Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Om at være alene hjemme og lidt nyt..

Kære søde læsere,

I dag er jeg helt alene hjemme og det sker meget sjældent, da både min mand og jeg arbejder hjemmefra. Men jeg må sige, at det er skønt, uden at det skal lyde forkert. Jeg elsker at gå hjemme i hverdagene med min mand, og vi kan nyde hinandens selskab, og rejse når vi har lyst. Og jeg elsker at være omgivet af vores seks døtre, men jeg nyder også virkelig meget når det så sker at jeg er helt alene hjemme.

Jeg troede jeg ville slappe af med lidt tv i dag, men det har jeg ikke haft tid til endnu. Jeg har pyntet op til Halloween, mest på pigernes værelse, for jeg syntes at stuen skal være pæn og kun med lidt elegant pynt i stuen. Så giver jeg den gas i stuen med pynt på selve Halloween dag, hvor vi plejer at fejre det med alle vores børn d. 31 oktober. Vi er kun i starten af oktober, og jeg vil ikke have det skal ligne et circus i stuen, i næsten en mdr. endnu, før det er rigtig Halloween.

Men pigernes værelse, hold da op, det er pyntet op. Alle tre vinduer som vender ud mod gaden er pyntet med guirlander og edderkopper. Det er sjovt når folk går forbi og kigger ind. De er ihvertfald ikke i tvivl om, at der bor en børne familie derinde. 🙂

Jeg tror lidt senere, jeg vil gå en tur med hundene, ud i naturen. Hundene er helt depri, nu Thomas er inde på sygehuset i dag og hjælpe til med noget. De plejer at ligge på hans skød, mens han ligger i sofaen med sin pc.

Jeg har købt nye hunde trøjer til dem, nu vi går den kolde tid i møde. Jeg håber de kan passe dem, jeg har endnu ikke prøvet det på dem. Men søde er de.

Jeg har også købt mere af mit yndlings Interiør “Riviera Maison” er helt vild med det brand. Lige nu har jeg tændt lysene, det er så hyggeligt.

Jeg blev så glad da det nye Riviera Maison blad var udkommet, og var blevet sendt med i det interiør jeg havde bestilt. De blade udkommer 4 gange om året.

Jeg vil nyde roen lidt endnu, inden min gåtur med hundene. Men det bliver nu også dejligt at komme ud, og gå en tur i naturen, der sker så meget med de smukke farver på denne årstid.

God fredag 🙂

Knus Sanne