Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Om året som snart er gået..

Kære søde læsere,

Jeg sidder her i sommerhuset i Marielyst og skriver til jer. Klokken er over 10, Thomas, pigerne og hundene sover endnu, det er lidt vildt, at de kan sove så længe, de må have trængt til det. 🙂

Vi kom godt herned, men det var mørkt da vi kom frem, så vi kunne ikke rigtig se haven, før her til morgen, det er blevet lyst.

Det er en skøn stor have og med en masse træer og natur rundt om os, og tæt på vandet, det er lige mig. Sommerhuset er dog mindre end jeg husker det, da jeg bestilte det, og desværre er der ikke spa, jeg havde ellers drømt om spa.

For vi plejer at bestille med spa, men der var ikke så mange sommerhuse at vælge imellem da jeg bestilte det for kort tid siden. Jeg har nok også lagt mere vægt på en lukket have, så vores hunde kunne løbe frit i haven, uden at kunne stikke af, det er også det vigtigste. 🙂

Det kan godt være sommerhuset er lille, men stort nok til os fire, men så kommer der ikke så mange overnattende gæster mens vi er her, som der plejer, kun nytårsaften.

Sommerhuset er meget moderne, lyst og Så hyggeligt, så vi er godt tilfredse. Der er også store vinduer så vi kan stå i stuen og se ud på en fest af farver af fyrværkeri nytårsaften. 🙂

Vi skal ud og shoppe ind i dag til nytår, men jeg må lige høre syvsoverne når de er stået op, om vi skal køre til Guldborgsund centret og handle ind, eller bare køre et smut op til Marielyst by og handle.

Men nu nytårsaften nærmer sig, tænker man jo altid tilbage på det gamle år som gik. For os har det været et godt år, både familie mæssigt og arbejdsmæssigt.

Vi har fået endnu et barnebarn, en lille dreng, en kæmpe gave at få børnebørn, vi er meget taknemmelige.

Arbejdsmæssigt lever Thomas og jeg vores drømmeliv, hvor vi begge arbejder hjemmefra. Thomas arbejder som læge og ser på scanninger hjemmefra. Jeg arbejder som YouTuber og blogger.

Vi har virkelig nydt året som er gået. Det blev også til tre ferier i Marielyst i forskellige sommerhuse, ferie på Bornholm, ferie i Lalandia, overnatning i Jylland med tur til Legoland og rejse til London.

Så vi ser frem til et nyt år med en masse gode oplevelser, rejser, familie stunder og min mand som også tager uddannelsen som pilot i det nye år, kan så flyve os til Billund næste gang vi skal i Legoland. 🙂

Rigtig godt nytår <3

Knus Sanne