Hverdagen er startet igen…

Kære søde læsere,

Jeg beklager, der er gået lang tid, siden jeg sidst har skrevet på min blog, men der har været rigtig mange ting at se til.

For det første har jeg brugt tid på at starte en ny YouTube Kanal op for voksne SanneVilleFamily Sanne’s hyggehjørne, hvor jeg viser interiør, tøj, og tager dybe emner op, og I får mere indblik i, hvem jeg er som person. (børn er også velkommen) men det er primært mig I ser på kanalen og ikke mine børn, der skal i over på vores familie kanal med snart 30.000 abonnementer. 🙂

Sommeren har også været hård med sygdom, jeg har haft astma anfald og en virus, som har varet tre uger. For ikke at tale om den senehinde betændelse jeg har i min skulder, der er så smertefuld, at jeg ikke sover om natten. Men det er der ved at komme styr på nu.

Men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi synes det har været en hård sommer, samtidig fik vi lagt nyt tag på vores hus med håndværkere i fem uger. Så næste sommer kan kun blive bedre. 🙂

Hverdagen er startet igen her i vores hjem, og pigerne er startet skole, og det er gået så fint. Amalie er startet i 3.A og Sofia i 1.A, så det er store piger vi har. 🙂

Jeg nyder også rigtig meget de er startet skole igen, uden det skal lyde forkert. Jeg elsker ferie, men jeg elsker også hverdag med rutiner og få lidt ro herhjemme igen. Især da både min mand og jeg arbejder hjemmefra.

Vi har haft begge piger hjemme hele deres sommerferie dvs. 6 uger, og det har også været hyggeligt, men næste sommer kommer de i sfo en uge til to, 6 ugers sommerferie er lige lang tid nok med børn hjemme.

Det var lidt fra mig, håber også I er kommet godt ind i hverdagen igen.

God dag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Sommer Update..

Kære søde læsere,

Det er længe siden i har hørt fra mig her på bloggen, så nu kommer der lige en sommer update 🙂

Vi nyder sommeren i vores hus i Jyllinge, håndværkerne er stort set færdige med taget, de mangler nogle små ting, så et par dage mere, og så har vi helt ro i vores hjem og med et fint nyt tag.

Det gik bedre end forventet, at bo en uge mens det stod på med taget. Vi tog på et par udflugter og på stranden, og når vi kom hjem om eftermiddagen havde håndværkerne fyraften, og så var der stille igen.

Vi har stadig ferie med vores to døtre indtil d. 8 august, hvor de starter i skole. De starter i 1. klasse og 3. klasse. Pigerne har ønsket at holde fri fra SFO hele sommerferien, men næste år tror jeg alligevel, de kommer over bare en lille uge eller to, for seks ugers sommerferie er lang tid, selvom det har været hyggeligt og gået godt.

Man skal lige vænne sig til at være hjemme igen fra ferie. Der er stor kontrast mellem ti dage i en storby i London og så hjem til vores hus i Jyllinge, og det kan heller ikke sammenlignes. Jeg kan lide begge dele. Jeg elsker der sker noget og se livet i en storby, men jeg elsker også at komme hjem til roen på en stille villavej tæt på natur og vandet og at få lidt stabilitet, rutine og hverdag igen.

Resten af vores ferie bliver stille og rolig, vi har stadig brug for at lade op. Jeg døjer stadig med en senehinde betændelse i skulderen og sover dårligt om natten. Det har stået på i otte uger. Men jeg skal snart til speciallæge og have foretaget en ultralyds scanning, hvor de kan sprøjte noget binyrebarkhormon og bedøvelse ind. Så skal den skulder nok blive fin igen.

Vores sunde livsstil går godt, vi har siden foråret været opmærksomme på, hvad vi puttede i munden. Thomas og jeg er blevet meget bedre til at tage en smoothie, når vi er på farten, i stedet for at gå ind og spise det helt store måltid et sted.

Vi spiser nogle dage kun et stort måltid, og det er aftensmaden som, som regel, består af salat og kød eller fisk. Om morgenen drikker vi Nupo iskaffe med café Latte smag fra netto, den kan klart anbefales! Det smager fantastisk, der er protein i, og så mætter den som et måltid. Indimellem til frokost kan vi finde på at tage sådan én igen 🙂

Selvfølgelig kan vi falde i, og ende med at spise hvide magnum is, især hvis vi har et for stort lager i fryseren, så det prøver vi så på at lade være med at have. 😉

Vi går også ture langs vandet, men ikke så meget som vi gerne ville. Nu vores døtre har sommerferie, er det lidt begrænset hvor lange gåture vi kan lokke dem med ud på, og vi synes ikke, de er gamle nok til at være alene hjemme endnu, så de helt lange gåture må vi igang med når pigerne starter skole og SFO igen. Så har vi hele dagen til det. Det er det gode ved, at både min mand og jeg arbejder hjemmefra.

Vi har også en del fødselsdage lige om hjørnet, vores datter Nadia fylder 27 år på tirsdag d. 30 juli, og Thomas fylder 44 år d. 8 august, så der bliver familie fester. 🙂

Håber også i nyder sommeren,

Knus Sanne


Klik her for at følge min blog 🙂

Livet i London, så meget har vi betalt for rejsen og lejligheden..

Kære søde læsere,

Vi nyder virkelig livet i London. Vi ankom for et par dage siden og skal bo her i ti dage. Vi har lejet en lejlighed med altan i et skønt kvarter i London, byen hedder Putney.

Vores datter Stine på 28 år, bor her i London fast. Så derfor har vi besøgt London hele tre gange indenfor et år. Jeg kan godt forstå Stine elsker livet i London, her er så skønt. En by som aldrig sover og samtidig kan du finde de mest smukke, stille og idylliske områder også.

Vi har ikke så travlt denne gang med at se alle seværdighederne i London, for dem har vi set. Vi er her for at slappe af, nyde livet i London og være sammen med vores datter Stine.

I dag tager vi en taxa ud til det område Stine bor i, hun bor ca. 5 km fra os i et endnu finere område end det vi bor i. Stine mener jeg vil blive helt begejstret over det smukke område hun bor i, med hus ud til Themsen.(Floden i London).

Så dagen i dag går med at vi besøger Stine, spiser frokost sammen, ser hvor hun bor, hvor hun træner i fitness center og hvordan hendes hverdag er i London. For sidste gang vi var i London, boede Stine i en anden del af London.

Jeg elsker at vi har mulighed for at rejse med vores to yngste døtre, og vi kan besøge Stine så ofte, faktisk er vi mere intenst sammen her, end da Stine boede hjemme i Danmark.

Det gode er også at det kun tager to timer i fly så er du i London. Men næste gang prøver vi at holde os udenfor højsæsonen. Vi endte med at give 30.000 kr for flybilletter og lejligheden i London i ti dage. Sidste gang vi var her, uden for sæsonen, gav vi kun det halve, så det skal man lige være opmærksom på.

Vejret er iøvrigt fint her, over 20 grader og det har ikke regnet så det er skønt. Der er dagligt videoer fra London på vores YouTube  “SanneVilleFamily”. 🙂

God dag og ferie, til alle jer som har ferie<3

Knus Sanne

 

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Indlagt med ambulance i nat, troede jeg skulle dø…

Kære søde læsere,

Lige nu ligger jeg alene på Nykøbing Falster Sygehus. Thomas er taget hjem i sommerhuset i Marielyst med pigerne, de har været vågne det meste af natten, hvor jeg blev indlagt. Så jeg har bedt dem tage hjem og sove nogle timer.

Men sikke en forskrækkelse, jeg lider af astma, noget jeg har gjort siden jeg var 18 år. For et år siden prøvede jeg at få et astma anfald under et hosteanfald, og det føltes som om, jeg blev kvalt. Jeg nåede dog min natbords skuffe, hvor min astma medicin ligger, så dengang endte jeg ikke på sygehuset.

Men i går aftes fik jeg mere og mere astma og kl. 24, var den helt gal. Thomas ville vække pigerne så vi kunne køre til Nykøbing Falster bys Apotek efter en astma spray, da jeg opdager den røde streg på begge mine astma sprayer, den daglige brune og den blå ved akut astma anfald, dvs. de har været tomme den sidste uge, jeg har brugt dem! Jeg har hevet i dem, som jeg plejer, men jeg har ikke fået min astma medicin, da de faktisk var tomme.

Jeg panikker og siger til Thomas, at han ikke skal vække børnene de skal ikke se mig i denne paniske tilstand, hvor jeg hiver efter vejret. Thomas prøver at få fat i en vagtlæge, jeg ved ikk om det er fordi apoteket er lukket så sent.

Ihvertfald tager jeg min mobil og ringer selv 112, og panikker fuldstændigt og grædende siger til alarmcentralen, at de skal sende en ambulance hurtigst muligt, da jeg har et astma anfald og er ved at blive kvalt. Der er ca. 20 minutters kørsel fra sygehuset og til vores sommerhus, men ambulancen kom på ca. 10 min.

Alt imens render jeg rundt ude i regnvejret i haven og beder til de højere magter at mine lunger ikke måtte klappe sammen. En dame fra alarm centralen prøvede at berolige mig, imens jeg sagde skynd jer… skynd jer…Ja de skynder sig sagde den venlige dame, som også tog en snak med Thomas.

Stakkels Thomas han kunne slet ikke få mig til at falde til ro inden ambulancen kom, det eneste sted jeg følte, at jeg kunne få bare lidt luft var udenfor. Så jeg gik rundt i regnvejret midt om natten og prøvede ikke at panikke, for jeg vidste at så ville alt blive værre.

Da ambulance folkene kom, blev jeg straks lagt på en båre og jeg fik straks en maske på med astma medicin. Stakkels Thomas, de havde smækket ambulance døren i for næsen af ham, så han stod ude i regnen. Sikkert for at tage sig af mig inden vi kørte mod sygehuset. Jeg ved godt der ikke er meget plads i en ambulance, men jeg bad om at få min mand.

Men først ville de berolige mig og få nogle data kun fra mig, måske for at prøve at få mig til at slappe af. Alt imens jeg hev efter vejret i en maske. Jeg bad endnu en gang om at få min mand ind til mig og fortalte dem også at min mand var læge. Til sidst åbnede de ambulance døren og derude midt i regnen, midt om natten, stod min elskede mand med vådt hår og ventede på at måtte sige farvel til mig.

Vi aftale at Thomas ville køre til sygehuset når han havde fået vækket pigerne.

I ambulancen besvimede jeg et par gange undervejs, jeg var rædselsslagen for at dø, så jeg aldrig skulle se min elskede familie igen. Så jeg hyperventilerede, selvom den rare ambulancemand beroligede mig med at jeg ikke døde, de havde styr på det.

Jeg blev indlagt med det samme, jeg fik flere masker med medicin i løbet af natten, også lagt et drop i hånden hvor de gav mig binyrebarkhormon. Først tidligt på morgenen efter et hav af blodprøver, flere masker med medicin, hjalp det først helt rigtigt med at trække vejret selv, da de gav mig binyrebarkhormon.

Thomas havde siddet på en stol hele natten ved min side, han ville ikke forlade mig i den tilstand. Sofia sov i min sygeseng, og Malle i en lænestol.

Til morgen gik det bedre, jeg fik taget flere blodprøver og røntgenbilleder af mit hjerte og lunger. Hen af formiddagen kom lægen og sagde at nu havde de det under kontrol, og jeg måtte tage hjem.

Men sikke en omgang, Thomas og pigerne har lige hentet mig og vi er hjemme i sommerhuset igen. Jeg har fået ekstra medicin med hjem ved anfald og nye astma sprayer. Alle har været så søde, hjælpsomme og forstående, det betyder meget, efter sådan en omgang.

God dag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Ferie og nåede jeg at smide de overflødige kilo på fem uger..

Kære søde læsere,

Det er så skønt med ferie, vi nyder det rigtig meget her i sommerhuset i Marielyst. Vi har været i Marielyst mange gange. Hvert år og nogle gange flere gange om året, bor vi her i en ferie.

Vi har prøvet at leje sommerhuse andre steder i Danmark, men ender altid med at foretrække Marielyst, måske pga. den gode badestrand, naturen, Marielyst by og de minder vi har skabt hernede igennem de sidste ti år.

Vi har valgt et sommerhus med indendørs pool og det var et godt valg. Vores ni årige datter Amalie har nemlig lært at svømme. Vi bruger poolen hver dag. 🙂

Mit mål, se tidligere blog indlæg, var at smide ti kilo på fem uger. Men som min mand Thomas sagde, at det nok var lige optimistisk nok, uden motionscenter osv. Thomas fik ret, jeg har smidt fem kilo på fem uger.

Men jeg er godt tilfreds og glad for at jeg stod frem offentligt, og skrev om det mål, som jeg havde sat mig for, for så gøre man alt for at overholde det.

Vi har heller ikke været på kur, eller dyrket motion i et motionscenter, men vi har ændret vores livsstil, til en sundere livsstil med daglig motion.

Vi har nøjes med et stk. kage ved fødselsdage og lign. Vi har tænkt over hvad vi puttede i munden til hverdag og jeg elsker den rejse jeg har været på, med en sundere krop med meget mindre sukker og mine daglige gåture.:-)

Jeg tror også det er en god måde at smide de overflødige kilo på, hvis man ikke skal tage det hele på igen, nemlig en indsigt om at spise sundt i hverdagene og dyrke mere motion. For os er det gåture i naturen, men jeg er ikke kommet over de 10.000 skridt på de fem uger, højest nærmede mig de 10.000 skridt.

Men jeg er glad og stolt for de fem kilo som er smidt, og jeg kan mærke det på mit tøj, der skal bælte i bukserne nu, måske skal jeg bare købe nogle nye…

God dag,

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂