Hva’ fanden sker der lige med den overgangsalder….

Kære søde følgere,

Jeg har ikke skrevet på min blog længe, men elsker faktisk at skrive, udover jeg elsker at lave videoer til jer på vores YouTube kanal SanneVilleFamily.

Thomas er ude at handle & hente børn,  han er så sød. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ville have gjort uden ham.

Det må være min fortjeneste efter 8 år som enlig mor med 4 teenagere og et hårdt liv, inden jeg mødte ham, til nu at være gift og have det bedste liv EVER. Jeg er meget taknemmelig!

Lige nu kigger jeg ud på regnen. De gule Erantis, som titter op kun overlappet af de hvide vintergækker, er et dejligt tegn på forår i det ellers kedelige regnfulde vejr.

Juletræet ligger stadig med grannåle på i haven. Det har så mange grannåle, at det er lige før, jeg tror man kunne genbruge det til jul. Desværre har der været så meget sygdom i vores familie i dette nye år 2022, så det er ikke lige oprydning i haven & carporten, der bugner af papkasser (efter al mit shopperi), der er blevet prioriteret først.

Jeg var syg i januar… 14 dage med corona. For mig var det at få corona forfærdeligt! Feber, hoste og på et tidspunkt kunne jeg ikke trække vejret, da jeg også lider af astma, så jeg panikkende fuldstændig, og vi måtte have en ambulance ud for at give mig iltmaske. Det hjalp, men føj for den en oplevelse. 

Derfor går jeg meget op i at nå at få 3 stik, hvis jeg skulle være så uheldig at få corona igen,  vi har indtil nu måtte rykke tiden 3 gange pga. af sygdom,  så det siger lidt om vores lidt uheldige start på det nye år. Vi har en tid på fredag, og der skal jeg bare være frisk og have det stik, for de lukker ned for det i løbet af marts, og jeg ville panikke fuldstændig hvis jeg ikke nåede at få det.

Jeg er 49 år og har egentlig aldrig rigtig tænk over det med overgangsalderen, og hvad det kunne give af gener. Indimellem har nogen snakket om, at det var hårdt med overgangsalder, svedeture osv. Men nu jeg selv har nået den alder, har jeg følt, jeg har været heldig og ikke været en af dem med mange gener, indtil nu …..

Jeg har seriøst ikke sovet om natten hele år 2022, så jeg er godt træt af det..

Det værste lige nu er min uro i benene, som kun 10% af Danmarks kvinder oplever i overgangsalderen, og selvfølgelig skulle jeg lige være en af de 10%  …suk….

Så nu er jeg begyndt at tage medicin mod det… En lille dosis af den samme medicin, som man giver mod Parkinson, ikke at jeg har parkinsonisme, men det er den eneste medicin, som skulle hjælpe på uro i benene. Jeg startede på medicinen i går efter mit “nat-cykleri”, som svarede til en cykeltur til Jylland. Jeg kan godt forstå, hvis Thomas er træt af min karten rundt i sengen! Han får heller ikke meget søvn for tiden, da han jo bliver vækket af alle mine spjæt med benene.

Det hjalp på benene, men desværre sov jeg først kl  6 i morges til kl 11, det var de 5 timer. Jeg er virkelig glad for, jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra og ikke skal stå til regnskab for en arbejdsgiver. 

Nu ringer det på døren. Vores søde datter Nadia & barnebarn står udenfor med en gavekurv og et kort. De ved, jeg ikke har været på toppen længe og derfor heller ikke været så social som jeg plejer. Jeg blev så glad og overrasket – de kommer selvfølgelig ind til en kop kaffe. 

Nu kommer Thomas også med pigerne, indkøbsvarer og en buket tulipaner, som han ved jeg elsker.

Jeg føler mig så elsket og taknemmelig ❤