Kære søde læsere,
I dag går det meget bedre med forkølelsen, og det passer mig fint for jeg har slet ikke tid til at være syg. Dagens udfordring i dag, var at komme ud at gå tur med hundene i det kolde vejr.
For når man ikke har været helt på toppen kan man have en tendens til at sidde inden i varmen med plaiden og se tv. Men jeg gjorde det og det var skønt at komme ud i den friske luft, og vores hunde elsker det, selvom jeg godt kunne mærke på dem i dag, at det var lidt koldt. Små hunde fryser jo hurtigere end man regner med, så det blev en lille gåtur ud på engen.
Jeg har haft meget mere energi i dag trods forkølelsen, så det er skønt. Thomas skal på pilot skolen i aften, så jeg håber vores døtre Nadia, Michelle og børnebørnene kommer og spiser pizza med mig og pigerne, de ville lige svare senere i dag.
Jeg har købt den sødeste forårsjakke til vores barnebarn Mason, den var på tilbud, jeg købte den online hos Ellos.
Jeg er totalt forelsket i vores barnebarn, tænk at han er 10 uger nu, tiden flyver. Mason kan smile nu og det er så sødt, især når man leger klappe klappe kage leg med ham. 🙂
Nu vil jeg slutte, vi har lovet pigerne at de ikke skal på sfo i dag, men hentes tidligt lige efter skole, også fordi at Amalie skal have lavet pas, for lige om snart flyver vi til London, jeg tæller dage. ..
God dag,
Knus Sanne
En kommentar til “Dagens udfordring..”
Skulle dit barnebarn ikke hedde noget andet? Var det ikke noget med A?