Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Nu med hair extensions..

Kære søde læsere,

Så var det tid til lidt forandring, så jeg har været hos min frisør i dag, og fået lavet hair extensions, det er jeg super glad for.

Jeg har i flere måneder talt med min frisør om at jeg godt kunne tænke mig at få lavet det, men blev så i tvivl da jeg fik snakket med andre, der sagde, at det ikke var til at holde ud at have på, at man ville kunne se det, og at det ikke var til at holde ud at sove på.

Men min frisør og jeg aftalte at gøre det, da min frisør klister det ind i mit eget hår, så mit eget hår ikke bliver ødelagt. Jeg kan sagtens sove på det, for det er ikke flettet ind i, men klistret fast.

Jeg sad hos min frisør fra kl. 9 til 13, så jeg var blevet helt træt da vi var færdige, men jeg er godt tilfreds, jeg synes de har gjort et flot stykke arbejde.

Der kommer en video i eftermiddag på vores nye Youtube Kanal som hedder

SanneVilleFamily – Sanne & Thomas

Det er en kanal, der handler mere om os voksne, hvor vores anden Kanal “SanneVilleFamily” nok mest er målgruppen til børn. Men alle er velkommen til at abonnere, vi bliver kun glade hvis nogen vil se vores videoer.

På den nye Youtube Kanal kan i se om min oplevelse i dag hos frisøren og alt hvad vi har gjort ved håret, prisen og hvor frisøren ligger osv.

God dag,

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

En speciel dag i går..

Kære søde læsere,

Det var en speciel dag for mig i går, for i går havde min søster fødselsdag, hvis hun havde levet ville hun være fyldt 47 år. (Hun tog sit eget liv for snart fem år siden)

Så jeg prøver altid på ikke at planlægge noget den dag, også på hendes døds dato d. 20 august, for de to dage kan jeg godt være ekstra følsom, og bare har brug for at være mig selv, med mine følelser og tanker.

Men jeg havde fået planlagt noget med min voksne datter Nadia alligevel, og måske var det også meget godt tænkte jeg, for så skete der noget godt og andet den dag, der fik mig på andre tanker.

Vi mødtes på Ros torv i Roskilde og tog en frokost sammen på Vivaldi, jeg fik en tigerreje salat, for jeg vil gerne holde den sunde livsstil i hverdagene, og det var så lækkert.

Jeg havde også taget vores yngste datter Sofia på 6 år med, så vi endte i fætter BR, hvor Sofia fik lov at vælge en ting.

Efter Ros torv tog vi hjem i vores hus for at nyde haven og bassinet, og vi har jo lige fået hundehvalp lille Milla, så det var også dejligt at komme hjem til hende og Thomas. (Thomas arbejder hjemmefra som læge, han skriver læge artikler)

Senere kom vores svigersøn og barnebarn også, så børnene hyggede sig med at bade i det store bassin og Nadia og jeg gik i køkkenet for at lave en kinesisk ret til os alle, til aftensmad.

Senere på aftenen legede vi en sjov leg, dvs. mest Thomas og Nadia, de skød legetøjs raketter op i luften, og skulle se hvem der kunne skyde den højest op. (se video på vores Youtube (SanneVilleFamily) Det er så skønt med de lange lyse lune sommer aftener.

Dagen fløj afsted, og jeg fik ikke tænkt så meget på min søster, jeg tog en snak med hende i bilen om formiddagen, da Sofia og jeg var på vej til Ros Torv, for jeg ved jo godt at når man er død, er man ikke bare død, din sjæl fortsætter med at leve videre, bare på et andet plan, det hjælper meget på sorgen at jeg har den indsigt.

God dag,

Knus

Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Vægten siger..

Kære søde læsere,

I dag stod jeg op og gik på vægten som det første, det passer ikke, først gik jeg på toilettet og så gik jeg på vægten. Jeg var lidt spændt på det, for vejer mig kun en til to gange om ugen.

Og med den ændret livsstil vi har lagt for dagen måtte kiloene da rasle af mig tænkte jeg. Vi startede vores ændret livsstil d. 9 juni, så det er 17 dage siden.

Vægten siger 77,5 kg, altså har jeg tabt mig – 2,5 kg, det er da okay, selvom jeg havde håbet på at der var røget lidt flere kilo.

Men vi har EN slik dag om ugen, vi drikker også et til to glas rødvin om ugen, for jeg har som sagt ikke lyst til at blive helt fanatisk.

Men jeg er stolt over min mand og jeg, kan holde det, at vi i hverdagene kan leve så sundt og ikke røre sukker og lyst brød, det kræver rygrad at holde det, specielt for mig som er meget kage syg. (Før i tiden spiste vi kage hver dag).

Jeg tror bare at vi fortsætter med den livsstil vi har nu, hvor vi i hverdagene lever sundt, og om fredagen eller lørdagen spiser vi hvad vi har lyst til.

Det sjove er at når kroppen har vænnet sig til ikke at få sukker, så spiser man meget lidt når man endelig har slik dag, for ellers bliver jeg hurtig utilpas, det er somom kroppen har vænnet sig af med sukkeret og derfor bliver jeg utilpas af for meget.

Men jeg kan stadig drømme om snickers is og jordbær kage, men som sagt bliver der ikke spist så meget af det, når vi så endelig har slik dag, hvilket jo er meget godt.

God dag, nyd det flotte sommer vejr.

Knus

Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Jeg er forelsket..

Kære søde læsere,

Det går så godt med vores lille hvalp Milla på 10 uger, hun er faldet godt til på de to dage vi har haft hende.

Vores chihuahua hund Karla på næsten to år, har taget hende til sig fra starten af, det er så skønt at se. De to hunde de leger sammen, sover sammen, spiser sammen og det er somom Karla er livet meget mere op, efter vi har fået en hvalp i huset.

Vi måtte tage begge hunde med i går til vores voksne datter som havde inviteret os ud til dem på Sankt Hans aften, man kan jo ikke lade en lille hund være alene hjemme, når man lige har fået den.

Men det gik over al forventning, lille Milla følte sig hurtig tryg også derude hvor de har en stor hvalp, en fransk bulldog hund, som er temmelig legesyg og stor i forhold til hende. Men hun tumlede lidt rundt mellem Karla og min datters hund, og blev det for meget, måtte hun op og putte hos mig eller Thomas.

Milla er jo bare en lille hvalp på 500 gram, så man skal lige holde øje når hun er sammen med større hunde eller mindre børn, så ikke at hun kommer til skade.

Men det er lidt som at få en baby igen, man kan sidde i sofaen og nusse med sådan en størrelse hele dagen, og iagttage når begge hunde leger sammen, det er sjovt og meget underholdende at se på.

Det er der kommet en masse skønne videoer ud af på vores Youtube “SanneVilleFamily”

God dag,

Knus

Sanne

Kategorier
Uncategorized

Vores nye familiemedlem..

Kære søde læsere,

I dag var vi ude og hente vores nye hundehvalp, en Cavalier King Charles Spaniel blandet med en Griffon Petit Brabancon race.

Vi synes hun er så cute, hun vejer kun omkring 500 gram og var den mindste i kuldet på fem hvalpe, men også den mest glade og imødekommende af tæverne.

Vi havde længe snakket om en lille hund til, da vi har set hvordan Karla nyder at lege med andre hunde, når vi er i sommerhus.

Det gik så fint da vi kom hjem med vores nye lille hvalp som skal hedde Milla, Karla tog SÅ godt imod hende.

Det kan i se på vores Youtube “SanneVilleFamily” der har vi lavet en video lige fra vi træder ind af døren med vores nye hvalp, og hvordan vores chihuahua Karla tager imod hende.

God dag,

Knus

Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Så meget har jeg tabt mig på 14 dage..

Godmorgen søde læsere,

Det går godt med den sunde livsstil. Vi er standhaftige og holder den. Jeg kan også mærke det er rigtig godt for min krop, jeg sover bedre og føler mig ikke så oppustet.

Vi startede for ca. 14 dage siden, da vi kom hjem fra sommerhus med familien og havde spist alt for meget usundt den uge, og vi har holdt den sunde livsstil siden og det fortsætter vi med, til vi har nået vores normal vægt.

Jeg vejede 80 kg, for 14 dage siden, og nu vejer jeg 78 kg, så der er sket noget, jeg kan selv mærke og se det. Det er selvfølgelig med til at holde gang i motivationen, når begge vores døtre sidder med en stor vaffelis. At man ikke falder i..

Min normal vægt er 65 kg, så jeg mangler stadig 13 kg, men det skal jeg nok nå indenfor de næste tre måneder og jeg synes vi har fundet en god måde at tabe os på.(min mand og jeg)

Jeg er ikke til motionscenter og hård træning, men jeg går ca. 3 km hver dag. Men det vigtigste vi har ændret på er kosten, det er derfor vi har tabt os begge to.

Morgenmad : Vi spiser skyr med frugter, mandler og lidt mørkt chokolade på.

Frokost: Et stk. Rugbrød med tun, hytteost, tomater og chilli på.

Aftensmad: grønsags suppe og ved evt. sult senere lidt skyr med frugt..

Og jeg drikker en masse vand og the hele dagen.

Sådan har vi levet de sidste 14 dage og med et glas rødvin om ugen. Og det har gået over al forventning, så det fortsætter vi med.

God dag,

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Ro og selvfordybelse

Kære søde læsere,

Det går meget bedre herhjemme efter mit lille dyk i mandags. Jeg har taget den meget med ro siden.

Jeg har læst i en god bog, gået tur på engen med vores chihuahua hund Karla, læst en masse ugeblade, slappet af i stuen med en kop the mens jeg har iagttaget de små fugle i haven.

Om aftenen har vi siddet sammen og hygget med vores to døtre om det store spisebord i stuen, spist aftensmad sammen og talt om dagens hændelser og bare været nærværende sammen. Vi lever stadig vores gode sunde livsstil, så vi spiser f.eks. suppe eller lignende mens pigerne også får noget med lidt mere næring i.

Jeg har lært af mit lille stress dyk og har virkelig nydt de dage med ro. Jeg kan mærke, at jeg er ved at være ladt op igen.

Jeg vil i fremtiden mest bruge tid på min blog og min YouTube “SanneVilleFamily”, for det er trods alt det jeg lever af og elsker at lave, men det bliver i fremtiden på et helt andet plan.

Det vigtigste for mig er at være i balance og have det godt og huske i fremtiden ikke at køre for hårdt på.

God dag,

Knus

Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Jeg fik stress..

Kære søde læsere,

Måske har nogen lagt mærke til, at jeg ikke har været på de sociale medier i et par dage, hvilket jeg ellers er konstant. Jeg fik det, man kalder stress!

Jeg er normalt MEGET aktiv på de sociale medier, så efter snart et helt år uden én dags pause at have kørt på med YouTube, blog, Instagram, Facebook, og hvad det nu ellers hedder og mails, som skal tjekkes og beskeder på Instagram, Facebook osv, så brød min verden sammen forleden.

Årsagen… Vi havde afholdt et GIVEAWAY på min Instagram profil, for at vise vores taknemmelighed over for alle de søde mennesker, som har støttet os på YouTube, Instagram osv. – denne gang overfor de, som havde oprettet fansider på Instagram. Derfor havde vi udlovet tre gaver til tre heldige vindere.

Det skulle vise sig, at gå over alt forventning og hele 250 Instagram fansider valgte at deltage i GIVEAWAY’en. Vi endte med at finde og officielt udnævne tre heldige vindere, som efterfølgende skulle kontakte os, og dernæst sendte vi de tre gaver afsted til de tre glade fans. MEN… det skulle desværre vise sig, at det ikke skulle være så nemt – med 250 fansider, som alle hedder næsten det samme, med blot en “_” eller et “.” til forskel, skulle det vise sig, at vi, selvfølgelig efter at have sendt de tre gaver afsted, blev opmærksomme på, at vi var kommet til at sende én til en person, som i virkeligheden ikke havde vundet. Det kan man jo ikke ændre på, så jeg måtte skrive til hende, som i virkeligheden havde vundet, at vi ville købe en ny gave og sende til hende.

Samtidigt væltede det ind med beskeder fra deltagere, som ligeledes troede de havde vundet… Nogle med profilnavne, som ikke var i nærheden af at være tæt på dem, som vi havde udnævnt og også nogle, hvor der kun lige var denne lille “_” eller “.” til forskel. Nogle blev ved med hårdnakket at påstå, at de havde vundet og det mente deres forældre i øvrigt også (de fleste af vores fans er børn). Da vi måtte fortælle dem, at det havde de altså ikke, fordi de manglede den lille “_”, “.” eller andet for at være den rigtige vinder, blev vi beskyldt for at snyde. Nogle fik sågar forbud fra deres forældre mod fortsat at følge med på vores YouTube kanal “SanneVilleFamily” længere, fordi vi havde “snydt” dem.

Lige dér brød min verden sammen!! For nogen var det måske en lille ting, men vi ville ALDRIG snyde nogen! Jeg havde netop været ude og købe tre gaver for at vise vores taknemmelighed til vores søde fans, som ser vores videoer og støtter os på de sociale medier, og nu blev vi kaldt for snydere, bedragere, og det hele blev bare for meget.

Jeg græd og græd, gemte min mobil væk i skuffen og bad min mand, som også er min manager og sparringspartner om at tage over og de næste par dage at tjekke mine mails og få styr på de GIVEAWAY gaver, for jeg var nødt til at slippe de sociale medier HELT for en stund!

Heldigvis er det godt, at jeg er gift med jordens dejligste mand, som er hjemme hos mig hver dag (han er læge, skriver læge artikler hjemmefra, er også YouTuber med sin fly kanal og min manager). Han var HELT enig i, at det havde taget overhånd med de sociale medier, og at jeg skulle give mig selv ro til at finde ind til mig selv og nærværet igen.

Thomas siger også, at jeg er alt for god af mig. Jeg giver mig 110 procent indtil batterierne er TOTALT flade. Jeg modtager et sted mellem 50-150 beskeder på de hér pokkers sociale medier, hver eneste dag, for ikke at tale om alle kommentarerne på YouTube, som jeg hidtil har forsøgt på bedste vis at besvare…

Jeg lever jo af de sociale medier, men at være i kontakt med sig selv, og huske virkeligheden omkring os, det er det vigtigste! Det kan man godt komme til at glemme, når man hele tiden tænker på at lave den næste video til YouTube osv. i stedet for lige at stoppe op, nyde nuet og nærværet lige hér og nu, og dét vil jeg blive meget bedre til i fremtiden!

Det går heldigvis allerede bedre! I går blev jeg rigtigt forkælet med the, skyr med frugt, ro i soveværelset med kun mig og vores hund Karla. Senere gik jeg en tur, bare mig og Karla, og nød bare at mærke vinden i håret, at se hesten ude på marken og alle de små ting man ikke ser, når man konstant har næsen rettet mod mobilen.

Så jeg vil i fremtiden blive bedre til at lægge min mobil fra mig, ihvertfald et par dage om ugen!

God dag,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Stine redder dagen..

Kære søde læsere,

I dag kom alle vores seks døtre, svigersønner og barnebarn til brunch hos os, for vi skulle fejre min og Stines fødselsdag, vi plejer at holde den sammen for det er nemmest. (46 år og 27 år)

Det var super hyggeligt med brunch og senere lavede datter Stine en jordbær lagkage til kaffen. Da datter Nadia var kørt hjemad med sin familie, ringede hun pludselig hjem og sagde grædende i røret at hun var så ked af det, for de var kørt afsted med vores barnebarns Hollies ipad på taget af bilen og tabt den fra bilens tag oppe i krydset ved hovedvejen.

Min voksne datter Stine og jeg løb straks derop, men der var mange biler og de kørte 50 km i timen, og det var et Tkryds så der var mange veje og biler at holde øje med, hvis vi skulle få fat i Hollies Ipad. Og vi var begge enige om at vi ikke ville risikere livet ved at løbe ud i midten af et stort trafikeret Tkryds.

Men pludselig var det Somom der var en pause mellem bilerne og Stine sagde, – hvis du holder øje mor, så løber jeg ud og tager den…

Det gik fint og vi skreg nærmest af glæde da Stine vendte Ipaden om, og der næsten ingen ridser var i glasset på Ipaden.

Nadia var vendt om i bilen og kørt tilbage til os, (Ipaden havde ligget i over 10 minutter før de opdagede hvad det var som havde larmet da de drejede i krydset, indtil det gik op for dem at Hollie manglede sin Ipad, som Nadia lige havde købt til 5000 kr og endnu ikke havde fået købt et beskyttelse cover til.

Nadia og Hollie blev så glade og jeg sagde til Nadia at hun kunne takke sin søster for at turde løbe ud i krydset og tage den.

Så Stine var absolut dagens helt..

God aften, nu slapper vi af efter en skøn fødselsdag med familien.

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Så meget har jeg tabt mig..

Kære søde læsere,

Jeg er vågnet tidligt til morgen, og har tændt levende lys i stuen, hvor jeg sidder med min kaffe og nyder roen mens resten af huset sover.

Det er tid til lidt selvfordybelse og mig tid, det holder jeg meget af, når man indimellem lige får lidt alenetid(uden det skal lyde forkert.)

Thomas og jeg er jo igang med en livsstils ændring efter vi kom hjem fra sommerhus med familien, der blev vi begge enige om, at vi var nødt til at ændre vores kost til dagligt og uden at blive fanatiske. (den stod lidt for meget på pizza og burger i sommerhuset).

Det går rigtig fint med vores livsstil ændring, vi har fastet ca. 4 gange i denne uge efter kl. 15, der har vi nøjes med skyr med frugter, hvis vi blev sultne.

Vi har begge været på vægten, vi har begge tabt 1 kg i denne uge, så nu vejer jeg 79 kg. Mit mål er 65 kg som er min normal vægt. Men det er fint med 1 kg, og hvis man kan tabe det om ugen i fremtiden er det fint med os.

I løbet af dagen spiser vi et stort morgen måltid med blødkogt æg, groft brød og skyr med frugt. Frokost rugbrød med tun, hytteost og chilli og senere måske lidt skyr med frugt og så drikker vi massere af vand, det er sådan vores kost er lige for tiden og jeg kan virkelig mærke, bare på den uge et fremskridt i min krop, min energi og søvn, alt er blevet meget bedre.

Så jeg vil kæmpe for at vi kan holde vores sunde livsstil.

God dag,

Knus

Sanne