Kategorier
Familie Hverdag

Sådan går det på Amalies nye skole..

Kære søde læsere,

Det var to meget stolte forældre som gik hjem med deres døtre fra den nye skole. Pigerne har gået i den nye skole i ca. tre uger. Amalie går i 2 klasse og Sofia i 0 klasse.

Der var så meget ros om vores datter Amalie, allerede på anden dagen efter hun var startet på den nye skole, skulle klassen på tur til Roskilde, og dagen efter var der prøve i matematik, Amalie tog det hele i stiv arm. 🙂

De har også haft dansk prøve i klassen og jeg vil ikke lyde pralende, for det vigtigste for os er at vores børn trives og de kan finde ud af at være sociale, så skal det faglige nok komme. Men Amalie fik Så meget ros fagligt i både dansk og matematik og socialt, ja så kan man da ikke ønske sig mere.

I morgen skal vi over på skolen igen og høre om Sofia. Sofia har lige knækket koden, hun læser så fint nu, så jeg er sikker på at hendes lærer, også siger at det går godt med hende i klassen.

Men det var lidt hårdt at gå hjem i varmen fra skolen, jeg havde glemt at der er ca. 2,5 km hver vej. Og med Pigernes tunge skoletasker, var vi glade da vi endelig var hjemme. Men så fik vi da dagens motion. 🙂

God dag,

Knus Sanne