Kære søde læsere,
Længe siden i har hørt fra mig her på bloggen, jeg skal nok blive bedre til at skrive herinde. Jeg har bare haft travlt med mine to YouTube kanaler og familien.
Vi prøver at holde humøret højt i disse svære tider, tænke positive tanker og nyde, at vi har vores børn hjemme hver dag. De eneste vi ser fast i denne tid, er vores to børnebørn Hollie og Mason og de eneste de ser, er os. På den måde håber vi på at undgå at få coronavirus.
I lørdags blev vores barnebarn Mason på snart 18 mdr. syg med høj feber fra morgenstunden. Vores datter Michelle prøvede at slå Masons feber ned med Panodil og ringede for en sikkerheds skyld til os og til vagtlægen.
Vagtlægen så på Mason over video opkald, og de aftale at se tiden an. Om aftenen fortsatte feberen med at være høj trods panodil, så Michelle sendte en videooptagelse af Mason til min mand Thomas, som er læge. Thomas syntes, det var svært at vurdere på video, hvor man jo ikke kan lytte på lunger osv, men Mason så meget syg og medtaget ud, så vi bad Michelle om at kontakte vagtlægen igen.
Og så gik det ellers stærkt, da Mason havde 40,4 i feber, trods han løbende har fået Panodil. Vagtlægen siger, at Michelle skal tage en taxa til Roskilde sygehus, og ingen må tage med dem.
De bliver flere timer på sygehuset, og lægen vurderer, at Mason skal testes for coronavirus. Michelle får dog lov at tage hjem igen med Mason og vente på svar.
Vi blev alle rigtig bange, da vi hørte det. Pludselig kom denne virus tæt på min elskede familie, og man læser så mange skræk historier hver dag i nyhederne.
Men det gode er, at børn oftere kommer sig hurtigt over coronavirus. Men så startede alle tankerne, hvis jeg selv fik det. Jeg har kronisk astma, og nogle af mine døtre ryger cigaretter, og der er også min svigersøn, som er ældre end jeg selv og er storryger. Hvad hvis de fik det… Det blev 24 svære timer at vente på svar.
Sygehuset havde sagt, hvis ikke vores datter Michelle havde hørt noget fra dem inden mandag morgen, så havde Mason ikke coronavirus. De ville KUN ringe, hvis han havde det! Gudskelov slap vi med skrækken.
Så vi har alle åndet lettet op, og Mason er frisk igen og løber rundt, det er så typisk små børn hvor hurtigt det kan vende.
Vores piger er ovre og lege med vores børnebørn i dag. De var også bekymret, om vi så alle skulle ende i isolation, men det gjorde vi heldigvis ikke. Men vi passer stadigvæk på os selv, så ikke vi får det, ihvertfald ikke før de har fundet en behandling for det, som de snakker om kommer i slutningen af 2020.
God dag til jer alle, tak fordi i læste med 🙂
Pas på jer selv <3
Knus Sanne