Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Søndag morgen, det skal der ske, inden vi går live..

Kære søde læsere,

Det er søndag morgen, jeg stod op kl. 8 det har jeg gjort den sidste måned. Nogle dage kl. 6, det syntes jeg så selv er lige tidligt nok. Kl. 8 er mere passende, for ellers falder jeg bare i søvn kl. 20 om aftenen, og det er jo heller ikke sjovt, hvis ikke man har en aften sammen.

Men for at være ærlig, så nyder jeg faktisk morgenroen alene, mens resten af familien sover. Jeg nyder at sidde med min morgenkaffe og få gode idéer, få læst, få lyttet til mindset imens jeg træner på min motionscykel. Men som regel har jeg fået shoppet en del, når min mand står op, så jeg ved ikke hvor vild han er med min nye vane. 😉

I dag kommer vores datter Nadia, hun skal hjælpe os i haven, for græsset og hækken vokser SÅ hurtigt. Jeg er desværre ikke det store have menneske, jo hvis jeg skal putte blomster i krukker og lign. Min mand er læge, og han orker det heller ikke rigtigt, det med haven. Så da Nadia rigtig gerne vil, mod betaling selvfølgelig, så er det løsningen. 🙂

Kl. 14 i dag går vi live på min instagram “SanneVilleFamily Officiel” det er rigtig hyggeligt og sjovt. Sidste gang på min instagram have vi ca. 500 mennesker på, vi var på en hel time. Vi gik også live på vores YouTube “SanneVilleFamily”, med snart 36.000 abonnenter, der havde vi ca. 750 mennesker på, så det er vildt. 🙂

Så vi gentager succesen igen i dag. Det er sjovt at svare på spørgsmål og på den måde kan vi give lidt igen til vores søde følgere /fans, nu vi ikke kan mødes rigtigt, som meningen var i dette forår.

Vi havde planer og aftaler med et stort firma, at vi skulle ud og give autografer og kram, men det må blive når der er kommet en behandling /vaccine mod corona-virus.

Nu vil jeg læse lidt, jeg elsker selvudviklingsbøger, et klogt hoved, har engang sagt, at man helst skal læse min. 20 minutter om dagen, og det gør jeg. Indimellem læser jeg højt for mig selv, bare for ikke at springe de svære ord over, når man læser inden i hovedet, og ja for bedre at kunne forstå /huske hvad jeg læser.

Om aftenen er jeg meget forkælet, Thomas læser højt for mig hver aften, lige til jeg falder i søvn, det er en hyggelig ting at have sammen. 🙂

God dag, husk at deltage i vores live stream kl. 14 hvis i har lyst.

Knus Sanne <3

 

 

 

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Vores barnebarn bliver syg, kommer på sygehuset og bliver testet for coronavirus…

Kære søde læsere,

Længe siden i har hørt fra mig her på bloggen, jeg skal nok blive bedre til at skrive herinde. Jeg har bare haft travlt med mine to YouTube kanaler og familien.

Vi prøver at holde humøret højt i disse svære tider, tænke positive tanker og nyde, at vi har vores børn hjemme hver dag. De eneste vi ser fast i denne tid, er vores to børnebørn Hollie og Mason og de eneste de ser, er os. På den måde håber vi på at undgå at få coronavirus.

I lørdags blev vores barnebarn Mason på snart 18 mdr. syg med høj feber fra morgenstunden. Vores datter Michelle prøvede at slå Masons feber ned med Panodil og ringede for en sikkerheds skyld til os og til vagtlægen.

Vagtlægen så på Mason over video opkald, og de aftale at se tiden an. Om aftenen fortsatte feberen med at være høj trods panodil, så Michelle sendte en videooptagelse af Mason til min mand Thomas, som er læge. Thomas syntes, det var svært at vurdere på video, hvor man jo ikke kan lytte på lunger osv, men Mason så meget syg og medtaget ud, så vi bad Michelle om at kontakte vagtlægen igen.

Og så gik det ellers stærkt, da Mason havde 40,4 i feber, trods han løbende har fået Panodil. Vagtlægen siger, at Michelle skal tage en taxa til Roskilde sygehus, og ingen må tage med dem.

De bliver flere timer på sygehuset, og lægen vurderer, at Mason skal testes for coronavirus. Michelle får dog lov at tage hjem igen med Mason og vente på svar.

Vi blev alle rigtig bange, da vi hørte det. Pludselig kom denne virus tæt på min elskede familie, og man læser så mange skræk historier hver dag i nyhederne.

Men det gode er, at børn oftere kommer sig hurtigt over coronavirus. Men så startede alle tankerne, hvis jeg selv fik det. Jeg har kronisk astma, og nogle af mine døtre ryger cigaretter, og der er også min svigersøn, som er ældre end jeg selv og er storryger. Hvad hvis de fik det… Det blev 24 svære timer at vente på svar.

Sygehuset havde sagt, hvis ikke vores datter Michelle havde hørt noget fra dem inden mandag morgen, så havde Mason ikke coronavirus. De ville KUN ringe, hvis han havde det! Gudskelov slap vi med skrækken.

Så vi har alle åndet lettet op, og Mason er frisk igen og løber rundt, det er så typisk små børn hvor hurtigt det kan vende.

Vores piger er ovre og lege med vores børnebørn i dag. De var også bekymret, om vi så alle skulle ende i isolation, men det gjorde vi heldigvis ikke. Men vi passer stadigvæk på os selv, så ikke vi får det, ihvertfald ikke før de har fundet en behandling for det, som de snakker om kommer i slutningen af 2020.

God dag til jer alle, tak fordi i læste med 🙂

Pas på jer selv <3

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Top Nine 2019 året der snart er gået…

Kære søde læsere,

Jeg lavede min Top Nine til min Instagram fordi året 2019 er ved at være forbi, og på min top Nine kunne jeg mindes det som bla. er sket i 2019.

Der er ingen tvivl om, at det er familien, som fylder i mit liv. Det gør dog ondt at tænkte på, hvor meget sygdom jeg har været plaget af hér i 2019, med knæ, skulder & astma anfald, som endte med en indlæggelse på Nykøbing Falster sygehus, fordi vi var på ferie dernede. Men heldigvis ikke noget død alvorligt (Kun lige det med atsma anfaldet, men det er der styr på nu.)

Vi flyttede til Jyllinge i maj måned, hvilket var det bedste, vi har gjort. Så skønt at bo i Jyllinge tæt på vandet, naturen og med sti system til skolen og et noget nyere /moderne hus end det, vi kom fra. Og med vores datter Nadia & barnebarn Hollie i samme by, faktisk i gå afstand. Pigerne går på samme skole og sfo, det er en gave de vokser op sammen og er hinandens bedste venner.

Vi fik også lejet et sommerhus i Marielyst, jeg tror vi har gjort det to gange i år. Den ene gang med indendørs pool, hvor vores ni årige datter Amalie lærte at svømme. 🙂

I sommerferien var vi i London, for tredje gang for at besøge vores datter Stine, som har bosat sig i London. Jeg elsker London, og vi har set de fleste seværdigheder i London, og oplevet Stines dagligdag i London, det betød meget for mig.

Det har alt i alt været et udfordrende år for mig med sygdom, flytning og da vi endelig var flyttet ind i vores nye hus i Jyllinge, så skulle vi have nyt tag, som tog 5 uger, det var lidt af en udfordring oveni sygdom, og alle der har oplevet en flytning ved, at man er smadret flere måneder efter.

Men med min elskede mand Thomas ved min side, klarede vi det hele. Vi fejrede også 10 års bryllupsdag d. 5 december for hele familien. Det var en stor dag. <3

Jeg bliver altid en smule sentimental når året er ved at rende ud, også fordi jo ældre jeg bliver, jo hurtigere går et år. Jeg syntes tiden flyver afsted, og indimellem ønsker jeg bare i nogle stunder, at tiden ville stå stille, så jeg bare kan nyde lige dette øjeblik, og tage det med mig i mit hjerte.

Jeg fik også set mine brødre i år, som jeg ikke har set i en del år, da de har boet i Irland. Den ene af mine brødre bor stadig derovre men var lige hjemme i DK her i julen. Så skønt at se dem igen. Som sagt betyder familien alt for mig.

I år 2020 ønsker jeg et godt helbred, være i psykisk & fysisk god balance & få rigdom & overflod på et guddommeligt plan & komme i god form, så jeg kan veje min normal vægt. Ønsker fred & næste kærlighed i hele verden.

I morgen kommer vores døtre, svigersønner & børnebørn og fejrer nytår med os, det bliver skønt at fejre det med dem og skåle ind i år 2020 sammen med dem man elsker. <3

Tak til vores søde fans /følgere på vores YouTube kanal SanneVilleFamily ❤ med over 32.000 abonnenter & på min nye YouTube Kanal for voksne “SanneVilleFamily Sanne’s Hyggehjørne” For al jeres støtte og opbakning. Tak fordi i ser vores videoer og giver os så meget kærlighed tilbage, både på de sociale medier & når vi mødes ude i det offentlige. <3

Godt nytår <3

Knus Sanne <3

Kategorier
Familie Mindfulness Oplevelser

Dagen derpå..

Kære søde læsere,

Det er længe siden, I har hørt fra mig. Jeg tror, det er flere måneder siden. Men jeg har været så fokuseret på mine to YouTube kanaler, at det har taget det meste af min tid.

Alt går godt herhjemme, der sker bare rigtig mange ting for tiden, så det er med at holde tungen lige i munden og følge med. Jeg elsker når der sker noget, men jeg nyder også alene stunder med ro, hvor jeg så kan lade op igen.

Så efter flere uger med en masse socialt, har jeg slapper dag i dag. Det er virkelig dejligt at sove længe og bare se ud i haven på de halv nøgne træer. Håber altså snart vi får sne.

I går var vi til vores barnebarn Hollies 6 års fødselsdag, det var så hyggeligt. Det blev holdt på den kinesiske restaurant i Roskilde.

Vi holder også snart fest for d. 5 december har Thomas og jeg 10 års bryllupsdag, og det skal fejres, dog kun for de nærmeste, men de nærmeste er også ca. 20 personer, da vi er en stor familie.

Vores datter Stine er rejst tilbage til London hvor hun bor, her til morgen. Det var så dejligt at hun var hjemme på weekend.

Det var også dejligt at se min bror i går, jeg har ikke set min bror en del år, da han har boet i udlandet.

Men dejligt Thomas og jeg stadig arbejder hjemmefra sammen, for nu vil vi spise morgenmad, og så skal jeg selvfølgelig huske at slappe lidt af og lade op, til vi skal hente vores døtre fra sfo. Men jeg skal også have ryddet op på pigernes værelser og have sorteret ud.

Pigernes værelser er ikke ret store, og lige om snart er det jul, og så skal der være plads til de nye julegaver. Der er også nogen som siger, hver gang noget nyt kommer ind, skal der noget ud, det er den eneste måde at holde orden på.:-)

God dag, dejligt at være tilbage hos jer her på bloggen <3

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Sommer Update..

Kære søde læsere,

Det er længe siden i har hørt fra mig her på bloggen, så nu kommer der lige en sommer update 🙂

Vi nyder sommeren i vores hus i Jyllinge, håndværkerne er stort set færdige med taget, de mangler nogle små ting, så et par dage mere, og så har vi helt ro i vores hjem og med et fint nyt tag.

Det gik bedre end forventet, at bo en uge mens det stod på med taget. Vi tog på et par udflugter og på stranden, og når vi kom hjem om eftermiddagen havde håndværkerne fyraften, og så var der stille igen.

Vi har stadig ferie med vores to døtre indtil d. 8 august, hvor de starter i skole. De starter i 1. klasse og 3. klasse. Pigerne har ønsket at holde fri fra SFO hele sommerferien, men næste år tror jeg alligevel, de kommer over bare en lille uge eller to, for seks ugers sommerferie er lang tid, selvom det har været hyggeligt og gået godt.

Man skal lige vænne sig til at være hjemme igen fra ferie. Der er stor kontrast mellem ti dage i en storby i London og så hjem til vores hus i Jyllinge, og det kan heller ikke sammenlignes. Jeg kan lide begge dele. Jeg elsker der sker noget og se livet i en storby, men jeg elsker også at komme hjem til roen på en stille villavej tæt på natur og vandet og at få lidt stabilitet, rutine og hverdag igen.

Resten af vores ferie bliver stille og rolig, vi har stadig brug for at lade op. Jeg døjer stadig med en senehinde betændelse i skulderen og sover dårligt om natten. Det har stået på i otte uger. Men jeg skal snart til speciallæge og have foretaget en ultralyds scanning, hvor de kan sprøjte noget binyrebarkhormon og bedøvelse ind. Så skal den skulder nok blive fin igen.

Vores sunde livsstil går godt, vi har siden foråret været opmærksomme på, hvad vi puttede i munden. Thomas og jeg er blevet meget bedre til at tage en smoothie, når vi er på farten, i stedet for at gå ind og spise det helt store måltid et sted.

Vi spiser nogle dage kun et stort måltid, og det er aftensmaden som, som regel, består af salat og kød eller fisk. Om morgenen drikker vi Nupo iskaffe med café Latte smag fra netto, den kan klart anbefales! Det smager fantastisk, der er protein i, og så mætter den som et måltid. Indimellem til frokost kan vi finde på at tage sådan én igen 🙂

Selvfølgelig kan vi falde i, og ende med at spise hvide magnum is, især hvis vi har et for stort lager i fryseren, så det prøver vi så på at lade være med at have. 😉

Vi går også ture langs vandet, men ikke så meget som vi gerne ville. Nu vores døtre har sommerferie, er det lidt begrænset hvor lange gåture vi kan lokke dem med ud på, og vi synes ikke, de er gamle nok til at være alene hjemme endnu, så de helt lange gåture må vi igang med når pigerne starter skole og SFO igen. Så har vi hele dagen til det. Det er det gode ved, at både min mand og jeg arbejder hjemmefra.

Vi har også en del fødselsdage lige om hjørnet, vores datter Nadia fylder 27 år på tirsdag d. 30 juli, og Thomas fylder 44 år d. 8 august, så der bliver familie fester. 🙂

Håber også i nyder sommeren,

Knus Sanne


Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Livet i London, så meget har vi betalt for rejsen og lejligheden..

Kære søde læsere,

Vi nyder virkelig livet i London. Vi ankom for et par dage siden og skal bo her i ti dage. Vi har lejet en lejlighed med altan i et skønt kvarter i London, byen hedder Putney.

Vores datter Stine på 28 år, bor her i London fast. Så derfor har vi besøgt London hele tre gange indenfor et år. Jeg kan godt forstå Stine elsker livet i London, her er så skønt. En by som aldrig sover og samtidig kan du finde de mest smukke, stille og idylliske områder også.

Vi har ikke så travlt denne gang med at se alle seværdighederne i London, for dem har vi set. Vi er her for at slappe af, nyde livet i London og være sammen med vores datter Stine.

I dag tager vi en taxa ud til det område Stine bor i, hun bor ca. 5 km fra os i et endnu finere område end det vi bor i. Stine mener jeg vil blive helt begejstret over det smukke område hun bor i, med hus ud til Themsen.(Floden i London).

Så dagen i dag går med at vi besøger Stine, spiser frokost sammen, ser hvor hun bor, hvor hun træner i fitness center og hvordan hendes hverdag er i London. For sidste gang vi var i London, boede Stine i en anden del af London.

Jeg elsker at vi har mulighed for at rejse med vores to yngste døtre, og vi kan besøge Stine så ofte, faktisk er vi mere intenst sammen her, end da Stine boede hjemme i Danmark.

Det gode er også at det kun tager to timer i fly så er du i London. Men næste gang prøver vi at holde os udenfor højsæsonen. Vi endte med at give 30.000 kr for flybilletter og lejligheden i London i ti dage. Sidste gang vi var her, uden for sæsonen, gav vi kun det halve, så det skal man lige være opmærksom på.

Vejret er iøvrigt fint her, over 20 grader og det har ikke regnet så det er skønt. Der er dagligt videoer fra London på vores YouTube  “SanneVilleFamily”. 🙂

God dag og ferie, til alle jer som har ferie<3

Knus Sanne

 

 

 

Kategorier
Familie Mindfulness Oplevelser

Indlagt med ambulance i nat, troede jeg skulle dø…

Kære søde læsere,

Lige nu ligger jeg alene på Nykøbing Falster Sygehus. Thomas er taget hjem i sommerhuset i Marielyst med pigerne, de har været vågne det meste af natten, hvor jeg blev indlagt. Så jeg har bedt dem tage hjem og sove nogle timer.

Men sikke en forskrækkelse, jeg lider af astma, noget jeg har gjort siden jeg var 18 år. For et år siden prøvede jeg at få et astma anfald under et hosteanfald, og det føltes som om, jeg blev kvalt. Jeg nåede dog min natbords skuffe, hvor min astma medicin ligger, så dengang endte jeg ikke på sygehuset.

Men i går aftes fik jeg mere og mere astma og kl. 24, var den helt gal. Thomas ville vække pigerne så vi kunne køre til Nykøbing Falster bys Apotek efter en astma spray, da jeg opdager den røde streg på begge mine astma sprayer, den daglige brune og den blå ved akut astma anfald, dvs. de har været tomme den sidste uge, jeg har brugt dem! Jeg har hevet i dem, som jeg plejer, men jeg har ikke fået min astma medicin, da de faktisk var tomme.

Jeg panikker og siger til Thomas, at han ikke skal vække børnene de skal ikke se mig i denne paniske tilstand, hvor jeg hiver efter vejret. Thomas prøver at få fat i en vagtlæge, jeg ved ikk om det er fordi apoteket er lukket så sent.

Ihvertfald tager jeg min mobil og ringer selv 112, og panikker fuldstændigt og grædende siger til alarmcentralen, at de skal sende en ambulance hurtigst muligt, da jeg har et astma anfald og er ved at blive kvalt. Der er ca. 20 minutters kørsel fra sygehuset og til vores sommerhus, men ambulancen kom på ca. 10 min.

Alt imens render jeg rundt ude i regnvejret i haven og beder til de højere magter at mine lunger ikke måtte klappe sammen. En dame fra alarm centralen prøvede at berolige mig, imens jeg sagde skynd jer… skynd jer…Ja de skynder sig sagde den venlige dame, som også tog en snak med Thomas.

Stakkels Thomas han kunne slet ikke få mig til at falde til ro inden ambulancen kom, det eneste sted jeg følte, at jeg kunne få bare lidt luft var udenfor. Så jeg gik rundt i regnvejret midt om natten og prøvede ikke at panikke, for jeg vidste at så ville alt blive værre.

Da ambulance folkene kom, blev jeg straks lagt på en båre og jeg fik straks en maske på med astma medicin. Stakkels Thomas, de havde smækket ambulance døren i for næsen af ham, så han stod ude i regnen. Sikkert for at tage sig af mig inden vi kørte mod sygehuset. Jeg ved godt der ikke er meget plads i en ambulance, men jeg bad om at få min mand.

Men først ville de berolige mig og få nogle data kun fra mig, måske for at prøve at få mig til at slappe af. Alt imens jeg hev efter vejret i en maske. Jeg bad endnu en gang om at få min mand ind til mig og fortalte dem også at min mand var læge. Til sidst åbnede de ambulance døren og derude midt i regnen, midt om natten, stod min elskede mand med vådt hår og ventede på at måtte sige farvel til mig.

Vi aftale at Thomas ville køre til sygehuset når han havde fået vækket pigerne.

I ambulancen besvimede jeg et par gange undervejs, jeg var rædselsslagen for at dø, så jeg aldrig skulle se min elskede familie igen. Så jeg hyperventilerede, selvom den rare ambulancemand beroligede mig med at jeg ikke døde, de havde styr på det.

Jeg blev indlagt med det samme, jeg fik flere masker med medicin i løbet af natten, også lagt et drop i hånden hvor de gav mig binyrebarkhormon. Først tidligt på morgenen efter et hav af blodprøver, flere masker med medicin, hjalp det først helt rigtigt med at trække vejret selv, da de gav mig binyrebarkhormon.

Thomas havde siddet på en stol hele natten ved min side, han ville ikke forlade mig i den tilstand. Sofia sov i min sygeseng, og Malle i en lænestol.

Til morgen gik det bedre, jeg fik taget flere blodprøver og røntgenbilleder af mit hjerte og lunger. Hen af formiddagen kom lægen og sagde at nu havde de det under kontrol, og jeg måtte tage hjem.

Men sikke en omgang, Thomas og pigerne har lige hentet mig og vi er hjemme i sommerhuset igen. Jeg har fået ekstra medicin med hjem ved anfald og nye astma sprayer. Alle har været så søde, hjælpsomme og forstående, det betyder meget, efter sådan en omgang.

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Ferie og nåede jeg at smide de overflødige kilo på fem uger..

Kære søde læsere,

Det er så skønt med ferie, vi nyder det rigtig meget her i sommerhuset i Marielyst. Vi har været i Marielyst mange gange. Hvert år og nogle gange flere gange om året, bor vi her i en ferie.

Vi har prøvet at leje sommerhuse andre steder i Danmark, men ender altid med at foretrække Marielyst, måske pga. den gode badestrand, naturen, Marielyst by og de minder vi har skabt hernede igennem de sidste ti år.

Vi har valgt et sommerhus med indendørs pool og det var et godt valg. Vores ni årige datter Amalie har nemlig lært at svømme. Vi bruger poolen hver dag. 🙂

Mit mål, se tidligere blog indlæg, var at smide ti kilo på fem uger. Men som min mand Thomas sagde, at det nok var lige optimistisk nok, uden motionscenter osv. Thomas fik ret, jeg har smidt fem kilo på fem uger.

Men jeg er godt tilfreds og glad for at jeg stod frem offentligt, og skrev om det mål, som jeg havde sat mig for, for så gøre man alt for at overholde det.

Vi har heller ikke været på kur, eller dyrket motion i et motionscenter, men vi har ændret vores livsstil, til en sundere livsstil med daglig motion.

Vi har nøjes med et stk. kage ved fødselsdage og lign. Vi har tænkt over hvad vi puttede i munden til hverdag og jeg elsker den rejse jeg har været på, med en sundere krop med meget mindre sukker og mine daglige gåture.:-)

Jeg tror også det er en god måde at smide de overflødige kilo på, hvis man ikke skal tage det hele på igen, nemlig en indsigt om at spise sundt i hverdagene og dyrke mere motion. For os er det gåture i naturen, men jeg er ikke kommet over de 10.000 skridt på de fem uger, højest nærmede mig de 10.000 skridt.

Men jeg er glad og stolt for de fem kilo som er smidt, og jeg kan mærke det på mit tøj, der skal bælte i bukserne nu, måske skal jeg bare købe nogle nye…

God dag,

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

I dag ville min søster være fyldt 48 år..

Kære søde læsere,

I dag er det d. 27 juni så stort tillykke til min eneste elskede søster som ville være fyldt 48 år, hvis hun havde levet i dag.

Der er altid dage som kan være svære at komme igennem og dette er en af dem. Det er 6 år siden Linda døde så tragisk og pludseligt, det har været en rigtig hård tid, men jeg er glad for det sted jeg er i dag.

I dag kan jeg mindes hende med et smil, og se billeder af hende uden at græde, det kunne jeg ikke de første par år efter hendes død.

Jeg har lært ikke længere at være vred på verden over at jeg mistede min eneste søster, men istedet være taknemmelig for at hun var min søster i 41 år.

Jeg nåede at opleve Linda blive gift, få børn, blive moster til mine børn og al dette ville jeg ikke have oplevet, hvis Linda var død, som fem årig da hun faldt ned fra 3 sal, hvor hun slap med hjerne rystelse og et brækket kraveben.

Som vi talte med præsten om inden Linda’s begravelse, så havde hun formået at leve sit liv fuldt ud, hun havde oplevet det meste af verden og havde selv gjort en del for at hjælpe andre mennesker, bla. ved at plante træer i Afrika, betale til børn i Afrika hver måned. Linda ønskede en bedre verden. Linda havde oplevet langt mere end de fleste mennesker gør på et helt liv.<3

Så jeg ønsker at leve mit liv i taknemmelighed, leve et liv med en indsigt om at være taknemmelig for Linda, og de år hun var her på jorden og gav så meget af sig selv.

Linda var en stor inspiration for mange mennesker inkl. mig selv. Så nu vil Thomas og jeg gå en tur ned til vandet og mindes Linda, og mon ikk jeg ser en sommerfugl på turen. 😉

Tillykke med dagen Linda <3

God dag til jer alle,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Et tegn fra min afdøde søster sankthansaften…

Kære søde læsere,

I går var det sankthansaften, det er altid en smule ambivalent for mig, jeg elsker traditioner og at skulle fejre midsommer med min familie og samtidig gør det ondt i mit hjerte at min eneste søster plejede at holde sankthansaften for os hvert år, for at fejre sankthansaften og hendes fødselsdag.

Min søster Linda som ikke lever mere, har rigtigt fødselsdag d. 27 juni, hvor hun ville fylde 48 år hvis hun havde levet. Linda blev kun 42 år. Selvom det er 6 år siden hun døde pludseligt, og vi er kommet videre, så godt vi nu kan med den kæmpe sorg som pludselig slog benene væk under os, er der stadig dage der er svære at komme igennem.

Min søster har to døtre, og jeg havde for nogle dage siden skrevet med min ene niece, som jeg skriver med jævnligt. Men har savnet at skrive med min anden niece også. Dette har jeg nævnt flere gange til Thomas. Vi var tætte et par år efter Lindas død, men da min søsters børn og deres far flytter til Lolland løber kontakten lidt ud.

Så selve sankthansaften gik fint, vi hyggede os hos vores datter Nadia. Men da jeg var kommet i seng om aftenen, lå jeg og så ud i haven og tænkte på min søster og hendes to døtre. Jeg lå og mindes alle de sankthansaftener vi har holdt sammen og fælles fødselsdage som små. Jeg har jo næsten lige haft fødselsdag og der var kun et år imellem os. Så vi var meget tætte aldersmæssigt.

Jeg havde netop til aften stødt på usædvanligt mange sommerfugle allevegne, et tegn fra min søster om at hun er her, bare i en anden form. Det hjælper mig meget, at tro på et liv efter døden.

Udover det tegn med sommerfuglene, skriver min niece som jeg ikke har snakket med et par år en sød SMS til mig. Og vi ender med at skrive lidt sammen og skrive om Linda.

Det var SÅ dejligt at høre fra Lindas datter igen, som sagt er det mest den ene jeg har skrevet med, så jeg har savnet at fortælle den anden, at moster altid vil være her og at de altid kan skrive eller ringe til mig hvis de får brug for det. Teenage alderen er svær især når man mangler sin mor.

Jeg ser klart de to ting som tegn fra Linda, det kan ikke være en tilfældighed, at min niece lige vælger at skrive den aften jeg tænker på Linda, når vi ikke har skrevet sammen i to år. Jeg tror vores afdøde guider os fra den anden side.

Jeg ved også at jeg minder meget om min søster, derfor er det vigtigt for mig stadigvæk at have kontakt til mine niecer da jeg ved de ser meget af deres mor i mig, og jeg kan på den måde give dem noget af det som Linda ville have gjort hvis hun havde levet. Og omvendt, jeg ser også meget af min søster i dem, så på den måde er her stadig noget af Linda her. 🙂

Nu er klokken 4 om natten/morgenen jeg må hellere prøve at sove igen trods smerter i min skulder, det kan i altid høre om en anden gang, det er ikke så spændende med en smertefuld skulder, men håber snart det forsvinder for det er smertefuldt, og det gør jeg ikke sover igennem om natten og her på 3 uge er det ikke sjovt længere.

Når i læser dette blog indlæg så sover jeg sikkert bortset fra jeg har en aftale med Nadia og Michelle allerede kl. 9 så det er om 5 timer så må hellere sove.

God dag… Det er jo næsten morgen 🙂

Knus Sanne