Kategorier
Familie Hverdag

Søndags besøg og ingen jordbærkage til mig..

Kære søde læsere,

Så blev der shoppet i kvickly i Jyllinge centret, det er perfekt at handle om søndagen der er ikke så mange mennesker. Vi får familiebesøg i dag, de fleste i vores familie elsker jordbærkage så det købte jeg i bageren.

Selvom jeg er på en ændret livsstils rejse og med et mål om at smide ti kilo på fem uger, så skal det ikke gå ud over andre. Så jeg har lavet en masse skåle med sund snacks, og selvfølgelig jordbærkagen. 🙂

For selvom jeg ikke skal smage jordbærkagen, så kan jeg stadig spise kirsebær, ærter, vindruer eller chilli nødder. Der er mange muligheder for stadig at føle man kan sidde og hygge med, selvom man spiser noget andet fra bordet.

Jeg indrømmer jeg er blevet lidt fanatisk, men det er også fordi det er SÅ nemt at sige, i dag må jeg gerne spise et stykke kage fordi vi har gæster, men hvad så med i overmorgen hvor vi får besøg igen…

Vi får besøg flere gange på en uge, så er den sunde livsstil pludselig røget, så derfor holder jeg fast i princippet om kun at spise sunde snacks, også når der er gæster.

Det eneste tidspunkt hvor jeg tager et lille stykke lagkage, er her i midten af juni hvor vores datter Stine og jeg holder en stor fælles fødselsdag. 🙂

For jeg har jo et mål om at smide ti kilo på fem uger, den første uge er gået, så nu er der fire uger tilbage. På de to første dage smed jeg to kilo, resten af ugen er vægten blevet der. Så vi får se, jeg regner med at vægten pludselig viser et ryk nedad.

Uanset hvad elsker jeg den sundere livsstil vi er startet på. Vi har begge et skridttælle ur, det er en god ide, hvis man gerne vil smide nogle kilo, for så bliver man motiveret hele tiden for at se hvor mange skridt man nu har gået.

God søndag,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Så mange kilo har jeg smidt på fire dage…

Kære søde læsere,

Lige nu ligger jeg i vores seng, i vores store soveværelse i vores nye hus. Thomas ligger og sover op af mig, han blev vækket i nat af en af vores døtre som havde drømt noget uhyggeligt. Her til morgen var han tidligt oppe og køre vores døtre i skole, så han er træt. Jeg tror bare jeg lader ham sove en times tid, inden turen i dag går til et wellness ophold. 🙂

Der er blå himmel i dag, det er skønt at se efter flere dage med skyet ustadigt vejr. Græsset er slået så fint, og vores klematis kravler så flot op af busken langs soveværelses vinduet. Elsker virkelig vores liv sammen.

Jeg var på vægten her til morgen, efter vi har ændret livsstil og begyndt at dyrke mere motion. Jeg har smidt to kilo, det er da fint på fire dage, for det er jo ikke fordi jeg er gået sulten i seng, men tænker mere på hvad jeg putter i munden.

Mit mål er at smide ti kilo på fem uger, det tror jeg på at jeg kan. De første dage var svære, der gik mit humør meget op og ned. Det var svært ikke at få sukker, men nu har min krop vænnet sig til det og jeg har det godt med det, jeg er meget motiveret. 🙂

Jeg glæder mig til et par dages alene tid med Thomas på et skønt wellness ophold i Nord Sjælland, jeg tror jeg vil pakke lidt imens Thomas sover. Jeg skriver når vi er kommet derop. 🙂

God dag,

Knus Sanne