Kære søde læsere,
I dag kom posten med min nye lækre plaid. Den var på udsalg, og jeg syntes den er så lækker vamset, især her til vinter.
Jeg har nydt lækkert morgenmad med min mand, og så mindede han mig lige om, at det var tid til motion. Det har vi talt om længe, de sidste tre uger, og nu syntes Thomas at det skulle være. Jeg kom vist også til at love ham det i går, det havde jeg bare glemt, eller lykkeligt fortrængt. 🙂
Sidst jeg løb med Thomas, kunne jeg ikke gå en hel uge efter. Jeg var så øm i mine ben. Jeg havde vist fået bildt ham ind, at jeg var i god form. Så derfor løb vi 5 km. Dvs. skiftevis løb og gik, men det var alt for hårdt for mig. Så denne gang, ville vi kun løbe knap 2 km.
Jeg er nu hjemme igen, efter de knap 2 km. Med skiftevis løb og gå. Jeg vil sige det meget kort, jeg syntes det var Så hårdt, jeg glædede mig enormt meget til at jeg var hjemme igen. Undervejs hev jeg flere gange i min astma spray, og for at sige det mildt, troede jeg ikke at jeg ville overleve turen.:-)
Vi grinede en del undervejs men det gjorde det bare endnu værre at løbe. Jeg prøvede også at kigge på Thomas’ gode numse, mens han løb foran, så det kunne friste lidt. Men da han så begyndte at vrikke med sin numse, mens han løb, grinede jeg så meget, at jeg slet ikke kunne løbe, før jeg havde fået pusten igen.
Jeg er glad for at jeg har min mand som min løbe makker, for han kender mig så godt. Jeg syntes at han er så sej, at han løber hjem med mig, og så fortsætter sit løb.
Men lige nu sidder jeg med et koldt krus vand og ser ud i haven, hvor er denne september dag, dog bare smuk. Hvor skal vi huske at nyde solen, mens den varmer lidt endnu. Hvor har vi meget at være taknemmelige for.:-)
God fredag
Knus Sanne
