Kære søde læsere ❤
Vi har nydt endnu en skøn dag i haven. Vores datter Nadia kom med sin kæreste Brian, som skulle ordne vores bede for ukrudt, selvfølgelig mod en god løn.
Det bliver så dejligt at få al det ukrudt væk i bedene, og få lagt en filt dug og sten henover. Brian blev færdig med det ene bed i dag. Og jeg må sige jeg var imponeret over hvor flot det var blevet👌
Nadia er så sjov, for hun lå og sov på Amalies badedyr i vores store bade bassin, mens Brian knoklede i varmen med at pille ukrudt. Se billedet 😂💦
Jeg har lidt dårlig samvittighed over det er vores svigersøn som ordner vores have, men Nadia siger de har brug for pengene og Brian elsker det, han sidder aldrig stille ned alligevel.
Men jeg kørte så i netto og købte stort ind mens de var her, så vi kunne byde på øl, vand og en god frokost med kage til dessert.
I morgen kommer de igen, så haven kan blive fin sommer klar, og det er også hyggeligt at se vores barnebarn så tit, hun leger jo så godt med vores to yngste døtre Amalie og Sofia, der er kun et par år imellem.
God aften 🌸
Knus
Smilende Sanne ❤