Når man må skuffe sine børn…

Kære søde læsere,

Det er så skønt med påskeferie, vejret er fantastisk, og i går lovede vi vores to børn, at vi ville tage på Dyrehavsbakken i dag. Til dem af jer som ikke kender Dyrehavsbakken, er det en forlystelsespark, som de fleste børn elsker at opleve.

På vores aftentur i går, løb vi om kap med vores børn, og jeg skulle på et tidspunkt spille sej og løbe baglæns, indtil jeg pludselig fik forvredet mit knæ, så var det ikke sjovt længere. 🙁

Jeg må også snart lære, at jeg ikke er tyve år længere. Så i dag sidder jeg midt i alle flyttekasserne med benet højt, og får lagt neglelak på tæerne af vores yngste datter. Min mand, som jo er læge, sagde, at det hedder et par dage med benet i ro.

Er der noget, jeg ikke er god til, så er det at holde mig i ro og have smerter. Det er slet ikke noget for en rastløs magelig type som mig. Jeg får utrolig ondt af mig selv, når bare jeg har ondt det mindste sted. Faktisk utroligt jeg turde rode mig ud i seks børnefødsler, men hvad gør man ikke for at få sine elskede børn.

Pigerne tog det nu pænt i morges, da vi sagde, at vi måtte aflyse vores tur på Bakken. Amalie var faktisk mere optaget af at spille på sin mobil. Og vores datter Sofia på 7 år, hun tænkte faktisk mere på mit ve og vel end at komme på Bakken i dag, det var meget sødt, og jeg var lidt overrasket. For hun kan godt have temperament for tiden, hvis tingene ikke går efter hendes hoved. Dejligt med empatiske børn. 🙂

Så jeg bliver rigtig nusset om, min mand kommer med kaffe, og Sofia lakerer mine negle. Det er så sødt, selvom jeg synes, det er enorm kedeligt at sidde der med benet højt. Men som min mand siger, vi må lære at få det bedste ud af situationen.

Og det har han jo ret i. Det er jo heldigvis ikke noget alvorligt. Men væske i knæet er ubehageligt, men om et par dage kan jeg forhåbelig gå fint igen, det er ihvertfald slut med at løbe baglæns. Men jeg slipper desværre nok ikke for tøjvask. 🙂

God påske <3

Knus Sanne