Kære søde læsere,
Så vågner jeg igen kl 4.30 om natten, ja jeg vil kalde det natten, for det er bestemt nat for mig på det tidspunkt. Jeg vågnede på nøjagtig samme tidspunkt i går, lidt øv for så går jeg rundt resten af dagen og er træt. Men så kan jeg jo skrive et blog indlæg til jer søde følgere og skrive lidt om mine tanker i forhold til at vores yngste Sofia er startet i SFO.
Det er altid svært med den sidste i flokken, det kan jeg mærke. Især da Sofia har gået hjemme hos os og hygget sig de sidste to år, Pludselig er hun seks år og skoleklar, og skal ud af døren hver dag til skole og sfo . Hvor blev de seks år af ?
Hun har gået i sfo en uge, og det er gået super godt. Sofia er jo en charmerende, udadvendt pige som snakker med alle, og så har hun jo også sin to år ældre søster Amalie i sfoen, det er jo også en tryghed for hende.
Så da hun startede her d. 1 august var der ingen indkøring med hende, hun var sfo klar. Skolen starter først på tirsdag og det glæder hun sig meget til, det er en stor dag. Jeg tror de fleste af os voksne kan huske vores første skoledag.
Jeg er så glad for vores to efternølere Amalie og Sofia trives og er glade sociale børn. Det varmer mit hjerte, også nu Sofia kommer hjem fra sfoen og fortæller glad om dagens oplevelser.
Jeg var spændt på om jeg ville begynde at græde herhjemme lidt i smug, når nu vores sidste barn ud af seks børn også var blevet stor. (Jeg plejer at græde ved nye epoker, og det at skulle slippe de gamle). Men det er gået over alt forventning. Jeg nyder roen, når begge vores to efternølere er afsted, og min mand og jeg, da vi begge arbejder hjemmefra, kan nyde dagen sammen.
Jeg har mere ro nu, til andre ting som at skrive blog. Gå på shopping med vores fire voksne døtre. Jeg lever jo af at være YouTuber og blogger. Min mand er læge og skriver læge artikler hjemmefra, men er også Youtuber. Jeg er så taknemmelig, for jeg syntes vi har de fedeste jobs i hele verden, og vi elsker det vi laver, og det at have tid sammen og selv bestemme hvornår vi gider at arbejde.
Jeg føler også med vores to efternølere at jeg har nydt dem 100 procent, de har begge gået hjemme med mig af flere omgange hvor de så ikke har gået i institution, fordi jeg hellere selv ville nyde dem og havde muligheden for det.
Så dejligt at Sofia nu også er skoleklar og klar til nye udfordringer i livet. Men på den uge hun har gået i sfo, har jeg nærmest skulle tigge om bare at få et lille kys eller kram, den tid er nærmest forbi nu, hvor hun kunne sidde hos mig i timevis for at blive nusset, det savner jeg til gengæld meget.
Når jeg spørger Sofia om jeg må få et kys, svare hun “kun hvis jeg må få en is” 🙂
Så i kan nok se at min lille pige er blevet stor og hun er bestemt skoleklar.
Nu vil jeg prøve at sove videre,
God dag,
Knus Sanne
