Livet i London, så meget har vi betalt for rejsen og lejligheden..

Kære søde læsere,

Vi nyder virkelig livet i London. Vi ankom for et par dage siden og skal bo her i ti dage. Vi har lejet en lejlighed med altan i et skønt kvarter i London, byen hedder Putney.

Vores datter Stine på 28 år, bor her i London fast. Så derfor har vi besøgt London hele tre gange indenfor et år. Jeg kan godt forstå Stine elsker livet i London, her er så skønt. En by som aldrig sover og samtidig kan du finde de mest smukke, stille og idylliske områder også.

Vi har ikke så travlt denne gang med at se alle seværdighederne i London, for dem har vi set. Vi er her for at slappe af, nyde livet i London og være sammen med vores datter Stine.

I dag tager vi en taxa ud til det område Stine bor i, hun bor ca. 5 km fra os i et endnu finere område end det vi bor i. Stine mener jeg vil blive helt begejstret over det smukke område hun bor i, med hus ud til Themsen.(Floden i London).

Så dagen i dag går med at vi besøger Stine, spiser frokost sammen, ser hvor hun bor, hvor hun træner i fitness center og hvordan hendes hverdag er i London. For sidste gang vi var i London, boede Stine i en anden del af London.

Jeg elsker at vi har mulighed for at rejse med vores to yngste døtre, og vi kan besøge Stine så ofte, faktisk er vi mere intenst sammen her, end da Stine boede hjemme i Danmark.

Det gode er også at det kun tager to timer i fly så er du i London. Men næste gang prøver vi at holde os udenfor højsæsonen. Vi endte med at give 30.000 kr for flybilletter og lejligheden i London i ti dage. Sidste gang vi var her, uden for sæsonen, gav vi kun det halve, så det skal man lige være opmærksom på.

Vejret er iøvrigt fint her, over 20 grader og det har ikke regnet så det er skønt. Der er dagligt videoer fra London på vores YouTube  “SanneVilleFamily”. 🙂

God dag og ferie, til alle jer som har ferie<3

Knus Sanne

 

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Indlagt med ambulance i nat, troede jeg skulle dø…

Kære søde læsere,

Lige nu ligger jeg alene på Nykøbing Falster Sygehus. Thomas er taget hjem i sommerhuset i Marielyst med pigerne, de har været vågne det meste af natten, hvor jeg blev indlagt. Så jeg har bedt dem tage hjem og sove nogle timer.

Men sikke en forskrækkelse, jeg lider af astma, noget jeg har gjort siden jeg var 18 år. For et år siden prøvede jeg at få et astma anfald under et hosteanfald, og det føltes som om, jeg blev kvalt. Jeg nåede dog min natbords skuffe, hvor min astma medicin ligger, så dengang endte jeg ikke på sygehuset.

Men i går aftes fik jeg mere og mere astma og kl. 24, var den helt gal. Thomas ville vække pigerne så vi kunne køre til Nykøbing Falster bys Apotek efter en astma spray, da jeg opdager den røde streg på begge mine astma sprayer, den daglige brune og den blå ved akut astma anfald, dvs. de har været tomme den sidste uge, jeg har brugt dem! Jeg har hevet i dem, som jeg plejer, men jeg har ikke fået min astma medicin, da de faktisk var tomme.

Jeg panikker og siger til Thomas, at han ikke skal vække børnene de skal ikke se mig i denne paniske tilstand, hvor jeg hiver efter vejret. Thomas prøver at få fat i en vagtlæge, jeg ved ikk om det er fordi apoteket er lukket så sent.

Ihvertfald tager jeg min mobil og ringer selv 112, og panikker fuldstændigt og grædende siger til alarmcentralen, at de skal sende en ambulance hurtigst muligt, da jeg har et astma anfald og er ved at blive kvalt. Der er ca. 20 minutters kørsel fra sygehuset og til vores sommerhus, men ambulancen kom på ca. 10 min.

Alt imens render jeg rundt ude i regnvejret i haven og beder til de højere magter at mine lunger ikke måtte klappe sammen. En dame fra alarm centralen prøvede at berolige mig, imens jeg sagde skynd jer… skynd jer…Ja de skynder sig sagde den venlige dame, som også tog en snak med Thomas.

Stakkels Thomas han kunne slet ikke få mig til at falde til ro inden ambulancen kom, det eneste sted jeg følte, at jeg kunne få bare lidt luft var udenfor. Så jeg gik rundt i regnvejret midt om natten og prøvede ikke at panikke, for jeg vidste at så ville alt blive værre.

Da ambulance folkene kom, blev jeg straks lagt på en båre og jeg fik straks en maske på med astma medicin. Stakkels Thomas, de havde smækket ambulance døren i for næsen af ham, så han stod ude i regnen. Sikkert for at tage sig af mig inden vi kørte mod sygehuset. Jeg ved godt der ikke er meget plads i en ambulance, men jeg bad om at få min mand.

Men først ville de berolige mig og få nogle data kun fra mig, måske for at prøve at få mig til at slappe af. Alt imens jeg hev efter vejret i en maske. Jeg bad endnu en gang om at få min mand ind til mig og fortalte dem også at min mand var læge. Til sidst åbnede de ambulance døren og derude midt i regnen, midt om natten, stod min elskede mand med vådt hår og ventede på at måtte sige farvel til mig.

Vi aftale at Thomas ville køre til sygehuset når han havde fået vækket pigerne.

I ambulancen besvimede jeg et par gange undervejs, jeg var rædselsslagen for at dø, så jeg aldrig skulle se min elskede familie igen. Så jeg hyperventilerede, selvom den rare ambulancemand beroligede mig med at jeg ikke døde, de havde styr på det.

Jeg blev indlagt med det samme, jeg fik flere masker med medicin i løbet af natten, også lagt et drop i hånden hvor de gav mig binyrebarkhormon. Først tidligt på morgenen efter et hav af blodprøver, flere masker med medicin, hjalp det først helt rigtigt med at trække vejret selv, da de gav mig binyrebarkhormon.

Thomas havde siddet på en stol hele natten ved min side, han ville ikke forlade mig i den tilstand. Sofia sov i min sygeseng, og Malle i en lænestol.

Til morgen gik det bedre, jeg fik taget flere blodprøver og røntgenbilleder af mit hjerte og lunger. Hen af formiddagen kom lægen og sagde at nu havde de det under kontrol, og jeg måtte tage hjem.

Men sikke en omgang, Thomas og pigerne har lige hentet mig og vi er hjemme i sommerhuset igen. Jeg har fået ekstra medicin med hjem ved anfald og nye astma sprayer. Alle har været så søde, hjælpsomme og forstående, det betyder meget, efter sådan en omgang.

God dag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Ferie og nåede jeg at smide de overflødige kilo på fem uger..

Kære søde læsere,

Det er så skønt med ferie, vi nyder det rigtig meget her i sommerhuset i Marielyst. Vi har været i Marielyst mange gange. Hvert år og nogle gange flere gange om året, bor vi her i en ferie.

Vi har prøvet at leje sommerhuse andre steder i Danmark, men ender altid med at foretrække Marielyst, måske pga. den gode badestrand, naturen, Marielyst by og de minder vi har skabt hernede igennem de sidste ti år.

Vi har valgt et sommerhus med indendørs pool og det var et godt valg. Vores ni årige datter Amalie har nemlig lært at svømme. Vi bruger poolen hver dag. 🙂

Mit mål, se tidligere blog indlæg, var at smide ti kilo på fem uger. Men som min mand Thomas sagde, at det nok var lige optimistisk nok, uden motionscenter osv. Thomas fik ret, jeg har smidt fem kilo på fem uger.

Men jeg er godt tilfreds og glad for at jeg stod frem offentligt, og skrev om det mål, som jeg havde sat mig for, for så gøre man alt for at overholde det.

Vi har heller ikke været på kur, eller dyrket motion i et motionscenter, men vi har ændret vores livsstil, til en sundere livsstil med daglig motion.

Vi har nøjes med et stk. kage ved fødselsdage og lign. Vi har tænkt over hvad vi puttede i munden til hverdag og jeg elsker den rejse jeg har været på, med en sundere krop med meget mindre sukker og mine daglige gåture.:-)

Jeg tror også det er en god måde at smide de overflødige kilo på, hvis man ikke skal tage det hele på igen, nemlig en indsigt om at spise sundt i hverdagene og dyrke mere motion. For os er det gåture i naturen, men jeg er ikke kommet over de 10.000 skridt på de fem uger, højest nærmede mig de 10.000 skridt.

Men jeg er glad og stolt for de fem kilo som er smidt, og jeg kan mærke det på mit tøj, der skal bælte i bukserne nu, måske skal jeg bare købe nogle nye…

God dag,

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂

I dag ville min søster være fyldt 48 år..

Kære søde læsere,

I dag er det d. 27 juni så stort tillykke til min eneste elskede søster som ville være fyldt 48 år, hvis hun havde levet i dag.

Der er altid dage som kan være svære at komme igennem og dette er en af dem. Det er 6 år siden Linda døde så tragisk og pludseligt, det har været en rigtig hård tid, men jeg er glad for det sted jeg er i dag.

I dag kan jeg mindes hende med et smil, og se billeder af hende uden at græde, det kunne jeg ikke de første par år efter hendes død.

Jeg har lært ikke længere at være vred på verden over at jeg mistede min eneste søster, men istedet være taknemmelig for at hun var min søster i 41 år.

Jeg nåede at opleve Linda blive gift, få børn, blive moster til mine børn og al dette ville jeg ikke have oplevet, hvis Linda var død, som fem årig da hun faldt ned fra 3 sal, hvor hun slap med hjerne rystelse og et brækket kraveben.

Som vi talte med præsten om inden Linda’s begravelse, så havde hun formået at leve sit liv fuldt ud, hun havde oplevet det meste af verden og havde selv gjort en del for at hjælpe andre mennesker, bla. ved at plante træer i Afrika, betale til børn i Afrika hver måned. Linda ønskede en bedre verden. Linda havde oplevet langt mere end de fleste mennesker gør på et helt liv.<3

Så jeg ønsker at leve mit liv i taknemmelighed, leve et liv med en indsigt om at være taknemmelig for Linda, og de år hun var her på jorden og gav så meget af sig selv.

Linda var en stor inspiration for mange mennesker inkl. mig selv. Så nu vil Thomas og jeg gå en tur ned til vandet og mindes Linda, og mon ikk jeg ser en sommerfugl på turen. 😉

Tillykke med dagen Linda <3

God dag til jer alle,

Knus Sanne

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Et tegn fra min afdøde søster sankthansaften…

Kære søde læsere,

I går var det sankthansaften, det er altid en smule ambivalent for mig, jeg elsker traditioner og at skulle fejre midsommer med min familie og samtidig gør det ondt i mit hjerte at min eneste søster plejede at holde sankthansaften for os hvert år, for at fejre sankthansaften og hendes fødselsdag.

Min søster Linda som ikke lever mere, har rigtigt fødselsdag d. 27 juni, hvor hun ville fylde 48 år hvis hun havde levet. Linda blev kun 42 år. Selvom det er 6 år siden hun døde pludseligt, og vi er kommet videre, så godt vi nu kan med den kæmpe sorg som pludselig slog benene væk under os, er der stadig dage der er svære at komme igennem.

Min søster har to døtre, og jeg havde for nogle dage siden skrevet med min ene niece, som jeg skriver med jævnligt. Men har savnet at skrive med min anden niece også. Dette har jeg nævnt flere gange til Thomas. Vi var tætte et par år efter Lindas død, men da min søsters børn og deres far flytter til Lolland løber kontakten lidt ud.

Så selve sankthansaften gik fint, vi hyggede os hos vores datter Nadia. Men da jeg var kommet i seng om aftenen, lå jeg og så ud i haven og tænkte på min søster og hendes to døtre. Jeg lå og mindes alle de sankthansaftener vi har holdt sammen og fælles fødselsdage som små. Jeg har jo næsten lige haft fødselsdag og der var kun et år imellem os. Så vi var meget tætte aldersmæssigt.

Jeg havde netop til aften stødt på usædvanligt mange sommerfugle allevegne, et tegn fra min søster om at hun er her, bare i en anden form. Det hjælper mig meget, at tro på et liv efter døden.

Udover det tegn med sommerfuglene, skriver min niece som jeg ikke har snakket med et par år en sød SMS til mig. Og vi ender med at skrive lidt sammen og skrive om Linda.

Det var SÅ dejligt at høre fra Lindas datter igen, som sagt er det mest den ene jeg har skrevet med, så jeg har savnet at fortælle den anden, at moster altid vil være her og at de altid kan skrive eller ringe til mig hvis de får brug for det. Teenage alderen er svær især når man mangler sin mor.

Jeg ser klart de to ting som tegn fra Linda, det kan ikke være en tilfældighed, at min niece lige vælger at skrive den aften jeg tænker på Linda, når vi ikke har skrevet sammen i to år. Jeg tror vores afdøde guider os fra den anden side.

Jeg ved også at jeg minder meget om min søster, derfor er det vigtigt for mig stadigvæk at have kontakt til mine niecer da jeg ved de ser meget af deres mor i mig, og jeg kan på den måde give dem noget af det som Linda ville have gjort hvis hun havde levet. Og omvendt, jeg ser også meget af min søster i dem, så på den måde er her stadig noget af Linda her. 🙂

Nu er klokken 4 om natten/morgenen jeg må hellere prøve at sove igen trods smerter i min skulder, det kan i altid høre om en anden gang, det er ikke så spændende med en smertefuld skulder, men håber snart det forsvinder for det er smertefuldt, og det gør jeg ikke sover igennem om natten og her på 3 uge er det ikke sjovt længere.

Når i læser dette blog indlæg så sover jeg sikkert bortset fra jeg har en aftale med Nadia og Michelle allerede kl. 9 så det er om 5 timer så må hellere sove.

God dag… Det er jo næsten morgen 🙂

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂