur i naturen. I dag gjorde vi begge dele.

Vores datter Simone havde inviteret os til kaffe og kage i dag. Det var super hyggeligt, at se vores datter og svigersøn igen. De bor i den skønneste lejlighed i Roskilde. Det var lækkert med hjemmebag, og vi fik resten af kagen med hjem, så Amalie og Sofia var glade. Så kunne de få et stykke kage hver, senere inden sengetid.

Efter vores besøg hos Simone og Martin, kørte vi ned i folkeparken i Roskilde. Jeg havde pakket noget brød i tasken, inden vi kørte hjemmefra. Hvis vi skulle få lyst til at køre derned, nu vi alligevel var i Roskilde.

Vejret var med os igen i dag, det syntes jeg det er hver gang for tiden, vi skal noget udendørs så det er skønt.

Pigerne elsker at fodre ænder, så det hyggede vi os meget med. Træernes blade var ikke blevet helt brune endnu, men i løbet af den næste måned, vil de skifte farve, det bliver så smukt. Kastanje træerne var de eneste som havde brune blade.

Vi hyggede os med at gå rundt om søerne, efter vi havde fodret ænderne. Vi nåede til et stort træ, hvor det regnede med agern. Det var så vildt og voldsomt at Thomas og jeg ikke turde kigge op på træet, for der røg agern ned konstant.

Det mindede mig om den film, hvor det regner ned med Tyggegummi. Den film er så god og hedder “Bedtime Stories”

Jeg fik en masse minder frem da vi gik rundt i den smukke natur. Jeg mindes da jeg var lille og gik hernede og fodrede ænder med min søster og forældre. Og tænkte på de barndoms historier, jeg havde hørt fra da min far var en lille dreng, og engang var røget i søen en vinterdag.

Da vi kom hjem igen, var det aftensmad tid, vi havde heldigvis lidt kinesisk mad tilbage fra i går. Så vi spiste reste mad, som bestod af friturestegte rejer og kylling. Der var også ris med sursødsovs og sushi.

Nu er Thomas ved at bade børn. Bagefter skal vi alle tidligt i seng. Thomas og jeg skal se en god film oppe i vores soveværelse.

Jeg kunne ikke ønske mig en bedre søndag.

God aften 🙂

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Mor er den bedste i verden..

Kære søde læsere,

Dem som kender mig, ved at jeg er mor til seks døtre. Fire voksne døtre, og to små på seks og otte år. I dag havde jeg hygge dag, med min datter Nadia.

I dag har jeg været på Ros Torv i Roskilde med min datter Nadia. Nadia var allerede i Roskilde kl. 10 og jeg kunne først mødes kl. 13 på Ros Torv med hende. Hun ville ikke fortælle mig, hvad hun skulle i Roskilde så tidligt, for det skulle være en overraskelse.

Da vi sad på caféen Vivaldi på Ros Torv, gav Nadia mig en æske chokolade, som var formet som hjerter, og sagde til mig, at det var overraskelsen. Jeg takkede hende, og sagde at det var så sødt.

Hun grinede og sagde at det ikke var hele overraskelsen, men at det var denne her. Så hev hun op i sit ærme og på sin overarm var der tatoveret MOR og et hjerte..

Jeg blev meget glad og rørt, jeg syntes at det var så sødt, at hun havde fået det tatoveret her til formiddag, for at overraske mig med det.

Jeg er jo ikke fan af tatoveringer, og det ved Nadia også godt. Men jeg dømmer ingen mennesker. Flere af mine voksne døtre har tatoveringer, og det blander jeg mig ikke i, jeg syntes man skal gøre hvad man selv syntes er pænt.

Jeg har ingen tatoveringer selv, og skal heller ikke have nogen. Men små tatoveringer, noget med et navn, tekst eller citat som betyder noget, det kan jeg godt lide.

Jeg blev ihvertfald meget glad og rørt. Det var ligesom et symbol på min datters kærlighed til mig. Det er da rørende..

Vi havde en skøn dag på Ros Torv, som man også kan se på min video:-)

God fredag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Hot med hot på..

Kære søde læsere,

I dag er det d. 5 sep., og det er vores månedsdag. Vi har været gift i 8 år og 9 mdr. Vi er stadig meget romantiske og fejrer det stort set hver måned med enten en god middag, blomster eller en tur i biffen.

I dag lavede jeg et hyggeligt morgenbord til Thomas, med ostemadder og skyr. Jeg tændte levende lys og satte blomster på bordet. Jeg fandt en hjerte skål og skrev med syltetøjet “S + T”, det står for Sanne og Thomas. I kan se med på denne video hvad Thomas sagde til morgen bordet 🙂

Vi gik efter morgenmaden, en lang tur til netto sammen, og med begge vores hunde. Vi handlede ind, så vi kunne få nachos til aften, med vores to døtre. De er vilde med nachos!

Thomas købte liljer til mig, de er så smukke. Jeg elsker, når man kan bevare de her små ting i livet som at skrive “S + T”, eller give dem som man elsker en buket blomster. Det behøver ikke være noget til en million kroner. Det er som regel de små ting, som i virkeligheden tæller. De her små ting, er vi gode til at huske, og det er det som bla. er med til at gøre vores ægteskab så fantastisk.

God dag,

Knus Sanne 

Kategorier
Familie Mindfulness Oplevelser

Om mine seks graviditeter og fødsler

Kære søde læsere,

Jeg tænkte, at jeg ville skrive om mine seks graviditeter og fødsler i dag, da det er en stor oplevelse og en del af livet, hvis man ønsker børn.

Jeg fødte mine fire første døtre indenfor fem år (fra jeg var 19 til 23 år), så det gik stærkt. Mine sidste to døtre fødte jeg i en alder af 37 og 39 år.

GRAVIDITETER og FØDSLER:

Jeg vil sige, at hvis man ønsker en nem graviditet, så var det uden tvivl nemmere i tyverne og det samme med fødslerne.

Da jeg ventede min første datter som 19 årig, cyklede jeg ud til min mor med veer. Det var så vildt, at jeg kunne det. Der gik dog 32 timer før vores første datter, så dagens lys. Så jeg var ikke lige ved at føde, den dag jeg cyklede ud til min mor, men det tror man, især første gang for der ved man jo heller ikke, hvor ondt det skal gøre, før en fødsel er i gang.

1.Fødsel, 19 år. 32 timers lang fødsel. Endte med en rygmarvs bedøvelse, fordi fødslen tog så lang tid, så jeg selv havde kræfterne til at presse hende ud. Nem graviditet, men meget syg med opkast de første 3 mdr. Min datter Stines vægt: 3700 gram.

2. Fødsel, 20 år. Kort fødsel 6 timer, men en hård og meget smertefuld fødsel. Kun lattergas som smertestillende. Nem graviditet, men syg med opkast de første 3 mdr. Min datter Nadias vægt : 4450 gram.

3. Fødsel, 22 år. Kort fødsel 5 timer, kun 1 time på sygehuset før hun blev født. Så smertefuld, jeg nåede ikke at få noget smertestillende. Nem graviditet, men syg med opkast de første 3 mdr. Min datter Michelles vægt : 3600 gram.

4. Fødsel. 23 år. Kort fødsel 3 timer. Det gjorde ikke særligt ondt. Jeg kan huske en jordemor studerende fik lov at være med til min fødsel. Jeg tror hun syntes, at det var en ren foræring at se mig føde mit barn, fordi det gik så nemt, og denne fødsel var ikke særlig smertefuld. Kun den sidste halve time inden jeg fik hende presset ud. Intet smertestillende, måske lidt lattergas, som jeg husker det. Nem graviditet men syg med opkast de første 3 mdr. Min datter Simones vægt : 3600 gram.

5. Fødsel. 37 år. Fødslen blev sat igang 14 dage før tid, pga. det ønskede vi som forældre, og derfor kunne vi bedre planlægge visse ting. Det er ikke så nemt at få lov til det, men vi fik lov efter flere samtaler på sygehuset. Min mand Thomas er læge og havde på det tidspunkt mange nattevagter, så derfor ønskede vi bla. at planlægge det, så Thomas kunne deltage i fødslen.

Det var rigtig hårdt at blive sat igang, jeg fik en stik pille for at få sat veerne igang. Det tog flere dage med at køre frem og tilbage mellem vores hjem og Roskilde sygehus, fordi pillerne skulle få veerne til at gå igang, og det gjorde de ikke før efter et par dage. Pludselig på anden dagen gik veerne igang, og på kun to timer blev vores datter Amalie født under den mest smertefulde vestorm. Der var ingen pauser mellem veerne, jeg husker kun, at jeg skreg ind i lattergas masken, som ingen skulle tage fra mig. Det var forfærdeligt! Det var ikke en god oplevelse for os som forældre. Men vi fik vores Amalie pige, som var en rigtig basse pige på 3950 gram. Hård graviditet med smerter igennem hele graviditeten dvs. bækkenløsning i slutningen af graviditeten og opkast de første 3 mdr.

6. Fødsel. 39 år. Kort fødsel 6 timer.

Jeg fik sat fødslen i gang 14 dage før termin. Jeg fik en stik pille, og vi fik lov at blive på sygehuset. De gav mig en rygmarvs bedøvelse, inden de tog fostervandet, så jeg ikke skulle lide, som jeg gjorde til Amalies fødsel. Jeg havde fået total angst for at føde mit sidste barn. Folk udefra syntes måske, at det var lidt mærkeligt, da det var mit 6 barn. Men en vestorm, som den ved Amalies fødsel, er forfærdelig, og det ville jeg ikke risikere at opleve igen. Heldigvis blev det ikke til nogen vestorm denne gang og pga. rygmarvs bedøvelsen havde jeg ikke mange smerter undervejs. Det var denne gang en god oplevelse. Graviditeten var hård hele vejen igennem, med opkast de første 3 mdr. og bækkenløsning i slutningen. Vores datter Sofias vægt var 2800 gram. En lille pige 🙂 vi tog hjem en time efter, jeg havde født hende.

Som I kan høre, så var der stor forskel på mine graviditeter og ud fra mine egne erfaringer, så var det nemmere, da jeg var helt ung i tyverne.

Det har kostet blod, sved og tårer, men jeg er SÅ lykkelig for vores seks børn! Hvad går man ikke igennem for at få sine guldklumper.

God dag,

Knus Sanne