Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Jeg er forelsket..

Kære søde læsere,

Det går så godt med vores lille hvalp Milla på 10 uger, hun er faldet godt til på de to dage vi har haft hende.

Vores chihuahua hund Karla på næsten to år, har taget hende til sig fra starten af, det er så skønt at se. De to hunde de leger sammen, sover sammen, spiser sammen og det er somom Karla er livet meget mere op, efter vi har fået en hvalp i huset.

Vi måtte tage begge hunde med i går til vores voksne datter som havde inviteret os ud til dem på Sankt Hans aften, man kan jo ikke lade en lille hund være alene hjemme, når man lige har fået den.

Men det gik over al forventning, lille Milla følte sig hurtig tryg også derude hvor de har en stor hvalp, en fransk bulldog hund, som er temmelig legesyg og stor i forhold til hende. Men hun tumlede lidt rundt mellem Karla og min datters hund, og blev det for meget, måtte hun op og putte hos mig eller Thomas.

Milla er jo bare en lille hvalp på 500 gram, så man skal lige holde øje når hun er sammen med større hunde eller mindre børn, så ikke at hun kommer til skade.

Men det er lidt som at få en baby igen, man kan sidde i sofaen og nusse med sådan en størrelse hele dagen, og iagttage når begge hunde leger sammen, det er sjovt og meget underholdende at se på.

Det er der kommet en masse skønne videoer ud af på vores Youtube “SanneVilleFamily”

God dag,

Knus

Sanne