Kære søde læsere,
I dag kommer vores voksne datter Stine og hygger med os. Jeg er ved at dække bord så vi kan få en lækker frokost sammen, som består af smørrebrød og altid luner jeg en leverpostej til.
Jeg er blevet spurgt om, hvordan det er at have to kuld børn, dvs. Fire voksne døtre på 27, 26, 24, og 23 år og to små børn på 6 og 8 år. Det er fantastisk kan jeg kun sige.
Det har været nemt at få de to efternølere på seks og otte år, som jeg fødte da jeg var 37 og 39 år, der var de andre fire blevet teenagere og flyttede hjemmefra trip trap træsko.
Det er nemt på den måde at nu har jeg en mand hvor vi er fælles om ansvaret og det arbejde som høre med til at have børn. Hvor før i tiden var jeg alene med fire børn i otte år før jeg mødte min mand Thomas.
Min første mand var 13 år ældre end mig, det var også derfor jeg kunne få fire døtre i en aldre af blot 23 år. Han var det ældre og havde modenheden til at få børn. Jeg var 19 år da jeg fødte mit første barn. Vi valgte at få dem trip trap træsko, da det at få mange børn og blive mor tidligt, var det vigtigste for mig at skabe en stor familie.
Det går så godt med to kuld børn og et barnebarn. Jeg er nærmest veninder med mine fire voksne døtre, vi deler alt sammen og har mange oplevelser sammen. De elsker at komme hjem og besøge os, og samtidig hygge med deres to lillesøstre på seks og otte, som er de eneste som bor hjemme.
Vores ældste datter på 27 år skal også bo i vores hus med vores to børn i fire dage. Mens Thomas og jeg tager fire dage til London, i slutningen af denne måned.
Jeg oplever ikke noget jalousi mellem vores børn selvom de er to kuld. Og selvom Amalie og Sofia som bor hjemme bliver forkælet på en helt anden måde end jeg kunne give mine fire andre børn da jeg boede alene med dem i et lille rækkehus i Roskilde.
Jeg prøver så nu de er voksne at forkæle dem. Det gode er at mine fire ældste børn synes ikke de har manglet noget materialet i deres barndom.
De husker en barndom med kærlighed og når vi ikke havde råd til at rejse om sommeren, som de fleste andre familier, købte jeg et stort badebassin, som lige kunne være i vores lille have, og lavede nogle lækre madder, som vi tog med ud i haven.
Og så brugte vi ellers vores fantasi og legede at vi var sydpå. Vi kaldte vores hjem for “Hotel Perlen”.
I virkeligheden er det jo det som betyder noget, og det er det ens børn husker, når de bliver voksne, at de fik kærlighed, og ikke om de nu lige havde den dyreste fineste skoletaske og en masse dyre rejser.
Jeg elsker jo bare at kunne give vores børn begge dele, gaver og kærlighed. I dag har vi heldigvis mulighed for det hele:-)
God dag,
Knus Sanne
