Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Søndag morgen, det skal der ske, inden vi går live..

Kære søde læsere,

Det er søndag morgen, jeg stod op kl. 8 det har jeg gjort den sidste måned. Nogle dage kl. 6, det syntes jeg så selv er lige tidligt nok. Kl. 8 er mere passende, for ellers falder jeg bare i søvn kl. 20 om aftenen, og det er jo heller ikke sjovt, hvis ikke man har en aften sammen.

Men for at være ærlig, så nyder jeg faktisk morgenroen alene, mens resten af familien sover. Jeg nyder at sidde med min morgenkaffe og få gode idéer, få læst, få lyttet til mindset imens jeg træner på min motionscykel. Men som regel har jeg fået shoppet en del, når min mand står op, så jeg ved ikke hvor vild han er med min nye vane. 😉

I dag kommer vores datter Nadia, hun skal hjælpe os i haven, for græsset og hækken vokser SÅ hurtigt. Jeg er desværre ikke det store have menneske, jo hvis jeg skal putte blomster i krukker og lign. Min mand er læge, og han orker det heller ikke rigtigt, det med haven. Så da Nadia rigtig gerne vil, mod betaling selvfølgelig, så er det løsningen. 🙂

Kl. 14 i dag går vi live på min instagram “SanneVilleFamily Officiel” det er rigtig hyggeligt og sjovt. Sidste gang på min instagram have vi ca. 500 mennesker på, vi var på en hel time. Vi gik også live på vores YouTube “SanneVilleFamily”, med snart 36.000 abonnenter, der havde vi ca. 750 mennesker på, så det er vildt. 🙂

Så vi gentager succesen igen i dag. Det er sjovt at svare på spørgsmål og på den måde kan vi give lidt igen til vores søde følgere /fans, nu vi ikke kan mødes rigtigt, som meningen var i dette forår.

Vi havde planer og aftaler med et stort firma, at vi skulle ud og give autografer og kram, men det må blive når der er kommet en behandling /vaccine mod corona-virus.

Nu vil jeg læse lidt, jeg elsker selvudviklingsbøger, et klogt hoved, har engang sagt, at man helst skal læse min. 20 minutter om dagen, og det gør jeg. Indimellem læser jeg højt for mig selv, bare for ikke at springe de svære ord over, når man læser inden i hovedet, og ja for bedre at kunne forstå /huske hvad jeg læser.

Om aftenen er jeg meget forkælet, Thomas læser højt for mig hver aften, lige til jeg falder i søvn, det er en hyggelig ting at have sammen. 🙂

God dag, husk at deltage i vores live stream kl. 14 hvis i har lyst.

Knus Sanne <3

 

 

 

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Vores barnebarn bliver syg, kommer på sygehuset og bliver testet for coronavirus…

Kære søde læsere,

Længe siden i har hørt fra mig her på bloggen, jeg skal nok blive bedre til at skrive herinde. Jeg har bare haft travlt med mine to YouTube kanaler og familien.

Vi prøver at holde humøret højt i disse svære tider, tænke positive tanker og nyde, at vi har vores børn hjemme hver dag. De eneste vi ser fast i denne tid, er vores to børnebørn Hollie og Mason og de eneste de ser, er os. På den måde håber vi på at undgå at få coronavirus.

I lørdags blev vores barnebarn Mason på snart 18 mdr. syg med høj feber fra morgenstunden. Vores datter Michelle prøvede at slå Masons feber ned med Panodil og ringede for en sikkerheds skyld til os og til vagtlægen.

Vagtlægen så på Mason over video opkald, og de aftale at se tiden an. Om aftenen fortsatte feberen med at være høj trods panodil, så Michelle sendte en videooptagelse af Mason til min mand Thomas, som er læge. Thomas syntes, det var svært at vurdere på video, hvor man jo ikke kan lytte på lunger osv, men Mason så meget syg og medtaget ud, så vi bad Michelle om at kontakte vagtlægen igen.

Og så gik det ellers stærkt, da Mason havde 40,4 i feber, trods han løbende har fået Panodil. Vagtlægen siger, at Michelle skal tage en taxa til Roskilde sygehus, og ingen må tage med dem.

De bliver flere timer på sygehuset, og lægen vurderer, at Mason skal testes for coronavirus. Michelle får dog lov at tage hjem igen med Mason og vente på svar.

Vi blev alle rigtig bange, da vi hørte det. Pludselig kom denne virus tæt på min elskede familie, og man læser så mange skræk historier hver dag i nyhederne.

Men det gode er, at børn oftere kommer sig hurtigt over coronavirus. Men så startede alle tankerne, hvis jeg selv fik det. Jeg har kronisk astma, og nogle af mine døtre ryger cigaretter, og der er også min svigersøn, som er ældre end jeg selv og er storryger. Hvad hvis de fik det… Det blev 24 svære timer at vente på svar.

Sygehuset havde sagt, hvis ikke vores datter Michelle havde hørt noget fra dem inden mandag morgen, så havde Mason ikke coronavirus. De ville KUN ringe, hvis han havde det! Gudskelov slap vi med skrækken.

Så vi har alle åndet lettet op, og Mason er frisk igen og løber rundt, det er så typisk små børn hvor hurtigt det kan vende.

Vores piger er ovre og lege med vores børnebørn i dag. De var også bekymret, om vi så alle skulle ende i isolation, men det gjorde vi heldigvis ikke. Men vi passer stadigvæk på os selv, så ikke vi får det, ihvertfald ikke før de har fundet en behandling for det, som de snakker om kommer i slutningen af 2020.

God dag til jer alle, tak fordi i læste med 🙂

Pas på jer selv <3

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Oplevelser

Så er vi på vej :-)

Kære søde læsere,

Jeg synes det er længe siden i har fået et blogindlæg fra mig, så nu kommer der et 🙂

Vi har endelig fået vinterferie, og vi er nu på vej til Marielyst på Falster, hvor vi har lejet et stort sommerhus med indendørs pool. Jeg er mere og mere glad for vi har valgt et med indendørs pool, for lige nu køre vi i bil, i regn og blæst.

Så er vores børn da aktiveret, de elsker at bade, sidste gang vi var i sommerhus lærte vores datter Amalie at svømme selv, så vi håber lidt på at kunne lære Sofia det denne gang. 🙂

Vi har nogen familiemedlemmer som bor i vores hus imens og passer vores blomster og vores andet hamster. Bilen er også rigeligt fyldt op med:

To børn, to voksne, to hunde, et hamster, fire kufferter, en motionscykel og mit Riviera Maison interiør. Og det er altså ikke en bus vi kører i 🙂

Det er også heldigt at vores børn bliver 8 og 10 år om snart, for da vi bad dem pakke deres legetøj til bilen, var det eneste de begge to tog med, var deres tablet. 🙂

Og det er jo heldigt da jeg har fået lidt særheder med årene, siger min mand:-). Nu kan jeg ikke undvære min motionscykel og mit Riviera Maison, fordi vi skal på ferie en uge;-).

Men jeg elsker mine nye vaner og rutiner som jeg startede på her i 2020, med at nå 10.000 skridt hver dag, indtil videre har jeg kun nået det hver dag pga. Min motionscykel. Så jeg vil være bange for at ryge helt ud af den gode motion, uden min cykel i en uge, og vejret er ikke lige til lange gåture, ihvertfald ikke i dag.

Og med det her vejr skal vi da have ild i pejsen og varmt kakao, hvad er mere hyggeligt end at servere det i mit Riviera Maison interiør:-).

Jeg har også taget et par gode bøger med, jeg glæder mig til at bruge mere tid på at læse, jeg elsker faktisk at læse, men får højest gjort det i ca. 30 min. dagligt lige for tiden.

Det var lige lidt fra mig, ikke den helt store roman, men at høre lidt er jo også bedre end ingenting. 🙂

Vi er i Marielyst om en times tid, lige nu nærmer vi os Ringsted. Det tager ikke så lang tid at køre til Marielyst.

God søndag <3

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Top Nine 2019 året der snart er gået…

Kære søde læsere,

Jeg lavede min Top Nine til min Instagram fordi året 2019 er ved at være forbi, og på min top Nine kunne jeg mindes det som bla. er sket i 2019.

Der er ingen tvivl om, at det er familien, som fylder i mit liv. Det gør dog ondt at tænkte på, hvor meget sygdom jeg har været plaget af hér i 2019, med knæ, skulder & astma anfald, som endte med en indlæggelse på Nykøbing Falster sygehus, fordi vi var på ferie dernede. Men heldigvis ikke noget død alvorligt (Kun lige det med atsma anfaldet, men det er der styr på nu.)

Vi flyttede til Jyllinge i maj måned, hvilket var det bedste, vi har gjort. Så skønt at bo i Jyllinge tæt på vandet, naturen og med sti system til skolen og et noget nyere /moderne hus end det, vi kom fra. Og med vores datter Nadia & barnebarn Hollie i samme by, faktisk i gå afstand. Pigerne går på samme skole og sfo, det er en gave de vokser op sammen og er hinandens bedste venner.

Vi fik også lejet et sommerhus i Marielyst, jeg tror vi har gjort det to gange i år. Den ene gang med indendørs pool, hvor vores ni årige datter Amalie lærte at svømme. 🙂

I sommerferien var vi i London, for tredje gang for at besøge vores datter Stine, som har bosat sig i London. Jeg elsker London, og vi har set de fleste seværdigheder i London, og oplevet Stines dagligdag i London, det betød meget for mig.

Det har alt i alt været et udfordrende år for mig med sygdom, flytning og da vi endelig var flyttet ind i vores nye hus i Jyllinge, så skulle vi have nyt tag, som tog 5 uger, det var lidt af en udfordring oveni sygdom, og alle der har oplevet en flytning ved, at man er smadret flere måneder efter.

Men med min elskede mand Thomas ved min side, klarede vi det hele. Vi fejrede også 10 års bryllupsdag d. 5 december for hele familien. Det var en stor dag. <3

Jeg bliver altid en smule sentimental når året er ved at rende ud, også fordi jo ældre jeg bliver, jo hurtigere går et år. Jeg syntes tiden flyver afsted, og indimellem ønsker jeg bare i nogle stunder, at tiden ville stå stille, så jeg bare kan nyde lige dette øjeblik, og tage det med mig i mit hjerte.

Jeg fik også set mine brødre i år, som jeg ikke har set i en del år, da de har boet i Irland. Den ene af mine brødre bor stadig derovre men var lige hjemme i DK her i julen. Så skønt at se dem igen. Som sagt betyder familien alt for mig.

I år 2020 ønsker jeg et godt helbred, være i psykisk & fysisk god balance & få rigdom & overflod på et guddommeligt plan & komme i god form, så jeg kan veje min normal vægt. Ønsker fred & næste kærlighed i hele verden.

I morgen kommer vores døtre, svigersønner & børnebørn og fejrer nytår med os, det bliver skønt at fejre det med dem og skåle ind i år 2020 sammen med dem man elsker. <3

Tak til vores søde fans /følgere på vores YouTube kanal SanneVilleFamily ❤ med over 32.000 abonnenter & på min nye YouTube Kanal for voksne “SanneVilleFamily Sanne’s Hyggehjørne” For al jeres støtte og opbakning. Tak fordi i ser vores videoer og giver os så meget kærlighed tilbage, både på de sociale medier & når vi mødes ude i det offentlige. <3

Godt nytår <3

Knus Sanne <3

Kategorier
Familie Hverdag

Slemt.. Næsten 15 år siden sidst..

Kære søde læsere,

Jeg er blevet ramt af en virus, der er Så slem med snot, feber og nysen så kraftigt at det er lige før man skal have ble på, for ikke at tisse i bukserne.

Det startede i går og jeg tænkte det var slemt i går, så det måtte være toppen. Men jeg vågnede så i nat med kulde rystelser og feber. Uden Panodil, næsespray og strepsils, tror jeg næsten ikke jeg havde overlevet.;-)

Det er ca. 15 år siden sidst, at jeg er blevet ramt så hårdt af en virus. Jeg kan huske at jeg var på hyttetur med min datter Michelles folkeskole. En mor til en elev fra klassen, havde den sygeste forkølelses virus. Jeg snakkede med hende, men tænkte jeg nok slap, men næ nej jeg blev ramt og dengang var det også en uge i sengen og resten af huset fik det.

Det samme nu, min mand Thomas og vores datter Sofia har haft det samtidig den sidste uge. Men jeg tænkte, jeg måske var heldig, at jeg var blevet immun for den virus, for den mindede meget om den virus jeg fik fra moren på hytteturen.

Men det er nok den virus de fleste mennesker har haft og har, for jeg kan se i vores familie og på de sociale medier at der er mange som har været syge med forkølelse og feber.

Anyway, jeg skulle helst være rask i dag, for vores hunde og børn bliver passet af vores voksne datter Nadia. Og i dag kører vi til Marienlyst Strandhotel i Helsingør, et ophold med en overnatning. En gave jeg havde ønsket mig af Thomas i 10 års bryllupsdags gave. Men lige nu ved jeg faktisk ikke hvordan jeg kommer ud af sengen…

Så det bliver nok ikke det mest romantiske ophold, med spa og se hinanden dybt i øjnene på restauranten, med mindre der sker et mirakel. For jeg nyser, hoster og hakker som en i h…….

Men jeg prøver at tage en lur igen, og så må den stå på Panodil, så vi kan komme afsted. Vi må få det bedste ud af det.

God bedring til alle jer andre, som er syge i denne tid, jeg føler med jer<3

God dag,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag

Hverdagen er startet igen…

Kære søde læsere,

Jeg beklager, der er gået lang tid, siden jeg sidst har skrevet på min blog, men der har været rigtig mange ting at se til.

For det første har jeg brugt tid på at starte en ny YouTube Kanal op for voksne SanneVilleFamily Sanne’s hyggehjørne, hvor jeg viser interiør, tøj, og tager dybe emner op, og I får mere indblik i, hvem jeg er som person. (børn er også velkommen) men det er primært mig I ser på kanalen og ikke mine børn, der skal i over på vores familie kanal med snart 30.000 abonnementer. 🙂

Sommeren har også været hård med sygdom, jeg har haft astma anfald og en virus, som har varet tre uger. For ikke at tale om den senehinde betændelse jeg har i min skulder, der er så smertefuld, at jeg ikke sover om natten. Men det er der ved at komme styr på nu.

Men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi synes det har været en hård sommer, samtidig fik vi lagt nyt tag på vores hus med håndværkere i fem uger. Så næste sommer kan kun blive bedre. 🙂

Hverdagen er startet igen her i vores hjem, og pigerne er startet skole, og det er gået så fint. Amalie er startet i 3.A og Sofia i 1.A, så det er store piger vi har. 🙂

Jeg nyder også rigtig meget de er startet skole igen, uden det skal lyde forkert. Jeg elsker ferie, men jeg elsker også hverdag med rutiner og få lidt ro herhjemme igen. Især da både min mand og jeg arbejder hjemmefra.

Vi har haft begge piger hjemme hele deres sommerferie dvs. 6 uger, og det har også været hyggeligt, men næste sommer kommer de i sfo en uge til to, 6 ugers sommerferie er lige lang tid nok med børn hjemme.

Det var lidt fra mig, håber også I er kommet godt ind i hverdagen igen.

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Sommer Update..

Kære søde læsere,

Det er længe siden i har hørt fra mig her på bloggen, så nu kommer der lige en sommer update 🙂

Vi nyder sommeren i vores hus i Jyllinge, håndværkerne er stort set færdige med taget, de mangler nogle små ting, så et par dage mere, og så har vi helt ro i vores hjem og med et fint nyt tag.

Det gik bedre end forventet, at bo en uge mens det stod på med taget. Vi tog på et par udflugter og på stranden, og når vi kom hjem om eftermiddagen havde håndværkerne fyraften, og så var der stille igen.

Vi har stadig ferie med vores to døtre indtil d. 8 august, hvor de starter i skole. De starter i 1. klasse og 3. klasse. Pigerne har ønsket at holde fri fra SFO hele sommerferien, men næste år tror jeg alligevel, de kommer over bare en lille uge eller to, for seks ugers sommerferie er lang tid, selvom det har været hyggeligt og gået godt.

Man skal lige vænne sig til at være hjemme igen fra ferie. Der er stor kontrast mellem ti dage i en storby i London og så hjem til vores hus i Jyllinge, og det kan heller ikke sammenlignes. Jeg kan lide begge dele. Jeg elsker der sker noget og se livet i en storby, men jeg elsker også at komme hjem til roen på en stille villavej tæt på natur og vandet og at få lidt stabilitet, rutine og hverdag igen.

Resten af vores ferie bliver stille og rolig, vi har stadig brug for at lade op. Jeg døjer stadig med en senehinde betændelse i skulderen og sover dårligt om natten. Det har stået på i otte uger. Men jeg skal snart til speciallæge og have foretaget en ultralyds scanning, hvor de kan sprøjte noget binyrebarkhormon og bedøvelse ind. Så skal den skulder nok blive fin igen.

Vores sunde livsstil går godt, vi har siden foråret været opmærksomme på, hvad vi puttede i munden. Thomas og jeg er blevet meget bedre til at tage en smoothie, når vi er på farten, i stedet for at gå ind og spise det helt store måltid et sted.

Vi spiser nogle dage kun et stort måltid, og det er aftensmaden som, som regel, består af salat og kød eller fisk. Om morgenen drikker vi Nupo iskaffe med café Latte smag fra netto, den kan klart anbefales! Det smager fantastisk, der er protein i, og så mætter den som et måltid. Indimellem til frokost kan vi finde på at tage sådan én igen 🙂

Selvfølgelig kan vi falde i, og ende med at spise hvide magnum is, især hvis vi har et for stort lager i fryseren, så det prøver vi så på at lade være med at have. 😉

Vi går også ture langs vandet, men ikke så meget som vi gerne ville. Nu vores døtre har sommerferie, er det lidt begrænset hvor lange gåture vi kan lokke dem med ud på, og vi synes ikke, de er gamle nok til at være alene hjemme endnu, så de helt lange gåture må vi igang med når pigerne starter skole og SFO igen. Så har vi hele dagen til det. Det er det gode ved, at både min mand og jeg arbejder hjemmefra.

Vi har også en del fødselsdage lige om hjørnet, vores datter Nadia fylder 27 år på tirsdag d. 30 juli, og Thomas fylder 44 år d. 8 august, så der bliver familie fester. 🙂

Håber også i nyder sommeren,

Knus Sanne


Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Livet i London, så meget har vi betalt for rejsen og lejligheden..

Kære søde læsere,

Vi nyder virkelig livet i London. Vi ankom for et par dage siden og skal bo her i ti dage. Vi har lejet en lejlighed med altan i et skønt kvarter i London, byen hedder Putney.

Vores datter Stine på 28 år, bor her i London fast. Så derfor har vi besøgt London hele tre gange indenfor et år. Jeg kan godt forstå Stine elsker livet i London, her er så skønt. En by som aldrig sover og samtidig kan du finde de mest smukke, stille og idylliske områder også.

Vi har ikke så travlt denne gang med at se alle seværdighederne i London, for dem har vi set. Vi er her for at slappe af, nyde livet i London og være sammen med vores datter Stine.

I dag tager vi en taxa ud til det område Stine bor i, hun bor ca. 5 km fra os i et endnu finere område end det vi bor i. Stine mener jeg vil blive helt begejstret over det smukke område hun bor i, med hus ud til Themsen.(Floden i London).

Så dagen i dag går med at vi besøger Stine, spiser frokost sammen, ser hvor hun bor, hvor hun træner i fitness center og hvordan hendes hverdag er i London. For sidste gang vi var i London, boede Stine i en anden del af London.

Jeg elsker at vi har mulighed for at rejse med vores to yngste døtre, og vi kan besøge Stine så ofte, faktisk er vi mere intenst sammen her, end da Stine boede hjemme i Danmark.

Det gode er også at det kun tager to timer i fly så er du i London. Men næste gang prøver vi at holde os udenfor højsæsonen. Vi endte med at give 30.000 kr for flybilletter og lejligheden i London i ti dage. Sidste gang vi var her, uden for sæsonen, gav vi kun det halve, så det skal man lige være opmærksom på.

Vejret er iøvrigt fint her, over 20 grader og det har ikke regnet så det er skønt. Der er dagligt videoer fra London på vores YouTube  “SanneVilleFamily”. 🙂

God dag og ferie, til alle jer som har ferie<3

Knus Sanne

 

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Ferie og nåede jeg at smide de overflødige kilo på fem uger..

Kære søde læsere,

Det er så skønt med ferie, vi nyder det rigtig meget her i sommerhuset i Marielyst. Vi har været i Marielyst mange gange. Hvert år og nogle gange flere gange om året, bor vi her i en ferie.

Vi har prøvet at leje sommerhuse andre steder i Danmark, men ender altid med at foretrække Marielyst, måske pga. den gode badestrand, naturen, Marielyst by og de minder vi har skabt hernede igennem de sidste ti år.

Vi har valgt et sommerhus med indendørs pool og det var et godt valg. Vores ni årige datter Amalie har nemlig lært at svømme. Vi bruger poolen hver dag. 🙂

Mit mål, se tidligere blog indlæg, var at smide ti kilo på fem uger. Men som min mand Thomas sagde, at det nok var lige optimistisk nok, uden motionscenter osv. Thomas fik ret, jeg har smidt fem kilo på fem uger.

Men jeg er godt tilfreds og glad for at jeg stod frem offentligt, og skrev om det mål, som jeg havde sat mig for, for så gøre man alt for at overholde det.

Vi har heller ikke været på kur, eller dyrket motion i et motionscenter, men vi har ændret vores livsstil, til en sundere livsstil med daglig motion.

Vi har nøjes med et stk. kage ved fødselsdage og lign. Vi har tænkt over hvad vi puttede i munden til hverdag og jeg elsker den rejse jeg har været på, med en sundere krop med meget mindre sukker og mine daglige gåture.:-)

Jeg tror også det er en god måde at smide de overflødige kilo på, hvis man ikke skal tage det hele på igen, nemlig en indsigt om at spise sundt i hverdagene og dyrke mere motion. For os er det gåture i naturen, men jeg er ikke kommet over de 10.000 skridt på de fem uger, højest nærmede mig de 10.000 skridt.

Men jeg er glad og stolt for de fem kilo som er smidt, og jeg kan mærke det på mit tøj, der skal bælte i bukserne nu, måske skal jeg bare købe nogle nye…

God dag,

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

I dag ville min søster være fyldt 48 år..

Kære søde læsere,

I dag er det d. 27 juni så stort tillykke til min eneste elskede søster som ville være fyldt 48 år, hvis hun havde levet i dag.

Der er altid dage som kan være svære at komme igennem og dette er en af dem. Det er 6 år siden Linda døde så tragisk og pludseligt, det har været en rigtig hård tid, men jeg er glad for det sted jeg er i dag.

I dag kan jeg mindes hende med et smil, og se billeder af hende uden at græde, det kunne jeg ikke de første par år efter hendes død.

Jeg har lært ikke længere at være vred på verden over at jeg mistede min eneste søster, men istedet være taknemmelig for at hun var min søster i 41 år.

Jeg nåede at opleve Linda blive gift, få børn, blive moster til mine børn og al dette ville jeg ikke have oplevet, hvis Linda var død, som fem årig da hun faldt ned fra 3 sal, hvor hun slap med hjerne rystelse og et brækket kraveben.

Som vi talte med præsten om inden Linda’s begravelse, så havde hun formået at leve sit liv fuldt ud, hun havde oplevet det meste af verden og havde selv gjort en del for at hjælpe andre mennesker, bla. ved at plante træer i Afrika, betale til børn i Afrika hver måned. Linda ønskede en bedre verden. Linda havde oplevet langt mere end de fleste mennesker gør på et helt liv.<3

Så jeg ønsker at leve mit liv i taknemmelighed, leve et liv med en indsigt om at være taknemmelig for Linda, og de år hun var her på jorden og gav så meget af sig selv.

Linda var en stor inspiration for mange mennesker inkl. mig selv. Så nu vil Thomas og jeg gå en tur ned til vandet og mindes Linda, og mon ikk jeg ser en sommerfugl på turen. 😉

Tillykke med dagen Linda <3

God dag til jer alle,

Knus Sanne