Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Søndag morgen, det skal der ske, inden vi går live..

Kære søde læsere,

Det er søndag morgen, jeg stod op kl. 8 det har jeg gjort den sidste måned. Nogle dage kl. 6, det syntes jeg så selv er lige tidligt nok. Kl. 8 er mere passende, for ellers falder jeg bare i søvn kl. 20 om aftenen, og det er jo heller ikke sjovt, hvis ikke man har en aften sammen.

Men for at være ærlig, så nyder jeg faktisk morgenroen alene, mens resten af familien sover. Jeg nyder at sidde med min morgenkaffe og få gode idéer, få læst, få lyttet til mindset imens jeg træner på min motionscykel. Men som regel har jeg fået shoppet en del, når min mand står op, så jeg ved ikke hvor vild han er med min nye vane. 😉

I dag kommer vores datter Nadia, hun skal hjælpe os i haven, for græsset og hækken vokser SÅ hurtigt. Jeg er desværre ikke det store have menneske, jo hvis jeg skal putte blomster i krukker og lign. Min mand er læge, og han orker det heller ikke rigtigt, det med haven. Så da Nadia rigtig gerne vil, mod betaling selvfølgelig, så er det løsningen. 🙂

Kl. 14 i dag går vi live på min instagram “SanneVilleFamily Officiel” det er rigtig hyggeligt og sjovt. Sidste gang på min instagram have vi ca. 500 mennesker på, vi var på en hel time. Vi gik også live på vores YouTube “SanneVilleFamily”, med snart 36.000 abonnenter, der havde vi ca. 750 mennesker på, så det er vildt. 🙂

Så vi gentager succesen igen i dag. Det er sjovt at svare på spørgsmål og på den måde kan vi give lidt igen til vores søde følgere /fans, nu vi ikke kan mødes rigtigt, som meningen var i dette forår.

Vi havde planer og aftaler med et stort firma, at vi skulle ud og give autografer og kram, men det må blive når der er kommet en behandling /vaccine mod corona-virus.

Nu vil jeg læse lidt, jeg elsker selvudviklingsbøger, et klogt hoved, har engang sagt, at man helst skal læse min. 20 minutter om dagen, og det gør jeg. Indimellem læser jeg højt for mig selv, bare for ikke at springe de svære ord over, når man læser inden i hovedet, og ja for bedre at kunne forstå /huske hvad jeg læser.

Om aftenen er jeg meget forkælet, Thomas læser højt for mig hver aften, lige til jeg falder i søvn, det er en hyggelig ting at have sammen. 🙂

God dag, husk at deltage i vores live stream kl. 14 hvis i har lyst.

Knus Sanne <3