Kategorier
Familie Hverdag

Myg, bolde, en tabt tand og jordbær kage..

Kære søde læsere ❤

Sikke en skøn aften i går, den første lune aften hvor vi spiste aftensmad ude. Vores datter, svigersøn og barnebarn kom på besøg til kaffe og jordbær kage, og det var så hyggeligt.

Vi sad længe ude mens pigerne hoppede på trampolin, den trampolin er guld værd for pigerne om sommeren, de hopper på den dagligt og længe, og efter vi købte sjove store gummi bolde i ToysRus, er det blevet endnu sjovere for dem.

Jeg syntes bare det er skønt at vi nu går sommeren i møde, og kan sidde længere tid ude om aftenen. Vores svigersøn var ved at blive ædt op af myg i går aftens, jeg ved ikke om det er den hår gele han bruger, men konstant sad der en myg i panden på ham, så vi valgte at gå ind i varmen og tage jordbær kagen indenfor.

Senere da vores døtre og barnebarn var puttet til en film på Amalies værelse på 1 salen så kommer Sofia pludselig jublende og løbende ind i stuen, og råbte at hun havde tabt sin tand. Det var SÅ sødt hun var så glad og stolt, det er stort at tabe sin første tand.

Faktisk er det hendes nummer to tand som hun så mangler, for hun slog sin fortand da hun gik i vuggestue, kun et år gammel og hun havde lige fået den.

Håber det bliver en solrig dag igen i dag. God dag ☀️

Knus

Smilende Sanne ❤
20180408_181133020180409_20465020180409_184623