Kategorier
Familie Hverdag

Første dag på den nye skole i Jyllinge..

Kære søde læsere,

Så kom dagen hvor pigerne skulle starte på deres nye skole i Jyllinge. Amalie skulle starte i 2.A og Sofia i 0.A. De var begge meget spændte, men også generte ved tanken.

Jeg gik med Sofia, og Thomas gik med Amalie, vi synes første dag altid er lidt overvældende, så vi havde aftalt med deres lærere at vi var med de første par timer, og så var de alene et par timer. Vi ville så hente dem kl. 12, så det blev en kort dag.

Men allerede efter en time, hvisker Sofia til mig, at nu må jeg altså godt gå hjem.:-) Så dejligt at hun så hurtigt følte sig tryg i den nye klasse.

Det er også en fantastisk god klasselærer, alle børnene var pænt stille, de kendte deres rutiner og de kunne stort set allesammen læse. Det er lidt vildt når man tænker på, det er børnehaveklassen vi taler om.

Hos Amalie gik det også fint, Amalie var lidt genert i starten. Men var ok med at Thomas gik fra hende kl. 10, hun vidste jo også at det kun var en kort dag, første dag.

Flere af børnene havde lavet tegninger til Amalie, og Amalie løb også ud og legede i frikvarteret med to piger. 🙂

Jeg vil tro allerede i løbet af denne uge at de vil være godt etableret i klassen og fået gode veninder. Børn er heldigvis så lige til. 🙂

Den første dag er altid den sværeste, det kender vi voksne jo selv, når f.eks. vi starter på en ny arbejdsplads. Derfor har vi også prøvet at gøre processen så nænsom som muligt for pigerne.

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Den første nat i det nye hus i Jyllinge..

Kære søde læsere,

Det er midt om natten og vi ligger her i soveværelset i vores nye hus i Jyllinge, alt imens jeg skriver til jer. Vi fik nøglen i eftermiddags til det nye hus, og så begyndte vi ellers at rykke de vigtigste ting derud.

Der kommer ellers en flyttebil d. 1 maj, men utålmodige som vi er, kunne vi ikke vente. Så Thomas og vores svigersøn har hentet vores senge, og en masse andre ting, så vi ligger i vores egne senge. Første nat i et nyt hus, er altid noget helt specielt.:-)

Man kan slet ikke vente til det bliver morgen og man igen skal opleve huset, haven og indrette. Haven er meget skøn og eventyrligt. En drøm for børn med et kæmpe klatretræ.:-)

Vores barnebarn kom på cykle i dag, vi bor så tæt på vores datter, svigersøn & barnebarn at man kan gå eller cykle over til hinanden, det er så skønt.

Lige nu er det som sagt midt om natten  og her er meget stille. Vi er vant til at bo ud til et T-kryds med lastbiler og busser, så der var altid larm. Men her i det nye hus som ligger på en stille villavej er her skønt stille, jeg glæder mig til at vågne op i morgen til fulgesang. 🙂

Jeg er også meget træt, vi har lavet noget, stort set hele dagen og lige nu føler jeg at jeg har susen for ørene, og jeg har jetlag. Det er somom jeg er kommet hjem efter en lang rejse/flyvetur, det er på samme måde jeg føler mig træt lige nu.

Samtidig føler jeg mig rigtig glad og lykkelig, tænk at vi har nået vores mål med at få drømmehuset, og vandet som ligger så man kan se det fra indkørslen, det er helt ubeskrivelig. 🙂

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag

Stop tiden..

Kære søde læsere,

Her til morgen startede vores datter Sofia på 7 år med at male med farvelade, hun er en meget kreativ pige. Jeg havde mest lyst til at kysse og kramme hende, min kærlighed til det barn er ubeskriveligt, så højt elsker jeg hende.<3

Jeg elsker alle vores seks døtre, men jeg tror det er sværest at slippe den sidste. Og Sofia er vores yngste og sidste barn, med seks døtre så har vi også gjort det godt. 🙂

Der er sket meget siden hun startede i skole for snart et år siden. Sofia er blevet så selvstændig, hun elsker virkelig at være social og være sammen med sine veninder.

Man skal nærmest forhandle bare for at få et lille kys eller kram. Nogle gange ville jeg ønske at hun var to år igen, for i den alder får man så meget kærlighed af sit barn, der er barnet meget mere afhængig af en.

Men samtidig synes jeg også at det er en god alder hun har nu, hun kan klare de fleste ting selv og man får lidt modspil indimellem, når hun feks. plager om flere penge så hun kan blive V.I.P på Roblox.

Så alt i alt er det fint med den alder hun har nu, og den tid må gerne gå meget langsom for jeg er total forelsket i vores to efternølere Amalie & Sofia på 7 og snart 9 år. Jeg takker universet hver dag for jeg er så heldig at få lov at blive mor til seks skønne døtre. <3

Lige nu spørger Sofia om ikk jeg gider at hente et glas mælk….. Det gør jeg gerne, det kan jo være man kan få et lille kram som tak. 🙂

God dag,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag

Har vi mon fået nøglen til det nye hus?

Kære søde læsere,

I er sikkert lige så spændte som jeg er om vi har fået nøglen til det nye hus i Jyllinge. Jeg ved der er rigtig mange af jer som glæder jer til at vi laver en HouseTour video hvor vi viser det nye hus frem. 🙂

Vi flytter først rigtigt d. 1 maj, men er blevet lovet at vi kan få nøglen før tid, så derfor går vi nu utålmodigt og venter. Der er ingen tvivl om at vi vil overnatte derude, lige så snart vi får nøglen og så selv flytte nogle ting.

Dagen i dag har vi brugt på at tage på RosTorv i Roskilde, hvor vi købte nyt tøj & flødeboller til at dele ud i klasserne. For pigerne har sidste skoledag på Osted skole i morgen. De starter allerede på mandag på den nye skole i Jyllinge, og den dag skulle der også købes nyt tøj til.

Inden vi shoppede tog Thomas og jeg en lækker brunch på caféen på RosTorv. Gæt hvem der kommer forbi..

Rigtig gættet…. 🙂

Vores to døtre Nadia & Michelle, og vores lille barnebarn Mason. Det er så pudsigt for vi ser dem så tit i forvejen, til familie hygge. Og de sidste to gange Thomas og jeg er taget ud alene, er vi stødt på dem. Men det var super hyggeligt. <3

Og nu kommer svaret ang. Nøglen til det nye hus. Nej vi har desværre ikke fået nøglen endnu, men jeg skriver lige så snart vi har den. 🙂

God aften,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

Jeg er frustreret…

Kære søde læsere,

Så blev det hverdag, og det vil sige pigerne skulle op i skole i morges og hentes om eftermiddagen på sfoen. Det har været Thomas som har stået for det i en længere periode, da jeg har taget mig af andre praktiske ting.

Thomas nyder det også så længe han kan arbejde hjemmefra som læge, og deltage så meget som muligt i sine børns liv, så er han glad, ja det er vi alle, det er skønt. Den tid kommer aldrig tilbage.

Jeg er også rimelig hæmmet for tiden med mit knæ, som jeg har forvredet for en uge siden. Jeg var så glad da jeg vågnede til morgen og mærkede at det gik lidt bedre med knæet. Så jeg kastede mig ud i at lave morgenmaden til os.

Efter det fik jeg vejet mig på vores vægt og det skulle jeg aldrig have gjort for det var da lige til en depression.!!!

Hvordan kan man tage 5 kg på, på ingen tid, jeg forstår det simpelthen ikke, og slet ikke når jeg tænker på hvor hårdt det er at skulle smide 5 kg igen.

Jeg er godt klar over at knæet har hæmmet mig i at kunne motionere og vi har heller ikke holdt os tilbage med kage i påsken. Men nu får piben en anden lyd, jeg var overvægtig med 10 kg i forvejen og nu 5 kg mere, på ingen tid, det må stoppes lige nu. !!

Thomas er også rimelig rystet over sin vægt så vi var enige om at gå på den sunde livsstil igen, og da det jo gik bedre med mit knæ i dag foreslog jeg Thomas at vi begge kunne gå i Brugsen og handle sundt ind, og så skulle jeg nok stå for vores måltider i dag.

Men træerne vokser ikke ind i himlen(som man siger) ihvertfald fik jeg så ondt i mit knæ igen, at jeg måtte hjem og sidde med det højt, indtil jeg orkede at kæmpe mig ud i køkkenet for at lave en sund frokost til os. Nemlig Sannes special med ristet rugbrød med tun, avocado, æg, hytteost, chilli, rød peber, tomater, agurker, salt & peber.

Men efterfølgende måtte Thomas stå for aftensmaden, stadig sundt, det var laks med salat. Men jeg er stadig SÅ frustreret over hvor lang tid det kan tage at få et knæ i orden igen. Jeg er overhovedet ikke typen der synes det er sjovt at sidde hele dagen i lænestolen, og slet ikke når man står midt i en flytning og alt imens vægten stiger og stiger.

Jeg ved godt at det ikke er noget alvorligt, og det bare skal have tid og ro, og jeg må lære at affinde mig med situationen, men det er virkelig svært for mig. Jeg krydser fingre for det går meget bedre med knæet i morgen.

God aften,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag

En anderledes påske..

Kære søde læsere,

Vores påske har været lidt anderledes end den plejer. Vi ligger i flytte rod, da vi flytter i næste uge og jeg har forvredet mit knæ, hvilket har gjort, at jeg har holdt mit knæ i ro længe. I morgen er det en uge siden, det skete. Det er ikke helt godt endnu, men det går langsomt fremad.

De fleste påskedage er gået med at køre til Jyllinge for at hente vores børn, som har været på overnatning hos deres storesøster Nadia og vores barnebarn Hollie. Men hver gang vi kom for at hente Amalie og Sofia hjem, fik de overtalt Nadia til at sove endnu en nat hos dem.

Det er jo også super hyggeligt, når man har påskeferie og fri fra skole, så vi sagde også ja til at pigerne måtte sove hos Nadia, Brian & Hollie endnu en nat. Men det endte med at vores piger sov hos Nadia, Brian og Hollie hele tre gange her i påskeferien.

Men så skete der jo også lidt for vores piger, det er jo ikke lige det sjoveste at ligge i flytte rod, og jeg har problemer med knæet og skal helst holde det i ro. Så jeg er faktisk rigtig glad for, at Nadia havde lyst og overskud til at have sine to små søskende på overnatning så mange gange.:-)

I dag da vi kom til Jyllinge for at hente Amalie og Sofia, havde Nadia bagt en påskekage. Den var rigtig fin med Kinderæg og skumgummi kaniner på. Jeg ville også have bagt en påskekage og taget med, især efter jeg så “Den store bagedyst” i går i tv.:-)

Men da jeg så, hvor meget der allerede var pakket væk i flyttekasser, og jeg så skulle ud og købe alle ingredienserne, og samtidig risikerede at alle små gryder også var pakket ned, så droppede jeg det. Vi købte istedet et stort påske Kinderæg med til vores døtre og barnebarn.

Vi har heller ikke været til påskefrokost i år. Det er første gang, det er sket i mange år. Vi plejer som regel at holde en påskefrokost hjemme hos os, for vores seks døtre, svigersønner og børnebørn. Men i år er alt jo anderledes pga. en flytning lige om hjørnet. Men så må vi glæde os til næste år, hvor vi er i det nye hus og kan holde en påskefrokost for vores familie. 🙂

Pigerne er blevet badet og klar til hverdag og skolen i morgen tidlig. De skal kun gå på deres skole i Osted til og med fredag, for på mandag starter de på deres nye skole og SFO i Jyllinge, det bliver så spændende.

Håber i alle har haft en god påske <3

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

At rejse er at leve…

Kære søde læsere,

Jeg håber i nyder påsken og det fine vejr. For os er det jo en lidt anderledes påske end vi plejer. For det meste rejser vi i påsken eller tager en uge i sommerhus i Marielyst. Jeg må sige, jeg har fået smag for at rejse.

Jeg ønsker at opleve det meste af verden med min mand og børn. Jeg synes, det er spændende med nye lande, kultur og anderledes mad. “At rejse er at leve” – det motto kan jeg godt sætte mig ind i.

Vi skal også ud at rejse, men lige nu venter vi på, at Thomas består sin teori som privat pilot i midten af maj. Når det er overstået, har vi nærmest frie tøjler til at rejse. Det er fordelen, når vi begge arbejder hjemmefra. Jeg elsker vores liv og den frihed, vi har sammen. 🙂

Jeg ved ikke 100 procent endnu hvilket land, som bliver vores næste rejse mål. Som barn pakkede vi altid bilen, når min søster og jeg havde fået sommerferie fra skolen, og så kørte vi med vores forældre i bil hele vejen til Italien til en lille skøn by, som hedder Bibione.

Vi kunne godt finde på at gøre det samme i pigernes sommerferie. Der er noget hyggeligt ved at være spontan og pakke bilen og køre ned igennem Europa og alle de oplevelser, man får undervejs. Det er skønt men en lang tur, hvis man har små børn.

Vi gjorde det en sommer, hvor Sofia kun var et år, og det står stadig printet i min erindring som et mareridt. Sofia skreg det meste af vejen gennem Europa, fordi hun ikke ville sidde fastspændt i bilen. Så efterfølgende nøjedes vi med bilferie til Frankrig, der var lidt kortere vej.

Men nu er pigerne så store, syv og snart ni år, så hvis bare de har deres mobil og ipad med, skal det nok gå med en bilferie til Italien. Det regner jeg med, at vi gør.

Vi er godt nok flyttet i nyt hus til sommer, og vi burde egentlig bare have nok i vores nye hus & have. Vi bor få minutter fra vandet, så vi har det hele, hvis vi får en god, varm og solrig sommer her i Danmark. Men jeg kender mig selv så godt, at det nok vil krible i mig for at komme ud at rejse & få nye oplevelser. Jeg elsker at være på eventyr. 🙂

God skærtorsdag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

Når man må skuffe sine børn…

Kære søde læsere,

Det er så skønt med påskeferie, vejret er fantastisk, og i går lovede vi vores to børn, at vi ville tage på Dyrehavsbakken i dag. Til dem af jer som ikke kender Dyrehavsbakken, er det en forlystelsespark, som de fleste børn elsker at opleve.

På vores aftentur i går, løb vi om kap med vores børn, og jeg skulle på et tidspunkt spille sej og løbe baglæns, indtil jeg pludselig fik forvredet mit knæ, så var det ikke sjovt længere. 🙁

Jeg må også snart lære, at jeg ikke er tyve år længere. Så i dag sidder jeg midt i alle flyttekasserne med benet højt, og får lagt neglelak på tæerne af vores yngste datter. Min mand, som jo er læge, sagde, at det hedder et par dage med benet i ro.

Er der noget, jeg ikke er god til, så er det at holde mig i ro og have smerter. Det er slet ikke noget for en rastløs magelig type som mig. Jeg får utrolig ondt af mig selv, når bare jeg har ondt det mindste sted. Faktisk utroligt jeg turde rode mig ud i seks børnefødsler, men hvad gør man ikke for at få sine elskede børn.

Pigerne tog det nu pænt i morges, da vi sagde, at vi måtte aflyse vores tur på Bakken. Amalie var faktisk mere optaget af at spille på sin mobil. Og vores datter Sofia på 7 år, hun tænkte faktisk mere på mit ve og vel end at komme på Bakken i dag, det var meget sødt, og jeg var lidt overrasket. For hun kan godt have temperament for tiden, hvis tingene ikke går efter hendes hoved. Dejligt med empatiske børn. 🙂

Så jeg bliver rigtig nusset om, min mand kommer med kaffe, og Sofia lakerer mine negle. Det er så sødt, selvom jeg synes, det er enorm kedeligt at sidde der med benet højt. Men som min mand siger, vi må lære at få det bedste ud af situationen.

Og det har han jo ret i. Det er jo heldigvis ikke noget alvorligt. Men væske i knæet er ubehageligt, men om et par dage kan jeg forhåbelig gå fint igen, det er ihvertfald slut med at løbe baglæns. Men jeg slipper desværre nok ikke for tøjvask. 🙂

God påske <3

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

Ham her vil jeg blive gammel med..

Kære søde læsere,

I dag kørte vi til Jyllinge, vores voksne datter Nadia skulle have vores piger på overnatning, så har vores barnebarn Hollie også sine bedste veninder at lege med. Ja de er mostre til Hollie, jævnaldrende og bedste venner, det er skønt. 🙂

Efter vi havde afleveret pigerne, gik vi selv ned til lystbådehavnen i Jyllinge hvor vi flytter i hus om 14 dage. Der er Så smukt og stille. Det er virkelig et skønt sted vi har valgt at flytte hen, vi er også begyndt at blive Utålmodige nu, når man bor i flytte rod, og man går det gode vejr i møde, så vil man bare gerne flytte ind og det skal helst være lige Nu. 🙂 Muligvis får vi også nøglen til huset et par dage før tid, vi krydser fingre.

Da jeg sad på bænken med Thomas, sad vi og sagde replikker fra den romantiske film “The Notebook” imens vi så ud over vandet. Vi sad og forestillede os der på bænken om 40 år når vi var blevet gamle, for tiden flyver…

Men der er ingen tvivl om, at Thomas er manden i mit liv, og det er ham jeg vil blive gammel med. Vi har også snart været gift i 10 år. Vi har allerede så mange gode minder sammen, og jeg glæder mig til at bygge en masse gode minder op med ham, vores børn og familie i det nye hus i Jyllinge. 🙂

Nu vil vi pakke lidt i flyttekasser imens pigerne ikke er hjemme, for de synes jo, det er kedeligt. Vi plejer også at rejse i påskeferien, men i år må vi være lidt praktiske, så alt er pakket ned til d. 1 maj hvor vi flytter.

Thomas og jeg har købt en nem salat med kylling med hjem fra delikatessen, som vi spiser til aftensmad, imens vi vil se en god film og nyde et glas rødvin, så der bliver også tid til lidt hygge.

God mandag,

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag

46 år og det at være mormor til to..

Kære søde læsere,

Jeg holder lige en pause med flyttekasserne, det kan godt være lidt hårdt og kedeligt at pakke, men nu hjælper det meget på det. Det sidste vi pakker ned er stuen, for vi får gæster i påsken og der må stadig gerne være et hyggeligt rum vi kan sidde i, og spise en god påske frokost sammen.

Vi har jo seks døtre hvor de fire af dem er voksne, de er 27, 26, 24 og 23 år. Nu er vi også blevet bedsteforældre, det er helt vildt og en fed følelse. Jeg elsker rollen som mormor, fordi den er så dejlig uforpligtende, hvor man bare som mormor kan forkæle og ikke selv skulle stå for selve opdragelsen. 🙂

Det er også meget nemmere at være mormor end mor, for man er ikke den som skal stå op om natten og varme en flaske mælk. Og med seks døtre har jeg så sandelig også taget min tørn.

Så vi nyder rigtig meget børnebørnene, det sidste skud på stammen er vores lille barnebarn Mason på 5 mdr. som er en dreng. Det er jo lidt sjovt, når man har seks døtre og et barnebarn som også er en pige. 🙂

Vi var også i H&M forleden, hvor jeg fik købt en lille blå solhat og et par blå sandaler til ham. Det er nu sjovt også at kunne købe drenge tøj og små biler.

Jeg synes, det er en følsom proces det med, at vi skal flytte. Også selvom det er til et skønt hus i Jyllinge ved vandet og med sti system til skolen for vores børn. Men det at vi skal sige farvel til Osted, med alle vores minder, det er svært. Jeg har aldrig været god til et afsluttet kapitel 🙁

Det at vores børn skal sige farvel til deres elskede skole, lærere og klassekammerater, som de holder så meget af, det er så hårdt, og der er også fældet et par tårer undervejs.

Så jeg ved nu, at vi kun kunne tage den store beslutning, fordi vores datter og barnebarn også bor i Jyllinge. Det gør det nemmere at flytte, når man tilmed ender i gå afstand til sin familie.

God dag,

Knus Sanne