Livet i London, så meget har vi betalt for rejsen og lejligheden..

Kære søde læsere,

Vi nyder virkelig livet i London. Vi ankom for et par dage siden og skal bo her i ti dage. Vi har lejet en lejlighed med altan i et skønt kvarter i London, byen hedder Putney.

Vores datter Stine på 28 år, bor her i London fast. Så derfor har vi besøgt London hele tre gange indenfor et år. Jeg kan godt forstå Stine elsker livet i London, her er så skønt. En by som aldrig sover og samtidig kan du finde de mest smukke, stille og idylliske områder også.

Vi har ikke så travlt denne gang med at se alle seværdighederne i London, for dem har vi set. Vi er her for at slappe af, nyde livet i London og være sammen med vores datter Stine.

I dag tager vi en taxa ud til det område Stine bor i, hun bor ca. 5 km fra os i et endnu finere område end det vi bor i. Stine mener jeg vil blive helt begejstret over det smukke område hun bor i, med hus ud til Themsen.(Floden i London).

Så dagen i dag går med at vi besøger Stine, spiser frokost sammen, ser hvor hun bor, hvor hun træner i fitness center og hvordan hendes hverdag er i London. For sidste gang vi var i London, boede Stine i en anden del af London.

Jeg elsker at vi har mulighed for at rejse med vores to yngste døtre, og vi kan besøge Stine så ofte, faktisk er vi mere intenst sammen her, end da Stine boede hjemme i Danmark.

Det gode er også at det kun tager to timer i fly så er du i London. Men næste gang prøver vi at holde os udenfor højsæsonen. Vi endte med at give 30.000 kr for flybilletter og lejligheden i London i ti dage. Sidste gang vi var her, uden for sæsonen, gav vi kun det halve, så det skal man lige være opmærksom på.

Vejret er iøvrigt fint her, over 20 grader og det har ikke regnet så det er skønt. Der er dagligt videoer fra London på vores YouTube  “SanneVilleFamily”. 🙂

God dag og ferie, til alle jer som har ferie<3

Knus Sanne

 

 

 

Klik her for at følge min blog 🙂

Indlagt med ambulance i nat, troede jeg skulle dø…

Kære søde læsere,

Lige nu ligger jeg alene på Nykøbing Falster Sygehus. Thomas er taget hjem i sommerhuset i Marielyst med pigerne, de har været vågne det meste af natten, hvor jeg blev indlagt. Så jeg har bedt dem tage hjem og sove nogle timer.

Men sikke en forskrækkelse, jeg lider af astma, noget jeg har gjort siden jeg var 18 år. For et år siden prøvede jeg at få et astma anfald under et hosteanfald, og det føltes som om, jeg blev kvalt. Jeg nåede dog min natbords skuffe, hvor min astma medicin ligger, så dengang endte jeg ikke på sygehuset.

Men i går aftes fik jeg mere og mere astma og kl. 24, var den helt gal. Thomas ville vække pigerne så vi kunne køre til Nykøbing Falster bys Apotek efter en astma spray, da jeg opdager den røde streg på begge mine astma sprayer, den daglige brune og den blå ved akut astma anfald, dvs. de har været tomme den sidste uge, jeg har brugt dem! Jeg har hevet i dem, som jeg plejer, men jeg har ikke fået min astma medicin, da de faktisk var tomme.

Jeg panikker og siger til Thomas, at han ikke skal vække børnene de skal ikke se mig i denne paniske tilstand, hvor jeg hiver efter vejret. Thomas prøver at få fat i en vagtlæge, jeg ved ikk om det er fordi apoteket er lukket så sent.

Ihvertfald tager jeg min mobil og ringer selv 112, og panikker fuldstændigt og grædende siger til alarmcentralen, at de skal sende en ambulance hurtigst muligt, da jeg har et astma anfald og er ved at blive kvalt. Der er ca. 20 minutters kørsel fra sygehuset og til vores sommerhus, men ambulancen kom på ca. 10 min.

Alt imens render jeg rundt ude i regnvejret i haven og beder til de højere magter at mine lunger ikke måtte klappe sammen. En dame fra alarm centralen prøvede at berolige mig, imens jeg sagde skynd jer… skynd jer…Ja de skynder sig sagde den venlige dame, som også tog en snak med Thomas.

Stakkels Thomas han kunne slet ikke få mig til at falde til ro inden ambulancen kom, det eneste sted jeg følte, at jeg kunne få bare lidt luft var udenfor. Så jeg gik rundt i regnvejret midt om natten og prøvede ikke at panikke, for jeg vidste at så ville alt blive værre.

Da ambulance folkene kom, blev jeg straks lagt på en båre og jeg fik straks en maske på med astma medicin. Stakkels Thomas, de havde smækket ambulance døren i for næsen af ham, så han stod ude i regnen. Sikkert for at tage sig af mig inden vi kørte mod sygehuset. Jeg ved godt der ikke er meget plads i en ambulance, men jeg bad om at få min mand.

Men først ville de berolige mig og få nogle data kun fra mig, måske for at prøve at få mig til at slappe af. Alt imens jeg hev efter vejret i en maske. Jeg bad endnu en gang om at få min mand ind til mig og fortalte dem også at min mand var læge. Til sidst åbnede de ambulance døren og derude midt i regnen, midt om natten, stod min elskede mand med vådt hår og ventede på at måtte sige farvel til mig.

Vi aftale at Thomas ville køre til sygehuset når han havde fået vækket pigerne.

I ambulancen besvimede jeg et par gange undervejs, jeg var rædselsslagen for at dø, så jeg aldrig skulle se min elskede familie igen. Så jeg hyperventilerede, selvom den rare ambulancemand beroligede mig med at jeg ikke døde, de havde styr på det.

Jeg blev indlagt med det samme, jeg fik flere masker med medicin i løbet af natten, også lagt et drop i hånden hvor de gav mig binyrebarkhormon. Først tidligt på morgenen efter et hav af blodprøver, flere masker med medicin, hjalp det først helt rigtigt med at trække vejret selv, da de gav mig binyrebarkhormon.

Thomas havde siddet på en stol hele natten ved min side, han ville ikke forlade mig i den tilstand. Sofia sov i min sygeseng, og Malle i en lænestol.

Til morgen gik det bedre, jeg fik taget flere blodprøver og røntgenbilleder af mit hjerte og lunger. Hen af formiddagen kom lægen og sagde at nu havde de det under kontrol, og jeg måtte tage hjem.

Men sikke en omgang, Thomas og pigerne har lige hentet mig og vi er hjemme i sommerhuset igen. Jeg har fået ekstra medicin med hjem ved anfald og nye astma sprayer. Alle har været så søde, hjælpsomme og forstående, det betyder meget, efter sådan en omgang.

God dag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Mødet med den klamme fyr igen..

kære søde læsere,

Jeg lavede et blog indlæg for ca. fire dage siden om “en klam fyr i sengen” fortalt kort: Der havde kravlet den klammeste sorte edderkop under min underkjole om natten da jeg lå i vores seng. Vi ser den først da jeg hiver min underkjole af, og ser den kravle ud fra min underkjole.

Vi når desværre ikke at fange den. Men som min mand og jeg snakkede om, hvad er chancen for at den kommer igen….

Men her tidligt morgen ville jeg hurtigt tage en sort trøje på som jeg havde smidt på vores soveværelses gulv aftenen før. For efter den oplevelse med en edderkop i tøjet har jeg været rimelig skræmt siden. Selvom jeg godt ved at de ikke gør noget.

Så jeg er begyndt at ryste mit tøj inden jeg tager det på, især hvis det har ligget på gulvet. Jeg rystede træt min sorte trøje inden jeg skulle til at tage den over hovedet.

Og i tror det er løgn……..

Ud af trøjen falder den sorte klamme edderkop, det er 100 procent den samme som sidst. Denne gang nøjes jeg ikke med at gispe som var jeg ved at føde…. Jeg skriger på Thomas som var jeg ved at dø….Jeg løber med vilje ikke ind i stuen hvor Thomas sidder, for jeg vil ikke slippe denne klamme fyr med øjnene en gang til, og risikerer den slipper væk.

Thomas kommer løbende med et krus, da jeg også havde skreget på et krus. Jeg bliver inde i stuen imens. Da Thomas kommer ind i stuen igen, er han selv rimelig overrasket over at jeg kunne få dette møde, med samme edderkop to gange i træk… For hvad er chancen for det…

Jeg er glad for Thomas har fanget den, men samtidig lidt ærgerlig over at han slap den fri i haven lige ude foran vores soveværelses dør. For hvad nu hvis jeg skal lufte ud i soveværelset, skal jeg så have besøg af den klamme fyr igen?

God dag,

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Føj for en klam fyr i sengen..

Kære søde læsere,

Jeg vågnede i nat kl. 4 ved at noget generede mig på ryggen, det fik i hvert fald min ryg til at klø. Jeg satte mig op og så på min mand som sov dejligt, så ville ikke vække ham for at klø mig på ryggen.

Istedet rejser jeg mig op og hiver min underkjole af og da den rammer gulvet kravler den mest klamme sorte edderkop ud af min underkjole og ind under vores dobbeltseng, jeg gisper som skal jeg til at føde..

Der vågner min mand op, jeg når at fremstamme, en edderkop, en kæmpe sort en. Min mand når heldigvis at se den(så ikk at han tror det er noget jeg har drømt). Thomas skynder sig ud i køkkenet for at hente et krus, han kan fange den i, imens jeg skulle holde øje med edderkoppen, og hvad sker der…

Jeg holder ikke øje med den, da jeg tænker den render ingen vegne, den ligger jo under vores seng. Da min mand kommer tilbage med et krus, er edderkoppen pist væk. Jeg kan slet ikke have det….

Min mand er heller ikke glad for de store sorte edderkopper og slet ikke efter han nåede at se den, så han er heldigvis ikke sur og gnaven over jeg fik vækket ham kl. 4 om natten. Det eneste han sagde det er : “Det er mit liv i nøddeskal”, for forleden nat blev han vækket af vores datter Amalie, der havde opdaget en edderkop på sit værelse.

Thomas har nu kravlet rundt i bar røv og ingenting med hovedet under sengen, og lyst med sin mobil for at finde den klamme edderkop. Men måtte til sidst give op, vi kan ikke finde den. Så nu ligger vi begge lys vågen og kl. er kun 5 om morgenen, vi har begge svært ved at lukke øjnene igen efter sådan en grimmer karl i sengen, men hvad er chancen for den kommer igen….

Knus Sanne

Klik her for at følge min blog 🙂

Romantisk aften og på casino, læs hvor meget vi vandt…

Kære søde læsere,

Lige nu sidder vi og slapper af i de skønne lænestole på vores hotelværelse på Marienlyst Strandhotel hvor vi er på ophold. Vi har lige spist en skøn morgenmad, der var kæmpe buffet til morgenmad, jeg prøvede at holde mig til de sunde madvarer.

I går var en helt fantastisk romantisk aften med min mand, det her er et fantastisk sted, og meget luksuriøst. Vi fik tre retters menu i restauranten, det var så lækkert, kødet nærmest smeltede på tungen, alt imens du kunne se ud over vandet. Søde tjenere der hele tiden sørgede for dit velbefindende, det var en rigtig god service. Vi sendte også ros ud til kokken. 🙂

Efter maden på den fine restaurant, gik vi en tur langs vandet, vinden havde lagt sig, og solen var ved at gå ned, det var så romantisk. Thomas tegnede et hjerte i sandet så der stod S+T.

Min kærlighed til ham er ubeskrivelig, selv efter snart 11 år sammen og to døtre er vi stadig hamrende forelsket i hinanden, den lykkefølelse er fantastisk, min soulmate. <3

Vi kom fordi casinoet som hører til Marienlyst Strandhotel, jeg fik lyst til at vi prøvede at gå ind og opleve det, især også fordi Thomas aldrig har prøvet det.

Jeg har prøvet det engang i København for 20 år siden. Så det er ikke lige noget vi plejer at gøre.

Thomas skulle lige over i bilen for at hente billede id, for ellers kunne man ikke komme ind. Vi viste begge billede id på Marienlyst Strandhotels Casino, oveni det skulle de også have et billede af os, inden vi måtte gå ind og prøve at vinde millionen. 🙂

Vi gik med det samme over til de enarmede, men det er ikke som i gamle dage hvor du hiver i håndtaget og du skal have tre ens for at vinde. Her puttede vi 50 kr i hver, men vi kunne ikke helt finde ud af det, vi endte begge med at trykke på en knap, da vi ville holde på et motiv for at prøve at få fem ens.

Istedet fik vi de 50 kr ud af automaten igen på en bon, som vi havde puttet i, vi forstod ingenting, og endte med at flække af grin begge to, over vi overhovedet ikke kunne finde ud af maskinen.:-)

Så prøvede vi med 100 kr hver i den enarmede maskine, men efter jeg havde fået trykket på autospil knappen, kørte min enarmede maskine et par gange alene og så var det spil slut.

Thomas kunne prøve et par minutter længere før hans penge var brugt, jeg tror ikke hans enarmede maskine var indstillet på at bruge lige så mange penge pr. træk, som min.

Men efter ca. 10 min var de 200 kr brugt, vi havde ikke vundet en krone, vi forstod ikke ret meget af de maskiner. Thomas brugte også 20 kr på et flipperspil inden vi gik mod hoveddøren for at få vores jakker og få indløst vores bon på de 50 kr, som vi ved en fejl kom til at trække ud af maskinen.

Manden ved receptionen smilede lidt, da jeg bad om at vi skulle have indløst vores bonner, jeg tog glad imod vores 100 kr og jokede lidt med at vi prøvede at vinde millionen.

Kort sagt var det ikke lige noget for os, men det var sjovt ar prøve og vi endte kun med at spille for 220 kr, nu kan thomas da sige at han har prøvet at være på Casino. 🙂

God dag,

Knus Sanne

 

Klik her for at følge min blog 🙂