Kære søde læsere❤
I dag lavede vi video til vores Youtube “Sannevillefamily” hvor vi åbnede fanpost. Med snart 7000 abonnenter stiger den vildt hver dag, med ca. 100 nye abonnenter om dagen, og det er vi glade og taknemmelige for. Det ville jo ikke være sjovt at vlogge hver dag, hvis der var ingen til at se dem.
Vi er blevet spurgt om, hvordan vi fik succes på vores YouTube, og jeg tror vi har fået succes fordi, at vi er en stor sjov familie med seks døtre, og når man er en stor familie sker der jo altid noget. Og vi laver så også mange videoer, da Thomas og jeg er hjemme i hverdagen med Sofia, så vi har tiden og lysten til det.
Jeg har altid været typen siden jeg var barn, som elskede at tage billeder, optage med et video kamera, synge og optræde. Så vores børn har det nok ikke fra fremmede😊
Thomas som ellers er stille som type og slet ikke vant til at være på skærmen, men som til dagligt arbejder som læge og skriver artikler hjemmefra, har efter fem år på YouTube, vænnet sig til at blive optaget og lave underholdning i hverdagen. Indimellem overrasker han mig for vildt, når han stiller op med åben mund og polypper til et foto😂
Vi elsker at lave det, og det er en del af vores hverdag, at dele vores liv offentligt. Jeg vil så også sige når man pludselig bliver et slags forbillede/ rollemodel for børn/ unge så syntes jeg indimellem det er godt jeg laver videoer, hvor jeg ingen make up har på, og ikke fået farvet hår længe ( det skal jeg i morgen) men at de får den ægte vare indimellem, at alt ikke er så glamourøst og perfekt. Og at vi ikke alle har en perfekt hud/make up og tøj størrelse. For det er ikke virkeligheden.
Så derfor kan vi indimellem ligne noget som er løgn, på vores videoer. Men til gengæld får de den ægte vare.
God dag
Knus
Smilende Sanne ❤