Kategorier
Familie Hverdag

I dag lever jeg af vand og juice..

Kære søde læsere,

I går var vores voksne datter på besøg. Jeg køber altid stort ind, når jeg ved, at vores voksne døtre kommer på besøg. Der skal ikke mangle noget.

Så i går spiste vi frokost sammen, dvs. smørrebrød. Jeg havde købt en drømmekage til bagefter uden at vide, at min datter også havde købt min ynglings kage med, nemlig jordbærkage.

Så efter et stort måltid frokost blev kagerne sat på bordet, og vi så en god film sammen (En romantisk film).

Selvom vi alle var overmætte, skulle vi selvfølgelig have aftensmad. Så vi lavede oksecuvette, pomfritter og salat.

Efter aftensmaden havde jeg handlet ind til chokolade budding, så det var klart, det skulle vi da også have. Man skal da have dessert 🙂

Efter desserten så vi en gyser film, da vores to yngste døtre var blevet puttet. Jeg duer ikke til gyserfilm, og der skal gå lang tid, før jeg ser en gyser film igen.

Den var så uhyggelig, at jeg var nødt til at sidde med min mobil og se på den for at aflede opmærksomheden på noget andet, og indimellem når de skreg højt i filmen, slap jeg alt, hvad jeg havde i hænderne, og holdt mig for ørene, så jeg intet kunne høre.

Vi skulle da også have Ben og Jerrys is til filmen, da jeg ved, at det er vores datters yndlings is. Og slik skal da også på bordet til film hygge.

Så efter al det spiseri i går vil jeg bare leve af vand og grønsags juice i dag. Jeg skal også ud på en gå tur med vores hunde til vores netto her i Osted og hjem igen, der er ca. 4 km.

Hvad skal i lave i dag?

God søndag,

Knus Sanne