Kategorier
Familie Hverdag Oplevelser

Ene og alene..næsten da..

Kære søde læsere,

Så sidder jeg alene i Lalandia hytten og skriver til jer. Jeg er desværre gået hen og blevet så forkølet at jeg ikke har sovet den halve nat, jeg kunne ikke trække vejret igennem næsen, og jeg nøs hele tiden.

Så Thomas har taget pigerne og besøgt gederne og gået i Monky Tonky land (legeland) med dem, for nu vi er i Lalandia skal vi jo også opleve noget.

Jeg er tilbage i huset ene og alene med hundene, men jeg nyder virkelig roen, og er bare glad og taknemmelighed for at Thomas stadig laver ting med vores to døtre selvom jeg ikke lige er på mærkerne til at være med.

Vi skal jo allerede hjem i morgen sådan en forlænget weekend går hurtigt. Men jeg er glad for at jeg trods alt var frisk i går på vores datters 7 års fødselsdag, og vi nåede sammen i badeland, for det var en skøn dag. 🙂

Det er som regel mig som laver videoer til Vores YouTube SanneVilleFamily. Men i dag hvor Thomas er alene afsted med pigerne, skrev han til mig, at han var igang med at lave en video, med det de var igang med at opleve, så den glæder jeg mig til at se.

Jeg glæder mig også til Thomas kommer hjem med ipren og en næsespray, så hjælper det nok en del på det, så er der ihvertfald en chance for at jeg kan trække vejret igennem næsen igen.

Jeg skal også mande mig op til at gå en lille tur med hundene i det smukke solskins vejr, det er jo helt forårsagtigt derude. 🙂

God dag,

Knus Sanne 

Kategorier
Familie Oplevelser

Vi fejrer Sofias 7 års fødselsdag i Lalandia..

Kære søde læsere,

Så blev vores datter Sofia syv år, og det blev fejret med fødselsdagssang og gaver i morges. Sofia fik også blødkogt æg, og fri fra skole på hendes fødselsdag, så vi alle fire kunne køre til Lalandia på weekend ophold.

Vi har haft en skøn dag hernede i dag. Vi startede med at gå i badeland, pigerne elsker vand. Vi lejede dog først nogle svømmeveste til pigerne, da de ikke kan svømme endnu.

Malle er lige ved at kunne svømme selv, måske kan hun helt selv til næste år, eller hvis hun får startet til svømning. Ihvertfald ville hun indimellem have svømmevesten af, så hun kunne svømme selv og dykke, og det fik hun også lov til, imens jeg overvågede hende sammen med den rigtige livredder. 🙂

Efter flere timer i badeland, og Malle fik prøvet vand rutschebanen, den blå og røde flere gange med Thomas, blev vi til sidst enige om at nu måtte vi op, og i supermarkedet og købe fredags slik og se Disney sjov og X-Factor hjemme i Lalandia huset. 🙂

Det var ikke nemt at få de to vandhunde op. Det var nok den bedste fødselsdags gave vi kunne give Sofia, hun nyder det i hvert fald i fulde drag. Hvis du vil se hvad hun fik i morges i fødselsdagsgave, så kommer der en video til slut i blogindlæget.

Det var ikke nemt at komme frem til supermarked, for der er mange fristelser undervejs, og når man har fødselsdag og fylder 7 år, får man jo lov at bestemme stort set alt den dag, så vi endte i Spillehallen. 🙂

Amalie og Sofia prøvede kranen hver gang i håbet om at vinde en bamse og det kostede en ti’er hver gang. Til sidst fandt vi en Kran hvor der var gevinst hver gang, den kunne Thomas og jeg lide. 🙂

Vi fik købt vildt ind med slik og donuts i supermarkedet og nu er vi hjemme i Lalandia huset, pigerne har lige set Disney sjov, og vi skal nu til at se X-Factor. 🙂

En hyggelig måde at fejrer Sofia på. Det er et paradis for børn. Vi har også fejret hendes fødselsdag sidste weekend for familien, så i dag nyder vi bare Sofia hernede i Lalandia uden gæster, og uden lagkage, men med en masse andet lækkerier, en fødselsdag lige efter Sofias ønske. <3

God aften,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Så fik jeg købt gaverne til i morgen..

Kære søde læsere,

I dag var en rigtig hygge dag. Jeg mødtes med min veninde Henriette på RosTorv i Roskilde, og sammen spiste vi den lækreste brunch. 🙂

Det var dejligt med en veninde dag, vi snakkede i flere timer, vi havde mange ting at snakke om. Vi har kendt hinanden i mange år, ca. 26 år. Så det er rart med en sød veninde, hvor vi har så mange ting til fælles. 🙂

Efter café hyggen, var jeg videre ude at shoppe på RosTorv, jeg skulle nå at finde fødselsdagsgaver til vores datter Sofia som fylder syv år i morgen. Så der går turen så til Lalandia, det var Sofias store ønske at komme til Lalandia igen.

Men jeg synes hun skulle have lidt flere gaver end turen til Lalandia, gaverne fandt jeg rimeligt hurtigt, for jeg havde i forvejen en ide om, hvad hun skulle have. 🙂

Men jeg kan fortælle jer at det ikke er legetøj, for lige for tiden leger vores piger ikke så meget, det er mere ipad og mobilen som trækker, når de kommer hjem fra skole, de elsker at spille Roblox.

Jeg mødte også vores døtre på RosTorv både Stine, Nadia, Michelle og vores barnebarn Mason, det var skønt lige at se dem, og kysse lille Mason, for hold op hvor er han skøn. 🙂

Da jeg kom hjem, havde Thomas hentet pigerne fra sfo og lavet aftensmad til dem. Vi nåede kun at have en halv times tid sammen, så kørte han til aften kursus på pilot skolen. Så nu slapper jeg bare af med pigerne.

I morgen, når vi har sunget fødselsdags sang for Sofia, åbnet gaver, og hygget med morgenmad, så pakker vi hurtigt kufferten, og så køre vi alle fire til Lalandia på en forlænget weekend. Det er vigtigt, vi også husker at stresse lidt ned, og passe på hinanden, især når man står midt i en flytning om lidt.

Jeg glæder mig til at vække Sofia i morgen med fødselsdagssang & gaver, jeg kan slet ikke forstå at hun fylder syv år, tiden flyver afsted. Men hun vil altid være min lille Fia pige. <3

God aften,

Knus Sanne

 

 

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

En god ide, som kan ændre på det…

Kære søde læsere,

Det var en rigtig hyggelig dag i går hvor jeg var sammen med vores to voksne døtre Nadia og Stine. Nadia og jeg kørte sammen til Albertslund, hvor vi skulle prøve at træne i det trænings center hvor Stine plejer at træne.

Stine var i super god form og ville gerne vise os en masse øvelser, så man kunne få en flot veltrænet krop og en numse som bare vil sidde lige i skabet . 🙂

Stine elsker at træne og har også en drøm af en krop. Stine er sød og pædagogisk, så hun var god til at træne Nadia og jeg, og rose os på de rigtige tidspunkter. Stine overvejer også at tage en uddannelse som træner, hvilket jeg tror hun vil være god til, hun har hele pakken til det.

Men Nadia og jeg åndede lettede op, da Stine sagde at nu måtte det være nok træning for i dag, og nu komme vi tage hjem til hende og hun ville lave sund frokost til os.

For at være helt ærlig så synes jeg det er hårdt at man skal træne så meget, for at få en nogenlunde slank krop, det er slet ikke mig at svede…

Jeg fik en snak med Stine om hvorfor jeg ikke havde smidt nogle kilo, på trods af at jeg ikke havde rørt sukker i 10 dage. Stine er overbevist om at jeg rører mig for lidt.

Før i tiden arbejdede jeg som tandplejer og farende ud af døren hver dag, og når jeg nåede aften havde jeg som regel gået 10.000 skridt i løbet af en dag. Nu hvor jeg arbejder hjemmefra som Blogger og Youtuber får jeg gået ca. 2000 skridt om dagen måske lidt mere, så det er ikke meget.

Især i min alder 46 år, er stofskiftet også anderledes end for 20 år siden, det kræver noget mere af mig hvis jeg skal smide de overflødige kilo.

Men jeg har fået en god ide, nu vi flytter til Jyllinge, så vil jeg købe mig en cykel og cykle rundt. Jyllinge er et fantastisk sted at cykle rundt, fordi der er sti systemer alle vegne. Nadia bor også i Jyllinge, men vi kommer ikke til at blive naboer når vi flytter til Jyllinge, for Jyllinge er en stor by med ca. 11.000 indbyggere.

Men jeg glæder mig helt vildt til vi flytter, jeg tæller dage. Det bliver dejligt at komme til at bo i ro og ingen larm fra biler, og så tæt på vandet. Vi kommer til at opleve de flotteste solopgange og solnedgange. Det bliver også skønt at bo i gå afstand til vores datter Nadia, svigersøn og barnebarn.

Vores to yngste døtre Amalie og Sofia kommer til at gå i skole og på sfo med vores barnebarn, så det er lidt sjovt. Det glæder de sig til alle tre, de har i forvejen et tæt bånd.

Men vi bor i modsat ende i Jyllinge af Nadia, så jeg vil tro det tager ca. 25 minutter at gå over til Nadia og på cykle ca. 8 min. Så jeg vil købe mig en cykle og få noget motion. Jeg driller Nadia med at jeg vil cykle forbi hendes hus hver dag, og sige hej, og cykle hjem igen, bare for at få noget motion. 🙂

I dag er begge vores piger, hjemme fra skole, for vi skal på besøg på den nye skole i Jyllinge. Vores piger skal også se vores nye hus, for det har de ikke set endnu. Men det gode er, at pigerne er begyndt at glæde sig og ser også frem til det. 🙂

God dag,

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag

Det var lidt af en øjenåbner…

Kære søde læsere,

Så fik vi handlet stort ind i Netto, det er dejligt lige at få fyldt op i skabene igen og ikke mindst frugt skålen, så man ikke ender i slik skabet.

Jeg har ikke rørt sukker i en hel uge, det har også været svært, men godt for mig. Jeg er nødt til at tænke på hvad jeg putter i munden i hverdagene og min vægt. For når man er 46 år, så kan man ikke putte alt i munden uden at tage på, jeg kan ihvertfald ikke, der er helt klart sket noget med stofskiftet.

Det går ikke så godt med træningen for tiden, Thomas har meldt ud at han ikke har tiden til det, da han har sit læge arbejde og samtidig læser til pilot. Thomas vil hellere løbe, når vejret bliver lidt bedre.

Så nu ligger bolden lidt hos mig og vores datter Nadia. Men da jeg har haft travlt med at pakke i flyttekasser, og Nadia har travlt med andre ting, er det løbet lidt ud i sandet. Ja undskyldninger er der mange af. 🙂

Men vores datter Stine som har udsat sin rejse tilbage til London med 14 dage, vil gerne træne med os i morgen, bare i hendes trænings center i Albertslund. Så den er vi med på. 🙂

Thomas og jeg var på vægten forleden, og vi fik begge to et chok, for vi havde begge taget fem kilo på. Thomas var sikker på at vores svigersøn Brian havde ødelagt vægten, da han er en stor mand, og havde prøvet vægten sidst.

Men det havde Brian selvfølgelig ikke. Det handler om at Thomas og jeg måtte erkende at vægten viste rigtigt, og at vi har hygget os lidt for meget på det sidste, så al det usunde i hverdagene, må være slut. Så vi kan få smidt de overflødige kilo igen. 🙂

Så det var lidt af en øjenåbner for os begge, derfor tager jeg vores kost meget mere seriøst nu. 🙂

God dag,

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Det er lidt svært med det sjette og sidste barn..

Kære søde læsere,

Så blev det lørdag og Sofia kom lidt skuffet ind og spurgte os, hvorfor vi ikk havde pyntet huset op med flag, og vækket hende med morgen sang, nu vi skulle fejre hendes syv års fødselsdag.

Vi måtte endnu en gang forklare Sofia at hendes rigtige fødselsdag først er på fredag d. 29 marts, men at vi fejre hende i dag for familien, da vi ikke har mulighed for det i næste weekend, da vi skal på weekend ophold til Lalandia, et ønske som Sofia havde.

Selvfølgelig pynter vi huset op med flag og vækker hende med morgen sang på fredag på hendes rigtige fødselsdag, hun har også fået fri fra skole den dag. Det med pynt & morgen sang, det gør vi altid når en af os har fødselsdag. Det er så hyggeligt, og en tradition hjemme hos os. 🙂

I dag holder vi Sofias syv års fødselsdag på den kinesiske restaurant for familien, vi bliver 16 personer, så det bliver stille og roligt. Jeg har ikke tal på hvor mange familie sammenkomster vi har haft på den kinesiske restaurant, men det er RIGTIG mange. Det er en god og nem måde at holde en familie fødselsdag på, og man kan være nærværende med familien for man skal ikke gå og opvarte, og man skal heller ikke rydde op efterfølgende. Og så elsker vi kinesisk mad i vores familie. 🙂

Det er lidt svært for mig at forstå vores sjette og sidste barn fylder syv år. Der sker en stor udvikling når ens lille pige bliver et skolebarn, så er det slut med at kunne hygge sammen om formiddagen i hverdagene for skolen skal jo passes.

Og alle de kys og kram man plejer at få, det får man ikke længere i samme mængde, med mindre hun kan forhandle sig frem til en is for et kram. 🙂

Skolebørn bliver hurtige selvstændige og mere og mere betyder venner og veninder mere i deres hverdag. Men det er også sådan det skal være, det er naturens gang og jeg er bare glad for begge vores to efternølere på snart syv og otte år, trives så godt i skolen både fagligt og socialt.

Specielt fordi de ikke gik i børnehave hele tiden, de havde perioder hvor de gik hjemme hos mig i hverdagene, så jeg bare kunne nyde dem fuldt ud. Og det var noget af det bedste jeg har gjort. For den tid kommer aldrig tilbage igen.

Det ved man især når man også har fire voksne døtre hvor med dem er årene bare fløjet afsted. Så ved man ved nr. to kuld børn, at man skal virkelig nyde at bruge tid sammen, for de bliver så hurtigt store.

Men så er det jo godt, vi også har fået to børnebørn som vi kan kysse og Kramme på. 🙂

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

Lidt selvforkælelse…

Kære søde læsere,

I går var jeg ude og hygge med vores voksne datter Stine på RosTorv i Roskilde. Det var super hyggeligt. Vi spiste en lækker brunch og fik shoppet lækre cremer til mig. Det var åbenbart lige hvad jeg havde gået og manglet, for i dag vågnede jeg op med fornyet energi og fik helt lyst til at skrive blog og få pakket i flyttekasser. 🙂

Da jeg købte de lækre Dior produkter til mit ansigt fik jeg som gave to Dior tasker med Dior mascara og læbepomade i, det er et tilbud de har i matas, når man køber Dior produkter for et bestemt beløb, jeg mener det minimum skal være 600 kr, så får man en Dior taske med lidt lækkert indhold med i købet til en værdi af 600 kr, jeg fik to tasker fordi jeg købte en del Dior produkter til mit ansigt.

Stine blev så glad da jeg gav hende den ene lille Dior taske, hun havde netop stået og set på den da vi gik ind i Matas. Og som sagt lå der også lidt lækre mini Dior produkter i, så sikke et tilbud. 🙂

Jeg har længe haft tør hud og når man er 46 år er det på tide at få købt lidt dyrere cremer til sit ansigt af en bedre kvalitet end dem man køber i Føtex. Jeg har som regel bare købt en Nivea creme med sol faktor i, til lidt billige penge, for jeg plejer at have en pæn hud som ikke plejer at kræve det helt store, men på det sidste har den været tør, lidt rød og kløet lidt.

Så det var tid til lidt selvforkælelse i går. Det var en dygtig ung dame som betjente mig i Matas og hun vidste bestemt hvad hun snakkede om. Så jeg købte Dior rense produkt, en serum, en ansigt creme og en øjen creme. Der var heldigvis 20 procent rabat på alt, så det hjalp lidt på det.

Jeg har nu prøvet Dior produkterne og jeg kan allerede mærke en forskel, jeg rensede min hud i går og brugte produkterne og her til morgen har jeg nærmest fået baby hud igen, det er skønt. 🙂

Jeg har aldrig gået så meget op i mærker før, men Dior skulle være rigtig godt for en kvinde i min alder, det er testet og går meget ned i de dybere hudlag og virker. Så nogle gange skal man ofre nogle penge på sig selv og ikke være for nærig med at købe de dyrere produkter i Matas for de har også en langt bedre effekt.

Jeg blev glad da ekspedienten sagde, at hun godt kunne se at jeg havde passet på min ansigts hud igennem årene. For det har jeg ikke helt. Jeg må indrømme at de fleste gange jeg har make up på, får jeg ikke fjernet make uppen om aftenen, men først næste dag. Det er ikke så godt, så jeg vil i fremtiden bestræbe mig på at få renset min hud ordentligt om aftenen og bruge de lækre cremer inden jeg går i seng, og det samme om morgenen. 🙂

Det var lidt fra mig, nu vil jeg få pakket lidt i flytte kasser imens jeg ser lidt tv imens..

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Når man er lidt depri..

Kære søde læsere,

Jeg har desværre ikke fået skrevet så meget på min blog på det sidste, ikke så meget som jeg gerne ville, for jeg elsker at skrive og fortælle om mit liv, men de sidste par uger har jeg været lidt mut og små deprimeret, uden at kunne sætte ord på hvorfor…

Jeg tænker det kan have noget med flytningen at gøre, selvom jeg glæder mig helt vildt til vi skal flytte til Jyllinge nær vandet, og vi skal indrette huset. Men jeg har aldrig været god til forandringer og nye epoker, for jeg har altid svært ved at sige farvel til det gamle og alle de minder man har her, og pigerne skal sige farvel til deres elskede skole osv.

Det kan også været dét, som påvirker mig mere end jeg tror, eller vil være ved. Anyway så har jeg følt mig trist, mut og uoplagt i et par uger nu, jeg er oppe hver dag og prøver at få det bedste ud af dagen (det er ikke sådan at jeg ligger i sengen) men jeg har savnet min energi og det drive jeg plejer at have og min livs glæde.

Men jeg ved jo også godt at alle dage ikke kan være lige gode, og man selv må gøre noget for at få det bedste ud af dagen og sit liv. Jeg er også begyndt at pakke herhjemme samtidig med, at jeg sorterer ud.

Thomas orker ikke at pakke, han synes, det er det mest kedelige på denne jord, så jeg tager mig af at pakke det meste. Det kan også være en kedelig ensom proces at pakke sine ting ned i flyttekasser, måske mangler jeg bare at komme lidt ud og få det lidt sjovt…

Så jeg har fået lavet et par veninde aftaler, så jeg kommer lidt ud. I dag har jeg også en aftale med vores voksne datter Stine, det er med at nyde Stine inden hun rejser tilbage til London i næste uge.

God dag,

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag

En kommer hjem og laver mad til os i aften..

Kære søde læsere,

Denne lørdag er gået med at rydde op og Thomas har kørt et par gange ud på losse pladsen med pap og affald, for vi er så småt ved at pakke i flytte kasser til vi flytter her d. 1 maj, og samtidig bliver der sorteret godt ud, så der er en del som skal på losse pladsen.

Jeg har også hygget med pigerne og drukket the, det er hyggeligt de er begyndt begge to at drikke varmt the, så kan vi hygge os med det alle tre, Thomas er mest til kaffe.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg selv begyndte at kunne lide varmt the, jeg mener jeg var teenager, jeg fik det indimellem når jeg besøgte mine gamle veninder som er tvillinger, som lavede det når jeg kom på besøg. Så drak vi the på deres fælles værelse, og snakkede med deres undulater, det var så hyggeligt. 🙂

Jeg begyndte først at drikke kaffe som voksen, det tror jeg er meget normalt, at man først er voksen før man kan lide kaffe. Jeg var som 18 årig, på en arbejdsplads hvor alle nød en kop varm kaffe i pauserne, det duftede godt, så jeg smagte det, og jeg har kunne lide kaffe lige siden.

Nadia har spurgt om hun må komme hjem i eftermiddag og lave mexicansk aftensmad til os allesammen, hun tager hele familien med, også vores barnebarn Mason, og det siger man jo ikke nej til. Jeg glæder mig til at se dem, og blive opvartet af vores voksne datter Nadia i vores eget hjem. 🙂

Så ved jeg godt hvem jeg skal kysse på imens Nadia laver mad…. Nemlig lille Mason på fire måneder. 🙂

God lørdag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

Når man er glemsom..

Kære søde læsere,

Der er ved at komme lidt ro på igen, efter vi fortalte vores børn om flytningen. Der er også ved at komme lidt ro på med alle de administrative ting som skal på plads, ved en flytning.

Det er stadig en følsom proces vi går igennem for tiden især vores to børn, for deres veninder blev også rigtig kede af det, da de hørte pigerne skulle flytte og skifte skole, nogle af deres klassekammerater gik hjem og græd. Det er det hårdeste ved en flytning..

Men vi ved også at vi bliver SÅ glade det nye sted, og der er så stille, der hvor vi skal bo, man kan høre fuglesang. 🙂 Det er et meget børne venligt område, et fantastisk villa område. De ting er jeg nødt til at huske mig selv på, i denne lidt svære følsomme proces.

Her til morgen mindede Thomas mig om, at vi havde glemt at tage vores autostol ud af lånebilen, da vi skulle bytte bil, så vi kunne få vores egen bil tilbage. Ja vores egen bil gik også itu midt i forhandlingerne med den nye bolig, så det var lidt udfordrende. Men nu er den lavet….

Der er ikke noget at sige til at vi kan være lidt glemsomme i denne periode. Men Thomas og jeg blev enige om at køre til Roskilde i dag og hente vores autostol og så spise brunch et sted, og på vejen hjem købe flyttekasser med hjem, så vi så småt kan begynde at pakke, for jeg kan næsten ikke vente…

God dag <3

Knus Sanne