Kategorier
Familie

Vi får besøg i sommerhuset på onsdag….

Kære søde læsere,

Endnu en dejlig dag i sommerhuset i Marielyst. I formiddags skyndte vi os ud at gå tur, mens solen stadig skinnede, trods meget blæsevejr.

Vi gik rundt i Marielyst by og fik besøgt en rigtig hyggelig lille butik, hvor der var 50 % rabat på alt. Sofia og jeg var helt oppe at køre, som mor som datter, hun elsker også Interiør. Vi fik købt små billede rammer, lys og en pude.

Efter en dejlig, men kold gåtur sluttede vi af på Larsens Plads, hvor vi spiste frokost. Der var godt gang i kroen. Der var så hyggeligt med ild i kaminen og 80’er musik, en rigtig god stemning.

Pigerne fik lidt penge, så de kunne prøve automaterne udenfor, hvor man kan vinde hoppebolde, slik, bamser og clay. Imens nød Thomas og jeg en kold øl.

På onsdag kommer Nadia, Brian & Hollie og besøger os i sommerhuset. Det glæder vi os meget til. De skal være her onsdag til torsdag, så vi skal bare bade, hygge og spise god mad.

Tak fordi du læste med <3

Kategorier
Familie

På vej til vores ferie sted :-)

Kære søde læsere,

Så er vi på vej mod Marielyst som ligger på Falster, det tager ca. 2 timer at køre derned. Det er meget rart at det ikke tager længere tid med to børn, to voksne, tre hunde & bagage i bilen.

Vi prøver en hurtigere rute via vores GPS, så det er jeg spændt på. Robbie williams synger i radioen mens vi kører og Thomas sidder & nynner lidt med, han elsker musik især højt musik. Det er altid mig som skruer ned eller slukker, da jeg stadig synes det er vigtigt at kunne høre hvis et rednings køretøj hurtigt skal forbi.

Trafikken går heldigvis flydende uden de store problemer, er lidt spændt på når vi når broen, hvordan det kommer til at gå, for via vores GPS er der en ulykke dernede nu.

Det er fint kørevejr, lidt overskyet med småregn, men i forhold til stormen NORA som var der i nat, er den heldigvis aftaget.Var lidt bekymret for om vi ville komme ned til en lukket bro, men heldigvis har de ikke lukket broen.

Vi har lejet et stort sommerhus på ca.130 kvm, mener der er 5 værelser, hems & indendørs pool. Så det bliver så fedt med en masse plads, hygge, badning & afslapning. Jeg er glad for at pigerne har valgt det skulle være med indendørs pool, for så hygger vi med at bade uanset vejret.

Nu er vi nået halvvejs, nyder at det går så hurtigt, det er altid spændende at se det lejede sommerhus, vi lejer næsten hver gang et nyt sommerhus, så er det spændende hvilken type hus vi kommer ned til & omgivelserne.

Tak for du læste med❤

Kategorier
Familie

Vinterferien går til…

Kære søde læsere, 

Så blev det lørdag formiddag, og det betyder, at vi skal på ferie. Det bliver så dejligt og tiltrængt. 

Vi pakkede allerede kufferterne i går, og så røg de ud i bilen, så ikke de skulle stå og fylde i gangen, da vi også skal have besøg af vores rengøringsdame i dag. Jeg elsker, når vores hjem er helt rent, for her bliver hurtigt beskidt med tre hundebasser.

Vi nød virkelig meget, sidst vi var i sommerhus i Marielyst for ca. en måned siden, hvor vi hyggede med børnene og badede i den indendørs pool uanset vejret udenfor. 

Så vores ferie går til, som en del af jer allerede har gættet på, nemlig til Marielyst. 🙂

Vi har igen lejet et sommerhus med indendørs pool dernede.

Jeg tror efterhånden, vi har holdt ferie 20 gange i Marielyst. Vi elsker bare naturen og stranden dernede og lille hyggelige Marielyst by, hvor i højsæsonen alt har åbent med hyggelige caféer og isboder.

Imens har vi familie medlemmer, som bor i vores hus imens, som tager sig af mine Blomster og Malles fugle.

Tak fordi du læste med:-)

Kategorier
Familie

Skiferie eller sydpå?

Kære søde læsere, 

Så blev det fredag, og når vi henter pigerne fra skole i eftermiddag, har vi vinterferie. Det bliver så dejligt. 

Vi skal dog lige ud og vaccineres mod corona virus først. Thomas og jeg skal have vores 3. stik, og pigerne skal have deres første stik. Det bliver godt, når det er overstået. 

De fleste, som har vinterferie nu, er på skiferie. Det får mig til at tænke på, om jeg helst ville på skiferie eller sydpå, hvis jeg skulle vælge.

Engang da jeg var lille, ca. 4-5 år gammel, besøgte vi min mors familie i Bergen i Norge, og de havde en hytte, hvor vi boede nogle dage med den søde norske familie. 

Jeg husker, der var en masse sne, og vi kælkede, men ellers er det begrænset, hvad jeg husker. Jeg husker desværre ikke, om vi stod på ski.

En anden gang for over 20 år siden besøgte min ex kæreste og jeg min søster Linda, som på det tidspunkt havde bosat sig i Athen i Grækenland med sin græske mand.

Vi kom tidligt forår til Athen for at bo nogle dage hos min søster og svoger.

Selvom det var tidligt forår, lykkedes det os at finde en varm krog og suge solen til os, der var nok 20 graders varme. Men kun et par timer med bus i bjergene kunne man komme op og stå på ski, så det prøvede vi bare en enkelt dag.

Det var en sjov kontrast fra at have siddet på en cafe og slikket sol til et par timer senere at stå på ski i samme by.

Det var så den lille erfaring, jeg har med skiferie. Så som I kan forstå, har jeg egentlig aldrig prøvet at være en hel uge på skiferie.

Så det er måske også derfor, jeg vælger at sige, at mit svar til spørgsmålet i overskriften bliver : “sydpå”. Jeg elsker at komme ned i varmen. Det ved jeg, hvad er, og det er noget, jeg kender og kan forholde mig til.

Tak fordi du læste med.

Jeg vil skrive på bloggen igen i morgen om, hvad der skal ske i vores vinterferie så STAY TUNED 🙂

God dag <3

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Vores dag i Leo’s Legeland…

Kære søde læsere❤

I dag var vi i Leo’s legeland i Ishøj, en rigtig hyggelig familie dag med vores to døtre på 5 og 7 år. Det er jo vinterferie og der skulle jo ske noget sjovt for pigerne, så det blev Leo’s legeland.

Vi havde ikke været der før, men har kun hørt godt om det. Da vi kom derind, var det allerede overvældende for pigerne, de var næsten ikke til at styrer, for det var SÅ stort og så mange ting man kunne prøve.

Men vi skulle lige af med jakken og skoene allesammen, for det må man ikke have på ind. Det koster ca. 300 kr for to børn og det er gratis for voksne.

Vi slap pigerne løs og de var ellevilde, der er så mange ting man kan prøve, især vulkan rutsjebanen var de vilde med, det vil sige at Sofia (5 år) nåede ikke op på toppen så hun kunne rutsje ned, det var kun Amalie på 7 år som klarede den, men begge piger hyggede sig længe ved at prøve at kravle op, og nåede man ikke toppen, så kurede man jo bare ned.

Vores piger er heldigvis så store nu, at de selv kan løbe og lege, det er skønt. Der er en cafe derinde, så vi købte kaffe og satte os i de lækre læder møbler som stod rundt omkring inden på pladsen, man kunne også vælge at sidde på caféen.

Der er virkelig tænkt på det hele, vi hyggede os meget derinde, og Thomas fik lavet hele 6 videoer som ligger på vores Youtube “Sannevillefamily”

Efter flere timers leg, kørte vi trætte men glade derfra, og vi kommer gerne snart igen, det kan klart anbefales 😊

God aften 🌟

Knus

Smilende Sanne ❤
20180222_14495320180222_13053420180222_15484720180222_15460620180222_15214120180222_13284120180222_132740